Erhvervslivet kan blive et es i spillet om mere vild natur

De første virksomheder får nu mulighed for at investere i et stort ambitiøst naturprojekt. Her skal landbrugsarealer transformeres til varig natur og sammenkædes med de eksisterende værdifulde naturområder. Desværre gør ejermæssige forhold det endnu ikke muligt at røbe placeringen. © Anne Eskildsen

Heidi Buur Holbeck og Anne Erland Eskildsen er biologer og ejer sammen rådgivningsfirmaet Naturrådgiverne Eskildsen & Buur
Del artikel:

I mangel på politisk handlekraft kan danske virksomheder vise sig som de nye centrale aktører for at bremse tabet af biodiversitet. Det betyder, at mange arealer, der i dag drives som produktionsskov eller landbrugsarealer, kan omdannes til varig natur.

Der er akut brug for handling, hvis vi skal standse tabet af biodiversitet. Fagligt ved vi godt, hvad der skal til:

Der skal afsættes langt mere plads til naturen, og vi skal igangsætte helhjertede indsatser, hvor naturen genoprettes og genforvildes.

Biodiversitetsrådets vigtigste anbefalinger til at vende biodiversitetskrisen i Danmark er at skabe mere natur af en bedre kvalitet og med en bedre beskyttelse.

Fuld valuta for pengene og mest mulig biodiversitet får vi ved at prioritere projektområder i og omkring eksisterende værdifulde naturområder.

Og vi ved endda også, hvor disse arealer ligger, da forskere fra Aarhus Universitet1 allerede har løst den opgave for os. De har udpeget de landbrugsarealer i Danmark, hvor det vil gavne biodiversiteten mest at udlægge 30 pct. af Danmarks landareal til beskyttede områder, hvoraf de 10 pct. skal udlægges som strengt beskyttet natur.

Landbrugsarealerne skal bidrage som buffer omkring vigtige naturområder, transformeres til en mangfoldig natur og bruges til at sammenkæde arealer i større geografiske enheder.

Pga. det stigende fokus på global fødevaremangel vurderer vi, at det er vigtigt, at de landbrugsarealer, der skal udlægges til varig natur, primært er landbrugsjord med et lavt til moderat lavt udbytte.

Her vil der heldigvis normalt ­også være et sammenfald med naturpotentialet. Værdifulde naturområder ligger nemlig ofte op til lavproduktiv dyrkningsjord, der enten er meget sandet, leret, kuperet eller vandlidende.

Alt sammen ingredienser, der i en skøn blanding til gengæld kan give et højt potentiale for at genoprette værdifuld natur.

Manglende incitamenter og politisk træghed

Vi oplever i øjeblikket en enorm politisk træghed, hvor nye initiativer for biodiversiteten står i stampe, og der er en fundamental mangel på incitamenter og facilitering af virkningsfulde indsatser for biodiversitet.

Landbrugere tilbydes etårige ordninger ’til gavn for biodiversiteten’ med høje tilskud til midlertidig braklægning af arealer.

Ønsker lodsejere at udtage arealer til varig natur, er der derimod ingen tilskud at hente. Derfor ender lodsejere ofte med at plante skov, når de erkender, at deres dyrkningsjorde ikke længere er rentable at dyrke, eller bare ønsker sig et liv uden fast plads i førersædet på en traktor og ’noget natur at kigge på’.

Ingen af delene har en positiv værdi for biodiversiteten, men vil modsat skubbe på den arealkonkurrence, som allerede buldrer frem.

Heldigvis ser både vi og dansk erhvervsliv et stort potentiale i, at danske virksomheder går ind i kampen om mere plads til naturen. Mere herom senere.

Kort over arealer udpeget til hhv. 10 pct. af landarealet som strengt beskyttede områder (mørkegrøn) og 20 pct. beskyttet område (lysegrøn). © Ejrnæs et al.

Arealkonkurrencen eskalerer

Samtidig med arealkonkurrencen er der en stigende kamp om opkøb af jord. Priser på landbrugsjord til solceller er fx accelereret voldsomt inden for de seneste år.

Ligeledes opkøbes store landbrugsområder til skovrejsningsprojekter. Samtidig har indførelse af obligatorisk brak betydet, at 4 pct. af Danmarks landbrugsjord bliver udlagt til brak. Dette til priser, som tilskud til naturvenlig græsning slet ikke kan matche.

Braklægningen sker primært på de ringeste dyrkningsarealer. Det har fx medført, at store landbrugsområder i Vestjylland i dag er braklagt og derfor ikke kan indgå i kommende naturprojekter.

Vi forventer, at denne udvikling kun vil accelerere over de næste år.

Der er derfor mere end nogensinde behov for nytænkning af den måde, som vi i Danmark forvalter vores arealer på.

Samtidig kræver det en meget skarpere prioritering af, hvordan vi bruger de statslige såvel som private investeringer, som afsættes i et forsøg på at dæmme op for den negative udvikling for klima, miljø og biodiversitet.

Noget rører på sig, og vi har inden for få år oplevet en stigende bekymring og stort fokus på biodiversitet fra helt almindelige mennesker.

Bevidstheden om, at vi som race er ved at udrydde andre arter i et hidtil uset tempo gør indtryk på de fleste.

Erkendelsen af, at vi i Danmark på den ene side aldrig har været rigere, samtidig med at vores natur aldrig har været mere forarmet, vækker genklang og trang til handling.

Trends fra udlandet

Både i England og Skotland er der en meget interessant udvikling i gang, hvor der bliver tænkt i ambitiøse storskalaprojekter som modsvar til biodiversitetskrisen.

Den engelske regering har fx igangsat en ny ’Landscape Recovery’-tilskudsordning. Tilskuddet gives til naturgenopretningsprojekter på 500 ha og derover gennem skræddersyede, langsigtede aftaler, der strækker sig ud over 20+ år.

Målet med ordningen er at kickstarte ambitiøse biodiversitetsprojekter ved at give tilskud til projektopstart. Formålet er at genoprette levesteder og økosystemer samt skabe miljø- og klimagevinster.

Støtte omfatter ændringer i arealanvendelsen via kendte virkemidler som fx udtagning af landbrugsjord, ekstensiv græsning og ændret hydrologi samt honorar til en lokal forvalter/facilitator, som finansieres de første to år af projektet.

Private investeringsfonde ser dette tilskud som en mulighed for at få finansieret projektopstart og klargøring af projekter med henblik på efterfølgende salg af biodiversitetscertifikater til virksomheder.

De første 22 pilotprojekter blev igangsat i 2022.

Tilsammen har projekterne til formål at genoprette næsten 700 km floder og beskytte og forbedre forholdene for flere arter på tværs af over 40.000 ha.

I Skotland finansierer den skotske regering ambitiøse udviklingsprojekter, der har til formål at bruge en ’fintech’ løsning til at udvikle en model for salg af biodiversitetskreditter.

Tænk, hvis vi havde samme opbakning fra den danske stat!

Virksomhederne udtrykker et ønske om at tage et samfundsansvar og medvirke til at bremse klima- og biodiversitetskrisen

Virksomheder kan vise en ny vej 

Europæiske virksomheder er i løbet af de sidste få år vågnet op til en virkelighed, hvor de store og børsnoterede virksomheder allerede fra indeværende år skal gøre rede for deres påvirkning af og indsatser for biodiversitet i deres ESG-afrapportering. 

De mindre virksomheder følger efter – både via krav om dokumentation, fordi de er underleverandører til de store virksomheder, men også fordi de i løbet af få år også skal afrapportere på deres påvirkninger og indsatser for biodiversitet.  

Virksomhederne skal i første omgang gennemføre livscyklusanalyser, hvor påvirkninger af biodiversiteten i værdikæden analyseres. De skal så at sige i første omgang ’feje for egen dør’ og sikre, at produktionen ikke har en negativ indvirkning på biodiversitet. 

For nogle virksomheder vil dette i sig selv være en kæmpe opgave, som vil kræve mange ressourcer og tilpasning af produktionen.  

Andre typer virksomheder vil derimod have lav negativ impact på biodiversitet og dermed have overskud til at fastsætte ambitioner om at være ’nature positive’.  

Ud over de lovpligtige krav om afrapportering, så udtrykker virksomhederne også et ønske om at tage et samfundsansvar og medvirke til at bremse klima- og biodiversitetskrisen.  

Flere virksomheder arbejder desuden med bæredygtige indsatser som en del af deres branding og markedsføring, hvor ansvar for klodens fremtid indgår som en bevidst strategi, også for at tiltrække og fastholde samfundsbevidste medarbejdere.  

Vi oplever, at mange virksomheder står på spring for at komme i gang, men at de mangler svar på, hvor og hvordan de kan omsætte deres investeringsparathed til konkrete målbare indsatser, som kan dokumenteres. De efterlyser fagligt troværdige, robuste og enkle løsninger – ’plug and play’.  

Virksomheder får mulighed for naturinvesteringer 

Vi ser et stort potentiale i, at virksomheder tilbydes en fagligt robust og fleksibel model, hvor deres investeringer går til troværdige investeringer med sikkerhed for at undgå greenwashing.  

Vi tror på en model for off-setting, hvor virksomheder køber driftsrettigheder og finansierer den nødvendige genopretningsindsats. Hvor store sammenhængende natur-, landbrugs- og skovarealer bliver genoprettet på arealer, som ejes af private lodsejere eller fx investeringsfonde.  

Vi vurderer, at de færreste virksomheder ønsker at stå for ejerskab, ansvar, forvaltning og løbende drift af et projektareal.

Virksomhederne ønsker dybest set bare sikkerhed for, at deres investering er synlig, transparent, kontrollerbar, samt at indsatserne kan måles og afrapporteres. 

Virksomhederne skal til gengæld have mulighed for at kunne bruge investeringen til bl.a. afrapportering i deres ESG-afrapportering, branding samt intern og ekstern markedsføring.

Vi er nu i gang med vores første store case, hvor et koncept afprøves. Placeringen kan vi endnu ikke røbe.  

Vi oplever, at rigtig mange lodsejere gerne vil gå nye veje, og tror på et match, hvor vi kobler arealer med potentiale for god naturudvikling sammen med de visionære virksomheder, som ønsker at bidrage til at genskabe dansk natur.  

Et sådant koncept kan blive en stor og vigtig fremtidig gevinst for dansk biodiversitet.  

 

1) Ejrnæs, R., Bladt, J. & Fløjgaard, C. (2022): Potentialet for at reservere 30 pct. af landarealet til beskyttede og strengt beskyttede områder i Danmark. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, videnskabelig rapport nr. 507 http://dce2.au.dk/pub/SR507.pdf

Opdatering

Siden artiklen blev skrevet i februar måned, er der nu udsigt til, at der kommer en ordning til permanent ekstensivering af dyrkningsarealer til varig natur.

De endelige rammer for ordningen er endnu ikke på plads og i første omgang vil den kun blive udbudt i efteråret 2024.

Med det rigtige setup vil ordningen kunne give et stort løft til danske natur, da ordningen kan give et vigtigt incitament til at udlægge landbrugsarealer til varig natur.

Læs mere i Magasinet DM Bio

Den svære arealkabale
}