Bliv klogere på grundlæggende teorier, der understøtter kunstig intelligens, så du får en dybere indsigt i AI og kan integrere det mere effektivt i jeres arbejdsprocesser og forretning.
Kunstig intelligens er ikke bare en fremtidig vision, men en realitet, som du kan bruge til at forbedre dine arbejdsprocesser og din forretning. Men for at gøre det, skal du have et solidt fundament af viden om, hvad AI er, hvordan det virker, og hvad det kan. Det får du på dette kursus, hvor vi går i dybden med de centrale begreber, historie og udvikling af AI.
Du lærer om de mest avancerede AI-teknologier som Maskinlæring, Deep Learning, neurale netværk og store sprogmodeller som GPT og Copilot. Du får også indsigt i, hvordan du kan anvende AI i praksis til at løse konkrete problemer og opgaver i din hverdag. Uanset om det handler om kommunikation, mødeledelse, projektledelse, ledelse, forhandling, præsentationer eller noget helt andet, vil du opdage, hvordan AI kan gøre dig mere effektiv, kreativ og innovativ.
På kurset kommer vi blandt andet ind på
Praktisk anvendelse af AI
- Integration af AI i arbejdsprocesser: Gennemgang af, hvordan AI kan integreres i daglige arbejdsopgaver såsom kommunikation, mødeledelse, projektledelse, ledelse, forhandling, præsentationer m.v.
- Brug af ChatGPT og Copilot: Hands-on øvelser med ChatGPT og Copilot for at demonstrere, hvordan disse værktøjer kan anvendes til at forbedre produktivitet og kreativitet.
- Case-studier: Analyse af virkelige eksempler på AI-implementering i virksomheder og de opnåede fordele.
Forretningsmæssig forståelse og etiske overvejelser
- Eksempler på forretningsmæssig anvendelse af AI
- Diskussion af AI's etiske implikationer og ansvarlig brug.
Forudsætninger
For at deltage i onlinekurset skal du enten have licens til ChatGPT og/eller licens til Microsoft Copilot Chat/Copilot for Microsoft 365. Det forudsættes samtidig, at du har en grundlæggende viden om generativ AI på et overordnet niveau.
Hvem kan du møde?
Underviser er Ulrik Minet, AI-ekspert og senior konsulent hos PeopleNet A/S, hvor han har ansvaret for udvikling og implementering af maskinlæringsløsninger, chatbots, AI-agenter og integration af AI i fagsystemer samt effektiv anvendelse af Generativ AI.
Ulrik har de sidste 20 år arbejdet med effektivitet og procesoptimering. Han er uddannet eksportingeniør, sergent og diplomleder og har de sidste par år været ansvarligt for AI hos PeopleNet A/S: alt fra udvikling af maskinlæringsløsninger, chatbots, AI Agenter eller integration af AI i fagsystemer til undervisning i effektiv anvendelse af generativ AI (Copilot og ChatGPT). Ulrik har stor viden og indsigt i, hvornår de enkelte løsninger giver værdi, og hvordan du integrerer AI i dine forretningsprocesser.
Afbud
Du bedes melde afbud på MitDM senest to dage før arrangementets afholdelse. Ved manglende afbud faktureres et udeblivelsesgebyr på kr. 200 per dag.
Hvad er DM Digi?
DM Digi er et fagligt fællesskab for dig, der arbejder med eller interesserer dig for den digitale udvikling og for ny teknologi. Et stærkt medlemstilbud med netværk, arrangementer og faglige artikler.
Besøg DM Digi
Interesserer du dig for data, AI og den digitale omstilling?
Så markér feltet "DM Digi" på Mit DM, så får du alt det, DM laver på området: artikler, arrangementer, netværkstilbud m.m.
© Unsplash