Kunstig intelligens kalder på flere hjernepauser

Lyt til et stykke musik, bryg en kop kaffe, se langt, stræk dig, ros en kollega eller luk øjnene og hvil dig et øjeblik. Det er rådet fra Pia Hauge, som i sin nye bog Pause Power konkluderer, at behovet for hjernepauser er større end nogensinde før, især i en tid med øget brug af AI. 

- Folk tænker intuitivt, at de i fremtiden ikke har brug for hjernepauser, når computeren og den kunstige intelligens overtager vores tænkearbejde. Men det er faktisk det modsatte, der sker, siger Pia Hauge, som er selvstændig rådgiver og inspirator indenfor bæredygtigt arbejdsliv og fremtidig ledelse. 

- Når kunstig intelligens overtager det lidt mere rutineprægede arbejde, er der kun det superkomplekse arbejde tilbage til os mennesker, og det kalder faktisk på flere hjernepauser, siger hun. 

Vi skal tage pausen tilbage 

Pia Hauge definerer en hjernepause som et afslappende og energigivende afbræk fra den aktivitet, man er i gang med – et slags frikvarter for voksne.  

Hun oplever, at hjernepauser stort set er forsvundet fra det moderne menneskes arbejdshverdag. Hjernepauserne er blevet erstattet med onlinepauser enten på computerskærmen eller mobilen. 

Problemet med onlinepausen er ifølge Pia Hauge, at hjernen ikke slapper af, når du svarer på beskeder, tjekker Facebook og Instagram, holder dig opdateret på Aula eller tjekker din e-Boks for forpligtende mails fra det offentlige eller banken. Onlinepausen fratager med andre ord hjernen for at restituere på en optimal måde.  

I sin bog advokerer hun for at holde pauser i løbet af arbejdsdagen. Forskning viser, at selv pauser på helt ned til få minutter forbedrer koncentrationsevnen, så man laver færre fejl, ligesom stressniveauet hurtigt falder og kreativiteten øges. 

- Vi skal tage pauserne tilbage, fordi både digitalisering, individualisering og besparelser har fjernet mange pauser og gjort, at vi ender med meget, meget trætte og meget stressede mennesker, siger hun. 

Pausen er din nye kollega 

Hun har talt med den hollandske seniorøkonom Stijn Broecke fra OECD, som sammen med et team i flere år har analyseret effekten af kunstig intelligens i verdens største økonomier.  

Teamet konkluderer, at AI medfører et behov for flere mentale pauser, fordi teknologien gør tempoet højere og arbejdsintensiteten og -kompleksiteten meget større.  

Ifølge Pia Hauge påpeger OECD-økonomen, at de brancher, hvor man har taget automatiseringen til sig, har særligt brug for at lære medarbejderne at holde pause, fordi det er mentalt udmattende at have højintensive arbejdsdage.  

- Det svarer til at køre i elbil. Det suger rigtig meget energi, hvis du har komplekse arbejdsopgaver, og hvis du så oveni skruer op for tempoet, suger det endnu mere af din kognitive kapacitet, forklarer hun. 

AI kan dræbe fællesskabet  

Ifølge OECD-økonomen har pauserne også et socialt formål, idet kunstig intelligens også kan gøre arbejdet mindre socialt.  

- Din nærmeste kollega kan være kunstig intelligens. Derfor får vi også brug for pauserne til at styrke de menneskelige relationer, lyder det fra Stijn Broecke i bogen. 

En anden ulempe ved højintensivt arbejde, er ifølge Pia Hauge, at medarbejderne ikke har overskud/kognitiv kapacitet til at tage en snak med kollegaen ved kaffeautomaten.  

- Der er jo en risiko for, at fællesskabet på arbejdspladsen falmer, fordi man ikke orker at være social, når man endelig har en pause, fordi man simpelthen er for træt, siger hun. 

Fremtidens medarbejdere tager hjernepauser  

Som ledelsesrådgiver taler Pia Hauge med mange ledende virksomhedsfolk. De spidser alle ører, når hun fortæller, at forskningen viser, at blot et par få minutters hjernepause gør os bedre til at tænke klart og dermed i bedre stand til at løse komplekse problemstillinger på kreativ vis. 

- Jeg har holdt foredrag for kæmpestore it-virksomheder f.eks. Netcompany, og de siger alle, at de i fremtiden har brug for folk, der kan tage virkelig gode beslutninger.  De er derfor meget interesserede i, hvad hjernepauser kan i de her brancher, siger Pia Hauge. 

I sin bog giver hun flere eksempler på såkaldte ”pausepionerer”, virksomhedsledere der har eksperimenteret med forskellige tiltag for at gøre det legitimt at holde pause, som mange oplever er et tabu på arbejdspladsen.  

Pauser øger produktiviteten 

Flere virksomheder har haft succes med pausekonceptet ”Kollega to go”, hvor en medarbejder to gange om ugen mødes med en kollega og taler frit på en halv times gåtur. Oplevelsen hos virksomhederne er, at gåturene udover at øge den fysiske sundhed også har øget produktiviteten, kreativiteten og fællesskabet på arbejdspladsen. 

En anden virksomhed har haft held til konsekvent at holde pauser mellem møderne i organisationen. Det er konkret sket ved, at virksomhedens it-afdeling har indstillet Outlook til automatisk at korte alle møder ned til henholdsvis 25 eller 50 minutter. 

Pia Hauge håber, at fremtiden byder på flere frikvarter for voksne. Hun tror, at vejen frem er mere åbenhed omkring pauserne og deres betydning, og så drømmer hun om en badge eller andet, der kan signalere ”Jeg holder pause and I’m proud.”