Nye naturnationalparker – ny natur, nye muligheder, nye konflikter?

Den danske naturforvaltning har stor direkte og indirekte betydning for mange danskere: Direkte for de mange af os, som bruger naturarealer som led i forskellige fritidsaktiviteter, og indirekte da forestillinger om den danske natur kan være en vigtig national identitetsmarkør.  

I 2020 blev det politisk besluttet at etablere såkaldte naturnationalparker.  

Et vigtigt element i disse parker er, at der skal udsættes store græssende og planteædende dyr som kvæg, heste, krondyr og elge, og at disse skal holdes inde i parkerne ved hjælp af hegn.  

15 parker er indtil videre planlagt, hvoraf 5 er under etablering. Disse vil komme til at dække ca. 15 pct. af de statslige naturarealer.   

Naturnationalparker har skabt debat 

De nye parker har ikke overraskende vakt interesse, men også givet anledning til usikkerhed i forhold til, hvad det fx kan betyde for den måde, man har været vant til at bruge og opleve de arealer, der er i spil. Til tider har det skabt ganske heftig debat.  

Tre vigtige temaer i debatten har været:  

1. I hvilken grad bidrager de kommende naturnationalparker til berigelse af den danske natur?
2. Hvordan påvirker etableringen af parkerne friluftslivet i de berørte områder?
3. Hvordan vil velfærden være for de dyr, der sættes ud?  

Debatten har dog ikke nødvendigvis afspejlet den brede befolknings synspunkter. I denne artikel vil vi derfor forsøge gøre rede for befolkningens opfattelse af især de to første spørgsmål.  

Det gør vi på grundlag af en repræsentativ undersøgelse, som vi har haft ansvaret for at gennemføre. Undersøgelsens hovedresultater kan findes i 'Befolkningens syn på naturnationalparker', Jensen, F.S., Gamborg, C. & Sandøe, P. (2022).

Tre ud af fire er positive over for naturnationalparkerne

Overordnet mener befolkningen, at det vigtigt, at naturen stiller levesteder til rådighed for det vilde dyreliv, planter og andre organismer.

75 pct. af befolkningen har i lyset af dette en positiv holdning til de planlagte naturnationalparker.

Der var dog væsentlige demografiske forskelle. En større andel er fx negative blandt dem, der bor på landet end blandt dem med bopæl i hovedstadsområdet.

De yngre på 15-30 er derudover generelt mere positive end de ældre.

Naturbevarelse vægtes over friluftsaktiviteter

Det er interessant, at adspurgt om, hvad der er mest, henholdsvis mindst, vigtigst i forbindelse med naturnationalparkerne, var det mindst vigtige for befolkningen, ”at friluftsaktiviteter kan fortsætte uhindret i naturnationalparkerne”.

”At naturnationalparkerne giver gode naturoplevelser” blev også vurderet relativt lavt, ligesom ”at det er trygt at færdes i naturnationalparkerne” lå langt nede i prioriteringen.

Lidt forsimplet sagt prioriterer befolkningen naturbevarelse over naturoplevelser.

Klar interesse for at besøge parkerne

Over to tredjedele i undersøgelsen var en del eller meget interesserede i at besøge en naturnationalpark, mens under en tredjedel var ikke eller lidt interesserede. Ældre over 61 år var relativt mindre interesserede end de øvrige deltagere.

Personer med bopæl på landet/i landsby var markant mindre interesserede i besøg. Den del af befolkningen, der er bor i hovedstadsområdet, var relativt mere interesseret.

Udlægges et naturområde, som man i forvejen kender og besøger, som naturnationalpark ville en meget stor andel (66 pct.) besøge området i samme omfang som før udpegningen. 16 pct. svarer, at de ville besøge det mere, mens 7 pct. ville besøge det mindre. Kun 3 pct. ville helt stoppe med at besøge området.

Relativt flere med bopæl på landet/i landsby ville helt stoppe med at besøge området.

Hundeejere, ryttere og jægere er mere forbeholdne

Blandt svarpersoner med hund i husstanden var der relativt flere, der helt ville stoppe – eller besøge området mindre – hvis naturområdet blev til en naturnationalpark end blandt respondenter uden hund.

Blandt ryttere og jægere var der markant flere, der helt ville stoppe med besøg eller besøge området mindre, hvis det blev til en naturnationalpark.

Hvad angår friluftslivet, forventede størstedelen af befolkningen, at parkerne vil give gode naturoplevelser (84 pct.), mens færre (66 pct.) forventede at parkerne vil give gode muligheder for friluftsaktiviteter.

Omkring en tredjedel forestillede sig dog, at, at det vil blive vanskeligere at færdes som besøgende i parkerne – det gælder særligt på cykel, med hund og som rytter.

Tryghed hænger sammen med store dyr

En af de hovedproblemstillinger, der er rejst omkring udsætningen af store græssende dyr under hegn, er, hvorvidt der er grund til at være bange for at bevæge sig rundt på sådanne arealer.

I debatten er det bl.a. blevet fremført, at

• det vil være farligt at have hund med (i snor),
• at det ikke vil være tilrådeligt for børnehaver at besøge områderne, eller at
• der vil kunne opstå problemer for cyklende og ridende.

Erfaringer fra udlandet synes at vise, at der næsten altid er involveret hunde i forbindelse med alvorlige publikumsulykker, ligesom antallet af ulykker skal ses i relation til omfanget af besøg (Caspersen & Jensen, 2019).

Dette betyder naturligvis ikke, at man skal negligere en sådan frygt, men man vil formodentlig kunne komme langt ved at øge informationsniveauet i befolkningen om, hvordan man skal forholde sig som besøgende på sådanne arealer.

Desuden kunne man sikre et passende antal (skiltede) udgange gennem de etablerede hegn.

Flertal støtter at udsætte kvæg og heste

Befolkningen er mest positiv over for udsætning af dyr, der findes som vildtlevende i den danske natur, fx krondyr Men et flertal er stadig positivt indstillet over for udsætning af kvæg og heste.

62 pct. var delvis eller helt enige i, at de vil føle sig trygge ved at færdes i parkerne, hvis der er sat kvæg og/eller heste ud. Omkring en fjerdedel (26 pct.) anførte dog, at de vil være utrygge ved at færdes i sådanne områder.

Flest var urolige for deres egen eller evt. families sikkerhed, hvis de færdes i et område, hvor er der er udsat bisoner (39 pct.) eller elge (29 pct.).

Hvis man tidligere havde færdedes blandt større dyr i hegnede naturområder (især inden for det seneste år), var man mere uenig i, at man ville være bange for at færdes blandt fx heste eller kvæg.

Knap halvdelen (48 pct.) havde dog aldrig gået eller cyklet en tur i et hegnet naturområde med eksempelvis heste.

Viden skal forebygge konflikter

Ved at inddrage kendskab til hele befolkningens syn på en række aspekter vedrørende naturnationalparkerne kan vi få vigtig viden om, hvor eventuelle konflikter kan opstå, og hvad de forventeligt vil dreje sig om.

Denne viden kan danne grundlag for initiativer til at forebygge og håndtere sådanne konflikter.

Undersøgelsen er udarbejdet, før naturnationalparkerne er færdigetablerede og åbne for besøgende. Det er derfor naturligvis vigtigt at følge udviklingen i holdninger og brug – dels for at undgå ‘overraskelser’ og dels for at se, hvad der udvikler sig i en positiv eller negativ retning.