Etiske beslutninger om AI kan ikke tages på forhånd

Der er nok af etiske problemstillinger at tage fat på, når det kommer til AI, såsom overvågning, manglende rettigheder i forhold til data, udvanding af menneskelige kompetencer osv. Og som udenforstående kan man måske undre sig over, at etikken ikke er fulgt bedre med. Men det kan man ikke forvente, mener Joachim Wiewiura, Ph.d. i politisk filosofi og postdoc ved center for AI Ethics, Law and Policy.

- Etiske problemstillinger bliver nogle gange først tydelige, når en teknologi har været en del af samfundet i noget tid. Det er nu vi ser, at udbredelsen af iPads i børnehaverne var uhensigtsmæssig, og at konstante billeder af perfekte kroppe på sociale medier påvirker både teenagepiger og -drenge negativt, siger Joachim Wiewiura. Han sammenligner udviklingen af internettet med dengang, vi begyndte at sejle på verdenshavene.

- Dengang havde man ikke et veletableret lovsystem for det, man i dag kalder internationalt farvand. Havet var så stort og uoverskueligt - ligesom vores internet i dag. Men i 1600-tallet begyndte man lige stille og roligt at få nogle bud på fælles standarder. Og jeg tror, vi er ved at se noget lignende med det digitale område, siger han og understreger, at selvom etiske problemstillinger kan være svære at forudsige, skal man stadigvæk holde fast i de etablerede rettigheder, principper og lovsystemer, som vores samfund bygger på.

Problemerne med AI er ...

Vi står i dag over for etiske problemstillinger, ifølge Joachim Wiewiura, på mange niveauer.

Han nævner bl.a., at vi ikke har mulighed for at forstå, hvorfor en AI beslutter, som den gør. For hvad gør vi, når den har taget en forkert beslutning, og hvordan tackler vi konsekvenserne, hvad enten den har svaret forkert på en mammografi eller givet en forkert vurdering af en forsikringssag?

- Det er et problem, at vi ikke kan gennemskue ”den sorte boks” og finde ud af, hvordan en AI er nået frem til et givent resultat. AI kan arbejde ud fra flere hundrede tusinder parametre – hvis det bare var 250 ville det være svært, men nu er det umuligt, siger han. 

Et andet etisk aspekt er, hvad vi kan overlade til en AI på bekostning af menneskelige kompetencer.

- Forskningen siger f.eks., at den bedste cancerscreening fås i kombinationen af en læge og AI. Men hvad så når lægen er træt efter en nattevagt og læner sig op af AI’en? Og hvor går grænsen for samarbejdet? Og hvad hvis man efter en periode helt ender med at lade AI overtage opgaven, eller at alle nye læger begynder at bruge den, mister vi så kompetencer på sigt. 

Så er der selvfølgelig alle de etiske problemer omkring retten til ens data.

- Overvågningskapitalismen har med de store AI-techgiganter fået et nøk opad, hvilket er en kæmpe etisk udfordring, siger han.

AI ethics fylder

Joachim Wiewiura oplever dog, at det bliver gjort noget nu. Bl.a. i forskningsverdenen.

- Jeg synes det er ret imponerende, hvor meget AI ethics forskningsmæssigt fylder. Det har vundet dagsordenen og er et kæmpe, voksende felt. Fondene giver penge til det, og i det hele taget er folk interesserede i at finde ud af, hvordan vi gør det her, så vi plukker frugterne uden at fælde træet.

- Flere forskere er også enige om, at der skal være internationale regler f.eks. den overvågningskapitalisme, der foregår på nettet. Vi er stadig mennesker af kød og blod, men det virtuelle er nu ligeså virkeligt og politisk vigtigt: Vi har informationer, der rejser rundt på nettet, og de personlige data må tilhøre individet. Man ser f.eks., at deepfakes bliver et stigende problem og netop i forhold til det, er det politikernes ansvar, at der bliver lavet love, der sikrer vores politiske frihedsrettigheder og at de kan udøves i en AI-sammenhæng, siger han.

- Det skal løses samfundsmæssigt og via politik. Det er politik, der skal sætte rammerne og spillereglerne. Som virksomhed har man selvfølgelig et ansvar, men det ansvar læner sig op ad lovene. Virksomhederne har et kommercielt liv, og det, de forholder sig til, når de søger profit, er den fælles lovgivning. Og selvom jeg har indtryk af, at de fleste store virksomheder i dag har en afdeling for AI ethics, kan man godt være i tvivl om, hvad betyder i praksis, siger han og nævner bogen  Careless People: A Cautionary Tale of Power, Greed, and Lost Idealism, skrevet af den tidligere director of public policy i Facebook, Sarah Wynn-Williams, der påpeger Facebooks mangel på idealer og etik. Og whistlebloweren Frances Haugen, der afslørede, at når der i Facebook opstod en interessekonflikt mellem profit og mennesker, faldt valget ud til fordel for profitten.

Det er ifølge ham eksempler på, at man ikke kan overlade de etiske overvejelser til virksomhederne.

Det samme gør sig gældende for enkeltindivider.

- Du kan ikke lade det være op til folk selv f.eks. at sige fra over for techgiganterne – vi siger godt nok til børnene, at de skal lægge skærmene fra sig, men vi voksne kan jo ikke engang finde ud af at gøre det selv. Og samtidig er der nogle dynamikker fra den kunstige intelligens, der gør, at det skal op på et strukturelt niveau.

Og det skal ifølge ham gerne være et højt niveau.

- På EU-niveau kan man løfte med sit store indre marked, og så derfra håbe på at andre følger trop. At forvente et global plan er for urealistisk, sådan som verden ser ud i dag.