Spring menu over

Hvad vil vi med fremtidens skove?

Del artikel:

Hvilken rolle skal skovene fremover have set i lyset af de globale udfordringer, der er en brændende platform?

I en tid, hvor klima, biodiversitet og miljø er under pres, står vi ved en skillevej: Hvordan sikrer vi, at Danmarks skove spiller en rolle i løsningen af de store naturkriser og hvordan vi kan fremme skovens værdier – fra CO2-lagring og beskyttelse af biodiversitet til sikring af drikkevand, vandmiljø og friluftsliv?

Regeringen har sat et mål om at rejse 250.000 ha ny skov inden 2045, men spørgsmålet er, hvilken type skove vi skal skabe.

  • Skal de integrere de mange formål, eller skal de hellere målrettes biodiversitet eller træproduktion? 
  • Hvordan sikrer vi robuste skove, der kan modstå fremtidens vildere, vådere og varmere vejr?
  • Og hvordan skaber vi skove, der giver værdi for natur og samfund – både nu og for kommende generationer? 

Webinaret handler om skovens potentiale som nøgleaktør i vores kamp mod klimaændringer, biodiversitetstab og forurening. Jørgen Nimb Lassen vil dykke ned i de globale udfordringer og se ind i internationale strategier for klima, skov og biodiversitet samt regeringens svar i form af trepartsaftalen. Han vil også give indblik i, hvad vi kan gøre, hvis vi skal skabe robuste, artsrige og bæredygtige skove i en tid med uforudsigelige udfordringer. 

Til webinaret vil du få indblik i:

  • Hvordan Danmarks skove spiller en rolle i at løse vores globale naturkriser 
  • Hvordan skovrejsningsambitionerne i den grønne trepart ses i lyset af de globale udfordringer 
  • Hvad vi kan gøre for at skabe robuste, artsrige og bæredygtige skove

Den grønne trepart  

Den grønne trepart har indgået en aftale om en massiv omlægning af det danske areal, hvilket bl.a. indeholder en køreplan for, hvordan alle 109 vandområder får det godt, at Danmarks skovareal kan forøges med 40 procent, og at der skabes markant mere plads til naturen og biodiversiteten. 

Læs mere

Fremtidens arealkabale – hvad vil vi med land og vand? 

Dette webinar er en del af serien Fremtidens arealkabale – hvad vil vi med land og vand?

Her bliver vi klogere på, om vi kan få arealkabalen til at gå op, og hvad vi skal være opmærksomme på, når Danmarks arealer skal rumme mange mål for klima, miljø, biodiversitet, fødevareproduktion, friluftsliv, drikkevandsbeskyttelse og meget mere. Du finder mere information og tilmelder dig de andre webinarer her:


Jørgen Nimb Lassen 

Jørgen Nimb Lassen er uddannet forstkandidat og arbejder som projektchef.  

Gennem sin karriere har han fokuseret på skovlandskabets rolle i samfundet og på dets funktioner som produktionsapparat, CO

støvsuger, naturrefugium, miljøbeskytter, grundvandsdepot, spisekammer og rum for befolkningens fysiske og mentale trivsel. 

 

I samarbejde med professor Jørgen Bo Larsen har han udgivet to omfangsrige lærebøger, hvor han formidler faglig viden om skov og natur på en måde, der gør komplekse emner tilgængelige for såvel lægfolk som fagfolk. 

Jørgen Nimb Lassen er kendt for sin engagerede skrivestil og evne til at gøre naturvidenskabelige emner relevante i en tid med truende klima-, natur- og miljøkriser.

Læs bogudgivelser fra Jørgen Nimb Lassen: 

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Du kan melde afbud på Mit DM

Hvem er DM Bio?

DM Bio er et fagligt fællesskab, der vil udvide din horisont og inspirere til, at grønne fagligheder samles, vidensdeler og debatterer det, der rører sig. Fra natur, klima, miljø og bæredygtighed til by- og arealplanlægning, teknologi og fødevarer. DM Bio er et resultat af fusionen mellem DM, JA og DSL, som har samlet kræfterne for at bidrage til at forme fremtidens arbejdsmarked med viden i fokus.

Læs mere om DM Bio

Kontakt

Cathrine Norup
Møde- og kursussekretær, netværkskoordinator 

cano@dm.dk 
38 15 67 34

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 10. januar 2025 09:00 - 10:00
Sted Online
Tilmeldingsfrist 8. januar 2025 - kl. 23:30
Medlemspris Gratis
Pris for andre 100 kr.

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje