Fremtidens veje i arealplanlægningen

Det danske landskab er under pres, fordi der er ’kamp om pladsen’. Der er flere, der gør krav på arealerne – kabalen går ikke op, og prioriteringer er derfor en nødvendighed. Men hvem skal bestemme, hvordan det danske landskab skal se ud om 50 år? Hvordan skal vi agere, og holder fremtidsudsigterne fra 2017?

Momentum+ har spurgt Søren Gram, seniorprojektleder i Teknologirådet, om netop dette. Han har en faglig baggrund i miljø, klima og natur, erfaring med procestilrettelæggelse og indgående kendskab til dialogmetoder gennem et bredt uddannelsesforløb som ph.d. i naturforvaltning, kandidat i kultursociologi og en bachelor i fysik.

Han var også Teknologirådets mand, da rådet i oktober 2014 igangsatte et storstilet projekt om Danmarks fremtidige arealanvendelse. Teknologirådet samarbejdede med Aalborg Universitet frem til 2017 om projektet ’Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark’, der blev offentliggjort i 2018.

Projektet blev støttet af VELUX Fonden og havde til opgave at skabe grundlag for en bred offentlig debat om Danmarks areal i fremtiden. Opgaven var også at se på mulighederne for at frembringe synergier og foretage nødvendige prioriteringer for at undgå konflikter i tide.
Projektet udarbejdede både anbefalinger til den nuværende anvendelse af Danmarks areal og kom med anbefalinger til nye muligheder i den fremtidige planlægning. Projektets afsluttende rapport og anbefalinger kan læses her.

”Det der gik op for os gennem projektet var, at der skabes en masse planer for arealanvendelsen, men de er ikke koordinerede. Fx har vi lovet os selv at udvide Danmarks skovareal, men det er ikke vedtaget, hvor disse skove skal ligge”, indleder Søren Gram.

”Ligeså er der flere planer for grøn energi – fx i form af biomasseproduktion og solpaneler – men igen er det ikke fastslået, hvor den grønne energi skal produceres.”

Landbruget er en joker

Danske politikere er gået væk fra en større, samlet planlægning på landsplan. Før havde vi en landsplan på nationalt niveau, men da vi begyndte at decentralisere – og nedlagde amterne – forsvandt det effektive udbytte af fx landsplanredegørelserne.

”Det er blot et symptom på den manglende sammenhæng, som mange i dag begræder forsvandt,” betoner han og fortsætter:
”Landbruget må i spil, når vi taler fremtidens arealanvendelse. Landbruget er den helt store joker, som lægger beslag på ikke under 60 pct. af Danmarks areal.”

Udfordringerne er ifølge Søren Gram velkendte: Vi er et lille og tætbefolket land, og når vi tilmed er et fladt og ’dyrkningsegnet’ land, så opstår pladsproblemerne. Problemer, som også har en positiv side: Dansk landbrug kan i sin nuværende form brødføde mellem 10 og 15 mio. mennesker. En hektar dansk landbrugsjord er mere værd i den globale fødevareforsyning end en hektar landbrugsjord de fleste andre steder.

”Et interessant faktum i vores projekt var, at vi kørte processen igennem i fuld enighed. Landbrugets repræsentanter var selv overbeviste om, at deres arealer måtte komme i spil mht. arealanvendelse. Ikke sådan at forstå, at de frivilligt ønskede af afgive arealer, men de mente, at projektets konklusioner var korrekte.”

”Ved de afsluttende borgermøder spurgte vi, hvordan deltagerne så på Danmark, og hvordan vi kunne balancere de forskellige behov. Svaret var klart og tydeligt, at løsningen var multifunktionalitet, hvor vi fandt løsninger på at agere sammen på de samme arealer. Længere henne i processen blev det også klart, at multifunktionalitet har sine begrænsninger. Ikke alt kan fungere sammen. Fx er det nemmere at finde plads til vindmøller, der kan kombineres med landbrug end solcelleparker, der jo for det meste dækker jordoverfladen.”

Nye fronter, hvor der før var enighed

”Et nyt problem er, at vi ser en udvikling, hvor der dannes fronter, hvor der før var enighed. Eksempelvis når vi taler om biodiversitet. Natur- og friluftorganisationer meldte før i tiden ofte samlet ud, men nu ryger de i totterne på hinanden og skændes om naturnationalparker, rewilding og indhegninger,” siger Søren Gram.

”Biodiversitetsinteresserne har altid før skullet tilpasses andre interesser, men nu skal biodiversiteten have 1. prioritet, og der skal udsættes store græssere, og sådanne dyr kan virke skræmmende for en del af befolkningen.”

”Spejderbevægelsen har den grundtanke, at befolkningen skal ud og have berøring med naturen for at forstå biodiversiteten, og de har introduceret begrebet ’bevægelsesdiversitet’. Men nogen steder skal naturen have fred for mennesker, så konflikterne spidser til flere steder – og ’kampen om jorden’ er derfor ikke løst alene med multifunktionalitet.”

Udgangen på Teknologirådets projekt blev: Hvad kan fungere sammen? Og så alligevel prioriteres?

”I sidste ende er det et politisk valg. Men det er klart, at landbruget står for skud. Meldingen var ganske klar fra flere bruger- og borgergrupper i vores projekt: Landbruget skal reduceres arealmæssigt.”

”Den daværende miljøminister Svend Auken sagde allerede i 1990erne, at landbruget måtte afgive arealer – til gengæld skulle de så have mere selvbestemmelse på de resterende jorder.

I Teknologirådets projekt har vi fokus på multifunktionalitet og er derfor lidt mere skeptiske over for ’frie hænder’ til bønderne.”

Politikerne vender det blinde øje til

Allerede nu er Danmark arealmæssigt over de tre pct. på transport (asfalt, togspor mv.), og der vil komme endnu mere med den nye infrastrukturplan.

”Men igen… der står intet om, hvem der skal afgive arealerne!”

”Alle taler om, at naturen – og dermed biodiversiteten – skal have mere plads. Men politikerne har ikke peget på arealer til det, udover de få pct., de selv råder over,” siger Søren Gram og fortsætter:

”En af vores anbefalinger var en revision af planloven og nedsættelse af en areal- og plankommission med det formål at forbedre og koordinere arealanvendelsen i Danmark. Sidstnævnte fandt ikke støtte i Folketinget.”

Flere eksperter har foreslået oprettelse af naturzoner som et nyt initiativ ud over de eksisterende by- og landzoner til støtte for natur og biodiversitet. Men det er utilstrækkeligt ifølge Søren Gram.
”Kommunernes planlægning skal hjælpes på vej med konkrete redskaber udstukket fra Folketinget. Kommunerne efterlyser klare spilleregler og et bedre grundlag for beslutninger!”
De er på Herrens mark indtil da, kunne man konkludere.

Frihedsrettigheder eller styret planlægning?

Teknologirådet er ret skeptiske over for den planlagte revision af planloven.

”Det foregår som en meget lukket proces. Vores anbefaling har været at se på, hvordan planloven kunne specificeres med det formål at gøre den mere operationel for kommunerne, men vi er ikke optimistiske.”

”Tidsånden er, at man giver lodsejerne flere frihedsrettigheder, men når man – som vi har gjort – går i dialog med borgerne, så kan de godt se behovet for planlægning.”

”Danmark er åbenlyst præget af, at vi har haft en planlov. Det er derfor, vi har det åbne land og de tilgængelige kyster. Nu er der lettet på reglerne, og det betyder flere ’klondyke’ kyster. Vi mangler en stærkere kystbeskyttelseslov. Det er i stedet op til den enkelte kommune at tolke reglerne, så det går den gale vej.”

Lad staten bestemme

”Vi har spurgt byrådspolitikere i hele landet om, hvem der skal bestemme, hvor landbaserede vindmøller skal stå. Det er jo en af de ubehagelige beslutninger, og det viste sig interessant nok også, at halvdelen af politikerne meget gerne ville overlade beslutningen til staten uden om det kommunale selvstyre,” fortæller Søren Gram.

”Et andet ømt punkt er skovpolitikken. Oprindeligt havde politikerne fokus på produktionsskov, men flere er mere kritiske nu. Og efterfølgende er emner som urørt skov og naturvenlig drift kommet ind i beslutningerne, og vi ser forskellige strategier med et bredere blik på flersidig anvendelse, fritid og grundvandbeskyttelse. Men den overordnede plan mangler.”

”Biomasse og solcelleparker er ligeledes begge problematiske, fordi vi savner en politik for arealanvendelsen.”