Spring menu over

Temaaften om Jordsundhed

Del artikel:

Sund jord er fundamentet for alt der gror – så kom med til en temaaften, hvor vi zoomer ind på dette essentielle emne, imens vi hygger os.

Jordsundhed er et enormt vigtigt emne, da jordens tilstand, hvad end god eller dårlig, skaber ringe i vandet der påvirker alt fra vores havmiljøer til vores aftensmadsmenuer.

Derfor har DM Bio samarbejdet med SJUS (Studenterforeningen for Jordbrugsstuderende Under Science) og Tænketanken Frej, om at sammensætte en aften, hvor vi bliver klogere samtidig med, at vi hygger os gevaldigt.

Program


16:30 Velkomst og præsentation af arrangører DM-Bio, SJUS og Tænketanken Frej

16:45 Fremvisning af ny explainervideo om jordsundhed og lancering af vidensunivers v. Frej

17:00 Oplæg v. agronom og rådgiver Hanne Gundersen om jordsundhed

17:45 Spørgsmål og dialog med publikum

18:00 Fællessang og Præsentation af Den Levende Højskole

18:15 Sandwich og jordlivsbingo

19:00 Tak for i aften

Om Hanne Gundersen

Hanne Gundersen er uddannet agronom fra Københavns Universitet og er stifter af rådgivningsvirksomheden Jordkontakt. Hun hjælper landmænd med at genetablere aktive biologiske systemer i deres jorde. Hun er selv vokset op på et konventionelt landbrug, men valgte allerede i studietiden at fokusere på økologi. Jobmæssigt, tilbragte Hanne nogle år på Landbrugsraadet som konsulent, før hun søgte ud til den mere praktiske grøntsagsproduktion. I 2017 fik hun øjnene op for mulighederne indenfor det regenerative jordbrug, idet man her finder løsningerne på de udfordringer økologien slås med. Siden har Hanne målrettet arbejdet med at opsøge og dele viden om hvordan vi bevidst kan regenerere landbrugets økosystemer. 

Portræt af Hanne Gundersen

Hvem er SJUS?

SJUS repræsenterer de Jordbrugsstuderende på Aarhus Universitet, hvor de er bindeled mellem studerende og administration og ledelse. Derudover arrangerer foreningen oplæg, karrieredage, og sociale events.

SJUS er også med til at give de nye studerende på AU Viborg en god start på studiet.

Afbud

Du bedes melde afbud på MitDM senest to dage før arrangementets afholdelse. Ved manglende afbud faktureres et udeblivelsesgebyr på kr. 200 per dag.

Hvem er DM Bio?

DM Bio er et fagligt fællesskab, der vil udvide din horisont og inspirere til, at grønne fagligheder samles, vidensdeler og debatterer det, der rører sig. Fra natur, klima, miljø og bæredygtighed til by- og arealplanlægning, teknologi og fødevarer. DM Bio er et resultat af fusionen mellem DM, JA og DSL, som har samlet kræfterne for at bidrage til at forme fremtidens arbejdsmarked med viden i fokus.

Læs mere om DM BIO

Kontakt

Cathrine Norup
Møde- og kursussekretær, netværkskoordinator 

cano@dm.dk 
38 15 67 34

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 29. oktober 2024 16:30 - 19:00
Sted Aarhus Universitet Ole Worms Allé 3, Byg. 1170 8000 Aarhus
Tilmeldingsfrist 27. oktober 2024 - kl. 23:30
Medlemspris Gratis
Pris for andre Gratis

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje