Regeringen fortsætter sin politik om at minimere det offentliges brug af private konsulentvirksomheder. I de kommende fire år skal kommunerne og regionerne bruge tre milliarder kroner færre på eksterne konsulenter. Fra 2025 skal de spare én milliard om året.

Det er resultatet af de økonomiaftaler, som regeringen indgik med henholdsvis KL og Danske Regioner fredag den 29. maj. ”Målet er, at flere opgaver skal løses af kommunernes egne medarbejdere, så viden og kompetencer i højere grad fastholdes og udvikles i den offentlige sektor”, står det i aftaleteksten.

Regionerne skal spare i alt 100 mio. kr. på konsulenter. Kommunerne skal spare:

• 500 mio. kr. i 2021
• 700 mio. kr. i 2022
• 800 mio. kr. i 2023
• 900 mio. kr. i 2024

En analyse fra DM viser, at landets 98 kommuner samlet set brugte 9,5 milliarder på konsulenter i 2017. Pengene gik især til  IT-opgaver, byggeteknisk rådgivning og sundhedstiltag. . 

De eksterne konsulenter tilfører højt specialiseret viden og faglige kompetencer til offentlige projekter, hvor det ofte ikke giver mening at ansætte rådgiverne i en fast stilling, mener formand Camilla Gregersen.

”Det er en mærkelig retorik, at man kan fjerne en masse unødigt fedt ved at skære brugen af konsulenter fra. En konsulent er jo en kyndig arbejdskraft, som man hiver ind til at løse nogle opgaver, der er for svære eller dyre til at løse selv. Hvis man for eksempel sparer it-konsulenterne væk, bliver man jo nødt til at fastansætte dem i stedet – og spørgsmålet er, om det er billigere. De tvivler jeg på”, siger Camilla Gregersen

”Man kan sikkert godt spare tre milliarder på konsulenter, hvis man virkelig vil. Men det vil formentlig blive rigtig dyrt i form af langsigtede konsekvenser, som koster endnu mere. Det kan umiddelbart virke som en besparelse i et regneark, som ikke kan realiseres i virkeligheden”, siger Camilla Gregersen.

Hun appellerer til, at politikerne holder sig fra at lave detailstyring af de offentlige arbejdsopgaver fra Christiansborg. Beslutningerne træffes bedst af dem, der til dagligt arbejder med kerneopgaverne, mener hun.

”Man kan ikke sætte det så sort/hvidt op, at det offentlige spilder pengene, hvis de lokale ledere vælger at få en opgave løst via konsulenter. Vi må have en tiltro til dem, der er tættest på opgaverne, fordi de bedst ved, hvordan de bliver løst mest effektivt og med højest kvalitet. Derfor virker det ikke klogt at lave forbud mod brugen af konsulenter”, siger Camilla Gregersen.

Hvis konsulenterne er så nødvendige for det offentlige, hvorfor er det så dem, der står for skud?

"Konsulenter er sådan nogle, der er lette at skyde på, fordi det udefra kan være svært at forstå, hvad de laver. Men konsulentydelser er jo noget, som de offentlige ledere bestiller af en grund. Om det så er jordbundsprøver eller it-ydelser eller analyser af uddannelsesinstitutionernes kvalitet, så er der ofte brug for analyser udefra til at kvalificere arbejdet i det offentlige”, siger Camilla Gregersen.

Staten skal overtage opgaverne

Besparelserne kommer oven i de 800 mio. kr. i konsulentbesparelser, som fulgte med finansloven for 2020. Her er regeringens plan, at de private konsulenters arbejde skal overtages af"tværgående enheder" i staten.

Ifølge Berlingske ønsker finansminister Nicolai Wammen (S) at oprette en analyseenhed i Økonomistyrelsen, en juridisk enhed i Justitsministeriet og en rekrutteringsenhed i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der skal løse de opgaver, som konsulenterne ikke længere må tage sig af.

”Det er både sund fornuft og klog brug af statens ressourcer at fastholde og opbygge viden og kompetencer internt”, forklarer Nicolai Wammen til Berlingske.

Det glæder Camilla Gregersen. 

"Det er fornuftigt, at finansministeren anerkender, at der er behov for de kompetencer, konsulenterne kommer med. Det er jo afgørende, at der også fremover er ressourcer og evner til udvikling af den offentlige sektor", siger hun. 

Planen har imidlertid mødt kritik fra Dansk Industri, der blandt andet har private konsulentfirmaer som medlemmer. Branchedirektør Henriette Søltoft kaldet det ”absurd” at lave hjælpepakker for det private erhvervsliv med den ene hånd og erstatte private konsulentfirmaer med en offentlig pendant.

”Midt i den største krise i nyere tid for erhvervslivet er [regeringen] i gang med at øge den offentlige sektor for at hive opgaver ud af det private marked”, skriver Henriette Søltoft på Twitter.