Danske kunstnere udnyttes af AI-virksomheder
AI-virksomhederne tester gråzonerne, bruger andres indhold og betaler kun, hvis de bliver tvunget til det, fortæller Thomas Heldrup fra RettighedsAlliancen. Foto iStock
Danske musikere og forfattere får stadig krænket deres ophavsret af store AI-virksomheder. De bare betaler bøden, hvis den kommer, siger Thomas Heldrup fra RettighedsAlliancen.
AI-virksomheder bliver ved med at krænke kunstneres rettigheder -også de danske. De startede med at benægte, men nu har de skiftet strategi. I dag står de i højere grad ved det, og betaler bare ”bøden”, hvis den kommer, oplever Thomas Heldrup, head of content protection and enforcement i RettighedsAlliancen. Han henviser bl.a. til en sag mellem en række forfattere og AI-virksomheden Anthropic, der står bag sprogmodellen Claude. Det endte med et forlig. Virksomheden betalte 1,5 milliarder dollars til forfatterne, hvilket er det største forlig nogensinde i en ophavsretssag, men set i forhold til virksomhedens samlede værdi er det en dråbe i havet, ifølge Thomas Heldrup.
- AI-virksomhederne har ændret kommunikationsstrategi. I starten var de meget lukkede omkring, det de lavede, men nu føler de sig mere sikre, hvilket højst sandsynligt skyldes Trump’s politik og den politiske opbakning til AI som konkurrenceparameter mod Kina. Så i dag siger virksomhederne mere direkte, at de tager det, der ligger frit på internettet og mener, at de har ret til det, siger Thomas Heldrup.
Det mener rettighedshaverne selvsagt ikke. I USA prøver de primært at stoppe krænkelserne via retssager.
- Når det kommer til, hvad man kan gøre ved det, er USA helt klart længst fremme på retsfronten, fordi deres lovgivning på området ikke er så detaljeret. Derfor er meget overladt til domstolene, siger han og fortæller, at der lige nu i USA kører der omkring 50 retssager mod AI-virksomheder.
I dag siger virksomhederne mere direkte, at de tager det, der ligger frit på internettet og mener, at de har ret til detThomas Heldrup, RettighedsAlliancen
- På musikområdet er AI-tjenester som Suno og Udio blevet sagsøgt i USA af de store pladeselskaber og kunstnere for bl.a. at ”rippe” musik fra YouTube og Spotify. I den forbindelse har Suno anerkendt, at de har brugt alle musikfiler på internettet af nogenlunde kvalitet til at træne deres modeller. Sagerne er endnu ikke endeligt afgjort. Der har været foreløbige afgørelser, men det skal helt til USA’s højesteret, før der kommer et klart svar på, om systemet tillader det her. Det er en klassisk big tech-tilgang, hvor man tester gråzonerne, bruger andres indhold og kun betaler, hvis man bliver tvunget til det, siger Thomas Heldrup.
Ingen lever op til lovgivningen
Herhjemme og i Europa har taktikken i højere grad været lovgivning på forhånd.
- EU har indført AI-forordningen, som blandt andet indeholder krav om transparens i forhold til træningsdata. Reglerne trådte i kraft i august 2025, men der er stort set ingen, der lever op til dem endnu. Det er EU-Kommissionen og et særligt EU-kontor, der skal håndhæve reglerne, men i praksis skal virksomhederne som regel slæbes i retten, før der sker noget. Det er big business, siger Thomas Heldrup og fortæller, at i Danmark har Koda, musikernes rettighedsorganisation, også sagsøgt Suno for at have trænet på Kodas medlemmers indhold uden samtykke og betaling. Men om der kommer noget ud af det, er uvist.
- Da Suno er et amerikansk selskab, skal sagen først forkyndes i USA, og de kan i princippet vælge ikke at møde op. Koda kan godt få en afgørelse uden deres fremmøde, men spørgsmålet er, om Suno vil betale, eller om de vurderer, at det danske marked er for lille til at tage alvorligt, siger Thomas Heldrup, der på trods af situationen trods alt ser lyst på fremtiden for kunstnernes rettigheder.
- Jeg er grundlæggende optimistisk. Historien viser, at der til sidst kommer løsninger, selvom det på et tidspunkt har virket helt umuligt, siger han og nævner som eksempel, da betalingsmusiktjenesterne afløste piratsider som Napster og Pirate Bay
Pirateri og ufint samarbejde: Sådan krænker AI-virksomhederne ophavsretten
1. I forbindelse med træningen af en sprogmodel, fodres modellen med store datamængder, der i udstrakt grad omfatter ophavsretsligt beskyttet materiale. Og de data kommer ofte fra ulovlige piratsider som f.eks. Library Genesis, der har millioner af bøger liggende, heriblandt også danske. Man ser også, at piratsiderne er begyndt at samarbejde med AI-virksomhederne. I december 2025 blev der f.eks. lagt en fil ud med hele Spotify-biblioteket af “piratsitet” Anna’s Archive til brug for AI-træning, og det er kommet frem, at AI-virksomheder som Meta og Nvidia har benyttet sig af piratsider til at indsamle træningsdata.
2. I forbindelse med indsamlingen af træningsdata krænkes ophavsretten også, fordi der skabes kopier af de data, som AI-virksomheder benytter.
3. Derudover kan der ske krænkelser, når den færdigtrænede model lanceres på marked, fordi værkerne i træningsdata kan være opbevaret i selve modellen, og på den måde bliver stillet ”til rådighed”.
4. Der kan der ske krænkelser i forbindelse med modellernes output, hvis de f.eks. reproducerer et stykke musik eller delelementer fra værker.
Kilde: Thomas Heldrup, RettighedsAlliancen
Om RettighedsAlliancen
Interesseorganisationen RettighedsAlliancen arbejder for at forhindre krænkelser af ophavsretten og fremme brugen af lovligt kreativt indhold. Alliancen repræsenterer over 100.000 rettighedshavere, der bl.a. skaber og producerer film, musik, litteratur, billeder, design og journalistik.
Vil du vide mere?
På webinaret AI udfordrer ophavsretten den 14. april, fortæller Thomas Heldrup fra RettighedsAlliancen, hvordan ophavsretten krænkes, aktuelle retssager og veje til en mere effektiv håndhævelse.
Tilmeld dig her
Skarp pris på forsikringer
Som medlem af DM får du op til 27,8 % i rabat på privatforsikringer hos Alm. Brand
