Al æder sig ind på vores arbejdsrelationer
Arbejdsrelationer risikerer at visne i skyggen af AI og algoritmer. Det kræver opmærksomhed og handling i organisationen.
Banebrydende teknologier som generativ AI breder sig med hastige skridt i organisationer og på arbejdspladser. Men når vi som mennesker i stigende grad engagerer os med algoritmer på vores arbejde, hvad kan konsekvenserne så blive? For mere eller mindre diskret at citere en reklame, som skuespilleren Bodil Jørgensen figurerer i, så er spørgsmålet om generativ AI ”fucker” - ikke med vores grundvand - men med vores relationer.
- Når du begynder at chatte med dine menneskelige kollegaer og din AI på samme tid, så sidder du der og tænker ”Hu-hej, hvor det går. Jeg er enormt produktiv.” I forbindelse med en forskningsartikel brugte jeg for nylig ChatGPT til at skrive noget ret god kode. Det var fedt. Sådan virkelig god ping pong. Jeg følte virkelig empowerment.
Ole Winther, der er professor ved DTU i København og forsker i maskinlæring, beskriver her sin egen oplevelse med AI i en arbejdssituation. Den kan de fleste sikkert genkende. Og vi må ikke undervurdere AI’s påvirkning af vores arbejdsrelationer, uddyber han:
- Som forsker i maskinlæring kan jeg helt klart godt se, at vi lige nu er inde på et spor, hvor vi bare kan gøre AI bedre og bedre. Det er ikke nødvendigvis specielt godt for arbejdsrelationen. En af mine kæpheste, som jeg oplevede på egen krop, var, at man ligesom bliver suget ind i de der sociale medier, hvor man bare sidder og scroller videre, men egentlig ikke bliver gladere af det. AI vil jo kunne sætte sociale medie-apps på steroider. I stedet for f.eks. at prøve at løse problemerne med sin kollega, så kunne man så snakke med ChatGPT og få den til at hjælpe en med at udrede trådene.
Tendensen er i følge undersøgelsen, at de ansatte i stedet for at brainstorme sammen brugte ChatGPT til det.
En klogere kollega
Der er en spirende litteratur inden for organiserings- og ledelsesstudier, der fokuserer på, hvad der sker, når AI-teknologier introduceres og får indflydelse på det arbejde, mennesker udfører.
F.eks. ser en ny undersøgelse fra Indiana University på de mere bekymrende konsekvenser af integrationen af AI på arbejdspladsen. Man har spurgt 50 ansatte, der tidligt har taget den nye teknologi til sig på arbejdspladsen, og et af fundene er, at de ansatte i stigende grad vender sig mod ChatGPT frem for mod en kollega.
Kasper Edwards, der er seniorforsker ved DTU, kan sagtens forestille sig konsekvenserne:
- Hvis man har et problem, så vil man normalt spørge en kollega. Det opbygger relationen. Men her har vi et redskab, som måske endda er lidt klogere og lidt bedre end dine kollegaer, og så henvender man sig der i stedet for. Og hvis man bliver ved med at gøre det, så ruster ens relationer.
Kasper Edwards mener generelt, at fordelene ved at anvende generativ AI bliver talt for meget op i forhold til de risici, der også er.
Tendensen er i følge undersøgelsen, at de ansatte i stedet for at brainstorme sammen brugte ChatGPT til det. I stedet for at vende arbejdsprocesser, validere viden med hinanden, diskutere og snakke sammen, henvendte de ansatte sig mere og mere til den generative AI. Det er noget, som man som virksomhed skal være bevidst om, mener han.
- Man skal som virksomhed, som gruppe, som team og som medarbejder være opmærksom på, hvad det er teknologierne gør ved os. Er der nogle typer af problemer, som vi ikke får dækket? Er der noget i vores idégenerering eller i vores udvikling, som forsvinder, fordi vi begynder at rette os mod en kunstig intelligens? Det kan samtidig være, at den kreative gnist, som springer mellem mennesker, forsvinder. Det er en helt anden type relation, du har med en med kunstig intelligens. Der er jo ikke noget på spil.
Når vi bliver mere og mere digitale, så er der også, noget man skal have mere fokus på i den analoge verden.
Taler os efter munden
Henrik Hopff, der erhvervspsykolog med mange års erfaring, kan godt se, at det kan ændre på dynamikken i arbejdsrelationen.
- Det kan være rart at få svar fra robotten, fordi den taler dig efter munden. Og hvis du går til en kollega, så får du én, der har en holdning til tingene. I den forstand er det mere trygt at vende sig mod robotten, hvis man vil undvære modstanden. Generativ AI giver jo de svar, som vi gerne vil have.
Han er dog optimistisk på de menneskelige relationers vegne:
- Instinktivt så vil vi søge hen den mod de kolleger, som giver os noget menneskeligt. Det er jo så det helt specielle, som robotterne ikke kan.
Christina Secher, der er Fagleder for Future of Work ved Dansk Industri, mener, at der er meget at lære endnu.
- Det vil selvfølgelig være ærgerligt, hvis man glemmer drøftelserne i forhold til sine kollegaer eller udveksling af viden med sine kollegaer. Når vi bliver mere og mere digitale, så er der også, noget man skal have mere fokus på i den analoge verden.
HR nødt til at udvikle nogle politikker for robotterne.
Grænserne udviskes
Et andet problem, som undersøgelsen peger på, er, at de ansatte bliver mere og mere viklet ind i generativ AI, der er til rådighed. I den forstand at de får sværere og sværere ved at afgøre, hvilke aspekter af deres arbejde, der er menneskeskabte og hvilke, der er AI-genererede.
I sin bog ”Algoritmic Intimacy” fra 2023 viser Anthony Elliott, at algoritmer og AI har ændret vores forestillinger om relationer. Algoritmisk intimitet er det fænomen, at mennesker er begyndt at leve med kunstige sociale bånd. Sociale relationer opleves og forhandles på nye måder og gennem nye interaktioner mellem menneske og maskine. Han har undersøgt, hvordan ”prædikative algoritmer” i stigende grad er blevet forbundet med intime forbindelser og netværk af relationer. I den grad og i et omfang der betyder, at grænserne mellem menneske og maskine er bliver udvisket eller i hvert fald uklare.
Henrik Hopff mener, at mennesket generelt har tendens til at menneskeliggøre teknologier, og at der kan ligge faldgruber i det.
- Generativ AI er bare en regnemaskine, om man vil, men vi føler det som om, at det er et menneske, at den har menneskelige egenskaber. Så vi skal passe på. Det er derfor, HR er nødt til at lave nogle politikker for de nye kolleger vi får ind ad bagdøren. HR nødt til at udvikle nogle politikker for robotterne. Fordi de flytter jo ind og bliver en de facto kollega.
På længere sigt er faren, at arbejde bliver mere individualiseret og isoleret. Arbejdsrollerne ændres i hvert fald ifølge undersøgelsen fra Indiana Universitet. Den ansatte bliver i stigende grad redaktør på AI-genererede produkter og outsourcer og samskaber med AI.
Det handler om at balancere det menneskelige overfor det automatiserede. Det er en opmærksomhed, som vi skal have på arbejdspladsen.
Organisationer undervurderer risikoen ved AI
En undersøgelse fra Dansk Industri (Effekter og udfordringer i arbejdet med generativ AI - DI) har undersøgt effekter af og udfordringer i arbejdet med generativ AI på 110 forskellige virksomheder. Rapporten viser ikke overraskende, at der er sammenhæng mellem anvendelsen af generativ AI og arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser. Undersøgelsen fra Dansk Industri viste også, at der er udfordringer i forhold til ledelsens indsigt i generativ AI. For at imødegå disse udfordringer er det vigtigt, at ledelsen tager ansvar for implementeringen af AI og skaber rammer for dialog og tryghed på arbejdspladsen.
- Det er en ledelsesopgave at få udviklet kompetencer til at samarbejde i og med kunstig intelligens. Hvad er det for nogle ting, vi har brug for at være opmærksomme på? Hvad er det, der er vigtigt for os som team i forhold til kunstig intelligens? Det er en ledelsesopgave, men det kunne også godt være HR, som tager snakken om det. Det handler om at balancere det menneskelige overfor det automatiserede. Det er en opmærksomhed, som vi skal have på arbejdspladsen, siger Christine Secher fra Dansk Industri.
Et faktum er det, at generativ AI nærmest som en trojansk hest sniger sig ind i organisationer og på arbejdspladser. Seniorforsker Kasper Edwards er måske mere skeptisk end Christine Secher fra Dansk Industri:
- Noget af det, som også er bekymrende, er den måde, som det kommer ind i organisationerne på. Ofte er det jo ikke noget, der kommer oppefra. Jeg synes, den er mere presserende her, fordi vi ser at folk tager værktøjerne til sig uden at have diskuteret det. Det, man først og fremmest skal gøre, er at diskutere, i hvilke situationer man skal bruge det? Hvad er det, det skal bruges til? Altså hvad, hvad kan det og hvad giver det os? Jeg synes generelt, organisationer er dårlige til at tage snakken om arbejde. Vi er dårlige til at arbejde med vores arbejde.
