Hvad gør vores kommunikation med ChatGPT ved os?

Er du høflige og siger tak til ChatGPT, når den har svaret på dit spørgsmål? Eller skriver du i kommandoer, når du kommunikerer med en kunstig intelligens? Eller gør du som mange måske lidt af begge dele?

Malene Flensborg Damholdt er lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i interaktion mellem mennesker og teknologi.

- Det er noget særligt, at vi har fået kunstig intelligens, der også er en social agent, som vi kan kommunikere med, og vi går forskelligt til den. Nogle behandler den som et menneske, mens andre ser den som en lommeregner. Men generelt så inviterer chatbots til, at vi taler med dem på en social måde, og derfor holder mange fast i høflighedsfraserne og skriver f.eks. tak, når de har fået et svar.

Men hvorfor er vi høflige, når vi inderst inde godt ved, at vi har at gøre med en maskine?

- Socialt har vi ikke ændret os meget siden dengang, vi udviklede os til mennesker. Det præger også interaktionen med AI, vi er ret primitive. De fleste kender til, at man har haft computerproblemer, der så løser sig af sig selv – f.eks. har ens computer ikke ville starte, og lige pludselig starter den alligevel, og så sidder man dér og klapper den. Og når det så kommer til teknologi, der spiller på det sociale – og som selv er ”høflig” så tager vi den kommunikationsform til os, siger Malene Flensborg Damholdt.

Og selvom det måske kan virke dumt, når man ser det udefra, så er det et tegn på noget positivt, mener professor på Institut for Kultur og Kommunikation, Aarhus Universitet Mads Rosendahl Thomsen.

- Det er et udtryk for noget godt ved vores psyke, at vi er høflige, når vi kommunikerer med AI. Vi ønsker ikke at være dehumaniserende, så jeg synes, at det er sympatisk, at man anerkender, at det er en samtale. Jeg er selv begyndt at droppe høflighedsfraserne, siger Mads Rosendahl Thomsen, der er leder af TEXT: Center for Contemporary Cultures of Text, et tværfagligt center, som har til formål at undersøge, hvordan AI påvirker vores tekstkultur.

Sparsom forskning

Malene Flensborg Damholdt fortæller, at forskningen viser, at der som regel ikke skal særlig meget til, før vi i kommunikationen med en AI bliver irriterede og kort for hovedet.

- Man kan se, at der er ret kort til, at man i selvsamme kommunikation, hvor man har været høflig, begynder at skrive mere kommandoagtigt – a la ”gør det her” - hvis man bliver utålmodig. Og der er også en undersøgelse, der har vist, at hvis man er vant til at snakke med chatbots, der har en kvindestemme, som f.eks. Siri eller Alexa, så taler man grimmere og mere kommandoagtigt til den, siger hun og understreger, at forskningen om, hvordan vi kommunikerer med chatbots, og hvad det gør ved os er yderst sparsomt pt. Derfor er det også svært at sige, om måden vi kommunikerer med AI på får konsekvenser for måden, vi kommunikerer med hinanden - og i så fald hvilke konsekvenser.

- Men der er nogle, der mener, at der er evidens for, at den måde vi kommunikerer med en chatbot på f.eks. når vi skriver i kommandoer, gør, at vi også begynder at udtrykke os mere firkantet, når vi interagerer med hinanden, siger Malene Flensborg Damholdt.  

Manipulation

Vores kommunikation med AI kan dog også få en positiv indflydelse på måden, vi kommunikerer med hinanden på, mener Mads Rosendahl Thomsen.

- Man kan sige, at vi træner kommunikation på noget, når vi kommunikerer med en AI.  Og maskinerne er mere høflige end det gennemsnitlige menneske og insisterer på værdier som inklusion og på at have flere perspektiver. Der ligger altså værdier indbygget i modellerne, og det kan smitte af på os og gøre, at vi begynder at skrive pænere generelt. Der er lavet et forsøg, hvor folk, der tror på konspirationsteorier, blev mere nuancerede efter at have talt med en AI, siger han og understreger, at det på den anden side også kan være problematisk med AI’er, der har en opdragende effekt, eftersom det er svært at gennemskue, hvilke bias den har i sig. 

Der er f.eks. nogle former for talende kunstig intelligens, der italesætter, hvis man ikke taler pænt. 

- Replika, der er en virtuel ven, vil f.eks. påpege, hvis man siger noget incel-agtigt, den har et opdragelseselement. Men det kan blive problematisk, for så er der tale om manipulation, siger Malene Flensborg Damholdt.

- Men man kan sagtens forestille sig AI, der fordrer én bestemt måde at kommunikere på ved at belønne en, hvis man taler pænt. Et studie har f.eks. vist, at nogle store sprogmodeller har en høflighedsbias, så svaret bliver bedre, hvis man er høflig, når man kommunikerer med den.

En chatbot som partner

Ligesom man ikke ved særlig meget om, hvordan vi som mennesker hver især interagerer med den kunstige intelligens, ved man heller ikke særlig meget om, hvorfor nogle gør det på den ene eller anden måde.

- Vi ved ikke hvorfor, vi kommunikerer med kunstig intelligens, som vi gør, hvad enten vi er høflige, taler i kommandoer eller gør begge dele. Det kan være forskellige ting, der afgør det – f.eks. hvordan man har det psykisk, hvor vigtigt svaret er for en, ligesom det også kan have noget at gøre med den enkelte kunstige intelligens, om den f.eks. er kropsligende, er på en skærm, om der er et tekstfelt osv., siger hun og fortæller, at det, man i hvert fald ved, er, at folk reagerer meget forskelligt på den kunstige intelligens. 

- For nogle kan en chatbot blive en partner, som man behandler som en kæreste, og hvor man bliver meget investeret i det, for andre er det bare en robot, siger hun og fortsætter:

- Hvorfor nogle involverer sig meget med en chatbot, ved man som sagt ikke endnu, måske har de det psykisk dårligt eller er uden for samfundet – det skal vi undersøge, siger Malene Flensborg Damholdt, der også gerne vil undersøge, i hvor høj grad kunstig intelligens så kan hjælpe én, når man har det svært. Hun nævner som et eksempel ”sorgrobotter”, der efterligner den, man har mistet.  

- Vi ved ikke, hvordan det at have en relation til sådan en, kan påvirke ens velbefindende – kommer man bedre igennem sorgprocessen, eller hænger man fast? I Kina har man f.eks. set eksempler på folk, der har undladt at fortælle deres børn, at bedsteforældrene er døde, og som derfor tror, at de kommunikerer med dem på skærmen, siger hun og påpeger, at der er mange etiske problemer, men også muligheder.

- Vi kan se, at nogle mennesker har nemmere ved at åbne op overfor en kunstig intelligens, fordi man ikke bekymrer sig også om, hvad den tænker om en, så det kan være nemmere at spørge en AI om noget skamfuldt. Det er også derfor vi må nuancere måden, vi forstår det her på. Den moderne skærmdebat, går ofte på: ”Uh, det er farligt med alt det skærm,” men hvad står i stedet for? Måske er det bedre, at man får hjælp af en AI, end at man sidder og græder alene derhjemme? Men igen: det kan også blive problematisk.

- For det gør ikke nødvendigvis noget godt for os, at vi hele tiden har en, der kun er lyttende, modtagelig og ikke dømmende. Kunstig intelligens er uegennyttig, og beder ikke om noget til gengæld, i modsætning til mennesker, vi er jo bøvlede og kan sige ting som ”nu må du tage dig sammen”.

Individuelle hensyn

Fordi det er så individuelt, hvordan vi reagerer på AI, og hvad det gør ved os, mener Malene Flensborg Damholdt også, at et fremtidsscenarie kunne være, at udviklerne af AI begynder at tage højde for den enkelte bruger af AI.

- Det kan godt være, at man finder ud af, at man er nødt til at tage individuelle hensyn, når man udvikler AI. F.eks. kan man forestille sig, at der er nogen, der går all in på kommunikationen med en AI, og som ender med at sidde foran skærmen hele dagen – og der kan man så i fremtiden måske blive blacklistet ligesom folk med gaming-problemer.

Men som hun også påpeger, så er der ikke særlig mange, der bruger AI på den måde endnu.

I en undersøgelse spurgte PhD studerende Arthur Bran Herbener og Malene Flensborg Damholdt unge, om de brugte kunstig intelligens som en ven. 15 procent svarede, at de brugte ChatGPT som en ven, men i tekstfeltet kunne man læse, at det for de fleste handlede om lektiehjælp. Og vores resultater viste, at det kun er en meget lille gruppe, der bruger det socialt.

Mads Rosendahl Thomsens oplevelse er også, at den opmærksomhed vi giver AI ikke lever op til brugen af den.

- Vi overvurderer, hvor meget vi bruger det. Der er store grupper, der ikke bruger det ret meget, og med mindre, der er tale om folk, der programmerer, er det få grupper, der bruger det dagligt.