Hvad gør teknologi ved demokratiet?

I automatiserede telefonopkald til mange tusinde vælgere i den amerikanske delstat New Hampshire opfordrede en AI-genereret stemme, der til forveksling lød som præsident Joe Bidens uden at være det, til at undlade at stemme ved Demokraternes primærvalg. Dette til trods for, at Biden tilhører dette parti og genopstiller for partiet til november.

Kunstig intelligens (AI) vinder hastigt frem, og gør det blandt andet muligt at manipulere billeder, videoer og lydoptagelser, så de fremstår ægte, såkaldte deepfakes. Det kan selvsagt være problematisk, når de bruges i en valgkamp. Men det er langt fra den eneste udfordring, demokratiet står over for midt i den digitale udvikling.

Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet er et tværfagligt forskningscenter, hvis mission netop er at undersøge, hvad der sker i mødet mellem digitale teknologier og vores demokratiske samfund.

Claes de Vreese, professor og leder af centret, som blev etableret i september 2021, understreger, at kunstig intelligens grundlæggende giver yderligere muligheder for manipulation.

- Tilfældene af manipulation i år har dog ikke været graverende, der er ikke vendt op og ned på valgresultater, og demokratierne står stadig. Men på den anden side har der været en vis brug af deepfakes-teknologi i forbindelse med flere valg, der er med til at rykke ved forhold, der har med valgintegritet at gøre. Målet kan være at svække folks tillid til valgprocessen, sprede misinformation om valgformalia og så tvivl om politiske modstanderes troværdighed, siger han.

Lena Frischlich, der er lektor og med i centerledelsen, siger, at en af centrets opgaver netop er at hjælpe folk til at navigere i den nye medievirkelighed på en kompetent måde.

- Det skulle gerne være sådan, at folk fortsat er i stand til at træffe frie og selvstændige beslutninger. Informationsmængden online er voksende. Der vil altid være dumme udsagn i mængden, for sådan er det i et pluralistisk samfund, men selv hvis andelen af misinformation er konstant, vil mængden af misinformation således stige. Og nu er kunstig intelligens kommet til. Det giver en risiko for, at folk begynder at undgå nyheder, fordi de føler at blive overvældet af historier om dårligdomme. Og det er skidt for demokratiet, fastslår Lena Frischlich.

Centret består foruden af ledelsesgruppen af 15 unge forskere, ph.d.-studerende og postdocer. Hertil kommer cirka 35 personer fra forskellige institutter på Syddansk Universitet, som er med i centret, fordi de arbejder med beslægtede emner.

Centret har en vifte af forskningsprojekter, som i emner spænder fra deepfakes og fake news/faktatjek - over mekanismerne på sociale medier og præcisionspåvirkning af vælgere - til digitalisering af medieplatforme samt kunstig intelligens i journalistik og i jura. Digitalt demokrati i transitioner og kriser er det nyeste emne.

Et behov for evidens

Oprettelsen af Digital Democracy Centre udsprang af drøftelser på Syddansk Universitet om, hvordan digitale teknologier grundlæggende påvirker demokratiske institutioner - valgkampe, partier, den demokratiske samtale, medier og nyheder - og at der manglede et sted til at undersøge det.

- Meget af debatten om krydsfeltet mellem det digitale og samfundet er baseret på antagelser. Vi vil gerne skaffe viden og dokumentation og tilvejebringe et mere solidt grundlag, siger Claes de Vreese.

Hans ekspertise er politisk kommunikation, og han blev ansat til at udvikle centret fra bunden.

Centret kom fra start takket være øremærkede midler fra Syddansk Universitet, men på længere sigt skal centret være selvfinansierende gennem projektbevillinger og undervisningsprogrammer.

Et ønske om flere perspektiver

- Der har hele tiden været et ønske om, at centret skulle være et interdisciplinært forskningscenter, der kunne bringe folk med forskellige tilgange og en iboende nysgerrighed sammen, siger Claes de Vreese.

Han bliver suppleret af Lena Frischlich, som Digital Democracy Centre rekrutterede i 2023. Hun er tysker og har en baggrund i psykologi og kommunikationsvidenskab.

- Det gælder især om komplekse problemer, at jo flere perspektiver der er på tingene, desto større er chancerne for at forstå, hvad en indsats kan føre til. Vi håber at kunne sammenkæde forskellige udviklinger - den teknologiske innovation, der går hurtigere og hurtigere, og hvor AI er seneste skud, og samfundsmæssige forandringer og udformning af politik og lovgivning, der går langsomt og skal sikre stabilitet i generationer fremover, siger hun.

- Vi forsøger at finde mønstre, der rækker ud over de enkelte begivenheder og forandringer, så politikere og borgere bliver bedre rustet til at forholde sig til det, siger Lena Frischlich.

Magten over sociale medier

Et af Digital Democracy Centres fokusområder er de store techselskabers magt og sociale mediers betydning.

- Vi befinder os i en historisk fase, hvor vi er nødt til at tænke på techselskaberne som kritisk infrastruktur, fordi de er kolossalt store, og de er centrale i vores informationsøkosystem. Øvelsen består i at få selskaberne til at efterleve en række basale regler. Det første skridt er enkelt og kunne bestå i at indføre de samme love og regler i online-verdenen, som der allerede er i offline-verdenen, siger Claes de Vreese.

Det er store techselskaber, som driver de dominerende sociale medier. Og Lena Frischlich vurderer, at disse platforme hverken er entydigt gode eller onde. Sociale medier kan være med til at demokratisere den offentlige samtale - især i lande med begrænsede muligheder for folkelig deltagelse i politiske beslutninger. På den anden side er algoritmerne på de sociale medier med til at favorisere skarpe, følelsesladede synspunkter og bekræfte brugere i deres eksisterende præferencer.

- Vi vil gerne forstå, hvordan der kan skabes godartede sociale platformsmiljøer, siger Lena Frischlich og nævner, at Digital Democracy Centre indleder et forskningsprojekt om emnet til efteråret.

Fremme af vidensudveksling

Digital Democracy Centre har fra foråret i år føjet et fellowprogram til staben af egne forskere og netværket blandt akademisk personale på Syddansk Universitet. Hensigten er at understøtte, at centret bliver tilført viden fra uden for universitetet, og at centret også kan sende viden ”ud at arbejde” i samfundet.

Gæsteforskerne udvælges på baggrund af deres projektideer. Forskningsforløbet kan vare fra få uger til et år. Det er også fleksibelt, hvilken form udbyttet af forskningen skal tage.

I øjeblikket er der 11 fellows. Ni er akademikere, og hertil kommer en journalist og en kommunal embedsmand.

Fellowprogrammet skyldes støtte fra TrygFonden, der rækker fem år frem.

- “Gæsterne” kommer fra den virkelige verden, og hos os får de adgang til eksperter og netværk og muligheden for feedback, som deres arbejdssted måske ikke ville kunne levere. Vi håber, at de bagefter er med til at sprede kendskabet til vores forskningsresultater og derved bliver ambassadører for centret, siger Claes de Vreese.

Han tilføjer som en åben opfordring, at næste frist for ansøgninger er den 2. september.