Folketingsvalg 2026: Hvordan vil politikerne håndterer udfordringerne ved den digitale udvikling?

AI, overvågning og digital suværenitet

Spørger:

Sille Obelitz Søe, lektor i informations- og teknologifilosofi, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet, forsker bl.a. inden for overvågningsstudier og informationsetik.

Spørgsmål:

Der finder lige nu en diskussion sted herhjemme om behovet for øget suverænitet i forhold til infrastrukturer og digitale teknologier – bl.a. med henvisning til datasikkerhed.

Samtidig stilles der lovforslag om en bred hjemmel til brug af persondata i det offentliges AI-løsninger. Dette synes at være modstridende. Hvad er partiets politik og syn på dette?

- SF kæmper for digital suverænitet. I en tid, hvor Europa i stigende grad står alene, er det afgørende, at vi gør os mindre afhængige af digitale teknologier og infrastrukturer fra tredjelande. Det handler både om sikkerhed, om kontrol med kritiske samfundsfunktioner og om, at borgernes data ikke skal ende i hænderne på aktører, som Danmark og EU i praksis ikke kan føre demokratisk kontrol med. Netop derfor er vi også stærkt kritiske over for regeringens lovforslag om brug af kunstig intelligens i den offentlige sektor. Der er en åbenlys risiko for, at man med den ene hånd taler varmt om digital suverænitet og datasikkerhed, mens man med den anden åbner for løsninger, der kan gøre det offentlige mere afhængigt af udenlandske teknologileverandører og svække kontrollen med borgernes persondata. For SF er det helt afgørende, at brugen af AI i det offentlige ikke fører til, at persondata overføres til tredjelande, eller at data bruges til træning af modeller uden for Danmark og EU’s kontrol. Derfor har jeg også kaldt ministeren i samråd for at få svar på, hvordan regeringen konkret vil forhindre, at lovforslaget øger afhængigheden af udenlandske leverandører og bringer borgernes data i fare. Valgudskrivelsen har betydet at samrådet blev aflyst, men jeg forfølger sagen - også efter valget.

- For mig er der ikke nogen modstrid mellem at tale om digital suverænitet og samtidig være kritisk over for statens brug af persondata i AI-systemer. Digital suverænitet handler først og fremmest om robusthed, sikkerhed og mindre afhængighed af få store teknologileverandører – ikke om mere statslig dataindsamling. Jeg tror grundlæggende på, at teknologi kan forbedre den offentlige service. Men når staten begynder at bruge kunstig intelligens og store mængder data, opstår der også en reel risiko for mere overvågning og svækket retssikkerhed. Derfor skal reglerne være klare og snævre. Staten må ikke få en generel adgang til at indsamle og analysere borgernes data. Der kan være situationer, hvor AI og profilering giver mening i myndighedsarbejde. Men det skal altid ske inden for grundlovens rammer og med stor respekt for borgernes frihed og retssikkerhed.

- Digital suverænitet er en ekstrem vigtig debat, fordi vi er nødt til at kunne stå stærkere i egen ret – i Danmark og i Europa. Det kræver, at vi satser mere på danske, nordiske og europæiske løsninger, når det handler om software og hardware. På nuværende tidspunkt er omkring 90 procent af de cloud-løsninger, som vi anvender i Danmark, amerikanske. Vi har også bundet os til stort set et enkelt firma, når det kommer til software. Når vi snakker tekstbehandling, regneark eller e-mail, tænker stort set alle på Office-pakken. Men vi har jo adgang til andre løsninger. LibreOffice eksempelvis.

Ligeledes er de sociale medieplatforme, som vi færdes på hver eneste dag, overvejende amerikanske eller kinesiske. Og det samme gælder meget af den kunstig intelligens, vi i stigende grad benytter, som f.eks. ChatGPT. Det er alt sammen stærkt problematisk, når vi samtidig står i den værste sikkerhedspolitiske situation siden 2. verdenskrig. Derfor er jeg fuldstændig enig i, at det synes paradoksalt, at regeringen sender et lovforslag i høring om en bred hjemmel til brug af persondata i det offentlige, når vi endnu ikke er i mål med en større grad af digital suverænitet. Af samme årsag stillede jeg sammen med Lisbeth Bech-Nielsen (SF) flere udvalgsspørgsmål til ministeren vedrørende lovforslaget. Det skulle have været drøftet i et samråd, som nu er udskudt på grund af valget. Men vi spurgte blandt andet om, hvordan man vil sikre, at lovforslaget ikke fører til overførsel af persondata til tredjelande, hvor hverken Danmark eller EU har jurisdiktion. Nye digitale teknologier heriblandt kunstig intelligens har masser af potentiale, og vi i Radikale Venstre vil meget gerne se på, hvordan vi bedst muligt udnytter det potentiale til gavn for borgerne i Danmark. Det må bare aldrig blive på bekostning af borgernes retssikkerhed og deres mulighed for demokratisk kontrol.

- Suverænitet handler først og fremmest om at sikre, at vi ikke bliver afhængige af teknologiske infrastrukturer og platforme fra aktører uden for EU. Spørgsmålet om hjemmel til brug af data i det offentlige handler derimod om behandling af persondata og borgernes rettigheder. For mig er det derfor to forskellige diskussioner. Når det gælder det offentliges brug af data, er det vigtigt, at vi ikke giver brede hjemler uden klare rammer for formål, ansvar, gennemsigtighed og kontrol.

Vi har samtidig i flere år efterspurgt en ordentlig tværgående infrastruktur, der kan håndtere samtykke til brug af persondata og give borgerne et bedre overblik over, hvem der anvender deres data og til hvilke formål.

AI og etisk brug

Spørger:

Anders Søgaard, professor i kunstig intelligens ved Københavns Universitet, leder af Datalogisk Instituts forskningsgruppe inden for Natural Language Processing (NLP).

Spørgsmål:

Generativ kunstig intelligens trænes i dag på adfærdsdata og lærer ad den vej meget om menneskets psykologi. F.eks. hvordan man får os til at blive på en platform lidt længere, og hvordan man får os til at købe køkkenredskaber, vi ikke har brug for.

Er der brug for at skille kunstig intelligens, adfærdsdata og marketing ad? Og i så fald, hvordan? 

- Der er i høj grad brug for at se kritisk på koblingen mellem kunstig intelligens, adfærdsdata og markedsføring. I dag bliver digitale systemer i stigende grad brugt til at påvirke vores vaner og adfærd. Det kan lyde uskyldigt, men i praksis risikerer vi, at mennesker bliver lokket til at bruge mere tid på sociale medier, købe mere og træffe valg, som ikke nødvendigvis er gode for dem selv eller for samfundet. For SF er det et vigtigt princip, at mennesker ikke skal manipuleres til at købe ting, de ikke har brug for. Når kunstig intelligens fodres med adfærdsdata og bruges til at finjustere reklamer, anbefalinger og platformes design, så er der en reel risiko for, at teknologien bliver et redskab til at fastholde en brug-og-smid-væk-kultur, som både belaster privatøkonomien, trivslen og klimaet. Derfor er vi åbne for at se på, om de her ting i højere grad skal skilles ad. Det kunne for eksempel handle om at sætte klare grænser for, hvordan adfærdsdata må bruges til kommercielle formål, og om kunstig intelligens må bruges til at målrette og forstærke påvirkning, som spiller på menneskers sårbarheder og vaner, men præcis hvordan det skal skrues sammen, kræver et grundigt arbejde, for teknologien udvikler sig hurtigt, og reguleringen skal være både skarp og brugbar. 

- Jeg deler bekymringen for manipulerende design og digitale tjenester, der forsøger at gøre brugerne afhængige. Men jeg mener også, at vi skal passe på med national detailregulering, der risikerer at bremse innovation og svække vores konkurrenceevne. Hvis der er behov for fælles regler for brugen af data i kunstig intelligens, herunder adfærdsdata til målretning, bør de efter min mening udvikles internationalt. Ellers risikerer vi bare at indføre danske særregler, som ikke løser problemet, men gør det sværere for danske virksomheder at konkurrere. Jeg tror ikke, løsningen er brede forbud mod bestemte teknologier. I stedet bør vi sikre større gennemsigtighed og give brugerne reelle valgmuligheder. Det kan for eksempel være klare oplysninger om, hvordan data bliver brugt, og bedre værktøjer til at styre sine egne indstillinger, både for brugere og forældre. Samtidig er det vigtigt, at vi styrker borgernes digitale kompetencer og kritiske sans. Teknologi kan altid bruges til at påvirke mennesker. Derfor er det mindst lige så vigtigt, at vi lærer at forstå og bruge den ansvarligt.

- Generativ kunstig intelligens er som så meget andet et værktøj, der kan bruges godt eller skidt. Konstruktivt eller destruktivt. Vi har helt klart brug for nogle meget klare retningslinjer for, hvor og hvordan vi vil tillade brugen af denne teknologi. Samtidig må vi forvente, at det er et felt, som udvikler sig så hurtigt, at vi er nødt til løbende at tilpasse retningslinjerne for dets brug. Radikale Venstre synes, at det er nødvendigt, at vi forbyder de værste algoritmer, der er designet til at fastholde brugerne i timevis. Vi skal bare ikke gøre det på en måde, der gør platformene ubrugelige. Vi vil f.eks. gerne have, at YouTube eller Spotify foreslår musik eller videoer, vi nok godt kan lide.

Der er også forskel på fastholdelse og indholdspræsentation. Man kan diskutere, om det er en ny ting, eller om teknologien blot accelererer noget, der alle dage har fundet sted. Reklamer og forsøg på at påvirke vores dagligdag gennem billeder eller opstilling af varer i butikker er jo ikke nyt. Nu sker det bare endnu mere målrettet. Ligesom vi jo lovgiver om reklamer og stiller krav eller endda forbyder visse ting, så kan vi gøre det samme på IT-området. Men det er stærkt bekymrende, hvis kunstig intelligens i sig selv udvikler sig til en reklameplatform, hvor grænsen mellem information og markedsføring udviskes, og hvor de oplysninger, vi deler med platformen, kan bruges til at målrette reklamer til brugeren. En udvikling som man kan ane konturerne af hos OpenAI i USA. Her vil det være stærkt nødvendigt, at vi sikrede os klar reklamation af reklame, ligesom vi i dag har gjort det med influencere på de sociale medier.

- Der er i høj grad behov for at se nærmere på forholdet mellem AI, adfærdsdata og markedsføring. Generativ AI gør det muligt at påvirke menneskers adfærd på nye måder. Det kan bruges til gode formål, men også til manipulation og til at fastholde brugere på platforme. Hvor grænsen bør gå, og hvordan reguleringen konkret skal indrettes, kræver solid viden om både teknologi og adfærdsdesign. Derfor er det vigtigt, at forskere og eksperter spiller en aktiv rolle i at pege på, hvilke modeller der faktisk kan fungere i praksis.

AI og klima & miljøpåvirkning

Spørger:

Raghavendra Selvan, adjunkt, Datalogisk Institut, Københavns Universitet, forfatter til bogen Sustainable AI.

Spørgsmål:

Det er ikke let at måle AI's miljøpåvirkning nøjagtigt udefra. Bør Danmark presse på for at få indført regler om standardiseret rapportering fra AI-virksomheder? 

- Ja, det bør Danmark presse på for. Kunstig intelligens bruger allerede enorme mængder energi, og det er noget, vi er nødt til at forholde os langt mere alvorligt til. Teknologien er kommet for at blive, så spørgsmålet er ikke, om vi skal håndtere dens miljøpåvirkning, men hvordan vi gør det ordentligt og gennemsigtigt.

For SF giver det god mening at arbejde for regler om standardiseret rapportering fra AI-virksomheder. Hvis vi ikke kan sammenligne energiforbrug, ressourceforbrug og klimaaftryk på tværs, bliver det også svært at føre en klog politik og stille reelle krav. Det kunne for eksempel indarbejdes som en del af virksomhedernes bæredygtighedsafrapportering, som jo netop nu er ved at blive revurderet gennem omnibus.

- Jeg er generelt meget tilbageholdende med at indføre nye dokumentations- og rapporteringskrav til virksomheder – også når det gælder AI. Alt for ofte ender den slags krav bare som ekstra bureaukrati uden at skabe bedre resultater. Og det rammer især virksomhederne, som i forvejen bruger mange ressourcer på administration. Hvis der alligevel er behov for regler på det digitale område, mener jeg, at de bør laves på EU-niveau i stedet for som danske særregler. Fælles europæiske standarder kan skabe mere gennemsigtighed og sikre fair konkurrence, uden at danske virksomheder bliver stillet dårligere end deres konkurrenter. Samtidig er det vigtigt, at nye regler ikke bare lægger flere byrder oven på de eksisterende. Hvis man indfører nye krav, bør man også fjerne andre. Ellers risikerer vi, at virksomhederne drukner i bureaukrati.

- Radikale Venstre går generelt ind for princippet om, at det er forureneren, som betaler. Det er selvsagt svært, hvis vi ikke har konkret data på, hvor energiforbrugende AI-virksomheder er. Så det korte svar er ja – det vil være fint, hvis vi kunne få indført regler i EU om standardiseret rapportering fra AI-virksomheder, så vi kan få et mere retvisende billede. Kravet skal dog formuleres på en måde, så vi ikke decideret hæmmer udviklingen af de europæiske løsninger indenfor generativ kunstig intelligens. Vi har nemlig et behov for at værne om vores digitale infrastruktur i Europa i disse tider. Og som jeg forstår det, så er det særligt træningen af nye modeller, der er energikrævende, mens anvendelsen er mindre tung - til gengæld kan antallet af kald til modellerne sagtens generere et voldsomt energiforbrug. Vi har et stort ansvar for den grønne omstilling, så vi skal blive bedre til at anvende overskudsvarmen fra de store datacentre. Med det enorme energiforbrug mener vi også, at der skal stilles krav om, at datacentrene skal medfinansiere udbygningen af vedvarende energi ved eksempelvis at investere i solceller til energiproduktionen.

- AI kræver betydelige mængder databehandling og energi, og derfor er miljøpåvirkningen en relevant problemstilling.

Mere gennemsigtighed kan være en del af løsningen, men det vigtigste er, at vi også får fokus på, hvordan vi kan reducere ressourceforbruget. Der kan også være en økonomisk dimension. I dag er brugen af mange AI-tjenester gratis for brugerne, mens energi- og miljøomkostningerne i høj grad ligger andre steder i systemet. Det er værd at se nærmere på, om de incitamenter er indrettet rigtigt.

Teknologiforståelse i uddannelse

Spørger:

Ole Sejer Iversen, professor på Aarhus Universitet, Leder af Det Nationale Videnscenter for Digital Teknologiforståelse og forsker i child-computer interaktion.

Spørgsmål:

Hvordan vil du og dit parti konkret sikre, at alle børn og unge – uanset køn, social baggrund og postnummer, får obligatorisk teknologiforståelse i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, undervist af lærere med de nødvendige digitale kompetencer?

- For SF er det nødvendigt, at teknologiforståelse kommer på skoleskemaet både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Teknologi fylder allerede massivt i børn og unges liv, og det kommer også til at fylde i deres fremtidige arbejdsliv. Derfor skal alle have en grundlæggende forståelse af teknologi - ikke kun hvordan man bruger den, men også hvilke konsekvenser den har for vores hverdag, vores fællesskaber og vores demokrati. Det handler også om lighed. Det må ikke være børn og unge i bestemte hjem eller skoler, der får de bedste digitale forudsætninger, mens andre bliver hægtet af. Alle børn og unge skal have adgang til undervisning, der gør dem i stand til at forstå teknologi kritisk og bruge den klogt, men det kræver, at lærerne er ordentligt rustet. Derfor skal teknologiforståelse også tænkes ind i læreruddannelsen og i efteruddannelse, så lærerne får de nødvendige digitale og pædagogiske kompetencer til at undervise i faget. Vi kan ikke bare lægge endnu en opgave over på skolen uden samtidig at sikre, at lærerne har redskaberne. Samtidig er det vigtigt at huske, at teknologiforståelse ikke kun handler om dem, der går i skole lige nu. Mange voksne kunne også have gavn af at lære mere om teknologi. For bare fordi man er vokset op i en digital verden, er det ikke det samme som, at man forstår, hvilke muligheder, begrænsninger og konsekvenser teknologien fører med sig.

- Teknologiforståelse bliver en grundlæggende kompetence i det 21. århundrede på linje med læsning og matematik. Derfor mener jeg, at alle børn og unge skal have en solid forståelse for teknologi, data og kunstig intelligens. Det kræver først og fremmest bedre kompetencer hos lærerne. Derfor bør vi investere langt mere i efteruddannelse og i at give skolerne adgang til de rette undervisningsmaterialer. Samtidig skal undervisningen handle om mere end programmering. Eleverne skal forstå, hvordan algoritmer påvirker samfundet, hvordan data bruges, og hvordan man navigerer kritisk i en digital verden. Teknologiforståelse handler i sidste ende om demokratisk dannelse. Hvis vi vil have et frit og oplyst samfund i en digital tidsalder, skal alle have mulighed for at forstå den teknologi, der former vores hverdag.

- Vi har både i folkeskolekredsen og blandt IT-ordførerne argumenteret for, at teknologiforståelse skulle være et obligatorisk fag i folkeskolen. Desværre var der ikke opbakning blandt regeringspartierne. Når vi synes, det er vigtigt, er det blandt andet for at modvirke de skel, vi ser i samfundet. Når det er et valgfag, er det min bekymring, at det vil tiltrække dem, der har mindst behov – det vil sige, dem der allerede har interesse og viden om emnet - mens det vil blive fravalgt af dem, der nok har mest brug for at lære om teknologi og IT. Det er jo netop noget, der er relevant for alle. Et valgfag risikerer derfor at gøre skellet større. Hvis det var et obligatorisk fag, ville vi få løftet alle, hvilket ville være til gavn for den enkelte og for samfundet. Det vil jeg fortsat arbejde for. Det vil selvfølgelig kræve noget efteruddannelse af de lærere, der skal stå for faget, men det er jo allerede nødvendigt med et valgfag.

- En af mine personlige mærkesager er, at teknologiforståelse skal være et obligatorisk fag i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Børn og unge vokser op i en digital verden, men mange lærer stadig kun at bruge teknologien – ikke at forstå den eller designe den. Hvis vi vil have borgere, der både kan udnytte og forholde sig kritisk til AI, data og digitale platforme, kræver det undervisning i teknologiforståelse. Men det kræver også undervisere med de nødvendige kompetencer. Derfor er det vigtigt at samarbejde tæt med de faglige miljøer, brancheorganisationer og forskningscentre, der allerede arbejder med digital teknologiforståelse, når faget udvikles og implementeres.