To do: træning

”Så er der pausegymnastik. Vær med og invester i din kropslige pension,” råber en kvinde.

De mange grønne og brune trædøre langs den smalle kontorgang i Røde Kors bliver langsomt åbnet. En svag lugt af morgenkaffeånde spreder sig. Godmorgenhilsner og småsnak kan høres på gangen, mens andre nøjes med at give hinanden et forsigtigt nik.

Forrest står projektleder Leslie Otto Grebst. ’Ekstremgymnasten’ bliver han kaldt. En betegnelse, de hos Røde Kors bruger for den hårde kerne af medarbejdere, der deltager fast til hver pausegymnastik.

”Vi arbejder meget hjemmefra, men jeg prioriterer at møde ind tirsdage og torsdage, fordi der ved jeg, at der er pausegymnastik,” siger han.

Klokken er 10.28, og om få minutter starter ugens første pausegymnastik på Røde Kors-hovedkontoret på Østerbro i København.

Chefer og medarbejdere samles to gange om ugen på gangen som et tilbud i arbejdsdagen. 

Gymnastikken bliver livestreamet, så selv de, der arbejder fra hjemmekontoret, har mulighed for at strække ud. 

Omkring 15 personer stiller sig op på rad og række ned ad gangen – som motionssoldater, der skal i krig mod rygproblemer. Røde Kors har hyret en afspændingspædagog, som står for pausegymnastikken og ergonomisk vejledning til de ansatte. 

Hun begynder at svinge armene i crawllignende tag, og motionssoldaterne følger trop.

Gangen er så smal, at folk næsten rammer hinanden, og forbipasserende må zigzagge sig igennem og satse på, at de ikke får en svingende hånd i hovedet. 

Der laves høje knæløft og squattes så meget, som de stramme hverdagsjeans tillader, og efter små 20 minutter er gangen fyldt af en trykket luft, og afspændingspædagogen runder gymnastikken af på ægte sergentmanér ved at gøre honnør.

Men det er ikke alle, der træder an til tirsdagstræningen hos Røde Kors. For mens nogle ansatte står skulder ved skulder i frontlinjen mod skrivebordsskavanker, lukker andre ansatte forsigtigt deres dør.

Chefen har et ansvar

Røde Kors er blot en af mange arbejdspladser, der gennem de seneste år har meldt sig ind i kampen mod smerter i muskler og led og indført motionstilbud til de ansatte. 

For det kan have store sundhedsmæssige konsekvenser for den enkelte medarbejder, når en arbejdsdag på otte timer ikke byder på mere bevægelse end den vanlige tur hen til kaffemaskinen. 

Kroppen er nemlig bygget til at være aktiv, forklarer Mark Abildhauge, der er uddannet fysioterapeut, personlig træner og træningsekspert på ’Go’ morgen Danmark’.

”Når kroppen ikke bliver brugt, bliver den nedbrudt hurtigere. Vi bliver svagere, end vi tidligere har været. Derfor er det vigtigt, at arbejdspladsen har fokus på bevægelse,” siger han.

Tilbringer du størstedelen af din arbejdsdag i samme stilling, kan det øge risikoen for smerter i lænd, nakke, skuldre, arme, knæ, ankler og fødder – ja, stort set samtlige muskler og led.  

”De mest udbredte fysiske konsekvenser ved stillesiddende job er skulder- og nakkeproblemer og musearm. Det kan også føre til hovedpine, kvalme og spændinger i resten af kroppen,” siger Mark Abildhauge.

Derudover øger inaktivitet overordnet også risikoen for livsstilssygdomme som type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme.

”Chefen bør være med til at tage ansvar for medarbejdernes sundhed og give dem mulighed for at være aktive. Så får lederne både sundere og gladere medarbejdere, hvilket er en god investering, for medarbejderne har færre sygedage og bliver mere produktive,” mener Mark Abildhauge.

Selv om de fysiologiske fordele ved mere motion på arbejdspladsen er åbenlyse, så har det historisk set været mødt med modstand fra flere sider.

Og der er stadig dem, der mener, at arbejdspladsen ikke bør blande sig i medarbejdernes sundhed.

”Som jeg erindrer det, var der for 20 år siden en del modstand mod det. Arbejdsgiverne argumenterede for, at medarbejderne kom for at arbejde og ikke for at træne. Fagforbundene mente, at man skulle fokusere på arbejdsmiljøet og ikke på træning. Det er min oplevelse, at det gradvist har ændret sig over tid, så begge sider kan se de store fordele ved småøvelserne,” forklarer professor Lars Andersen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

”Præstationen bliver det eneste, vi værdsætter”

I en spørgeundersøgelse foretaget af Norstat for Akademikerbladet svarer 42 procent af de adspurgte, at arbejdspladserne ikke bør blande sig i, om de ansatte bevæger sig eller motionerer. 

25 procent er helt eller delvist enige i, at der er et pres over at skulle præstere ved deltagelse i motionstilbud på arbejdspladsen.

”Præstationssamfundet er i høj grad et samfund, hvor præstationen bliver det eneste, vi værdsætter. Det smelter sammen med mennesket, som vi definerer ud fra, hvad det præsterer,” forklarer psykolog Maja Vain Gilbert.

”Det samme sker på arbejdspladsen, hvor medarbejderne hele tiden skal udvikles og evalueres. Og når motion bliver en del af arbejdsdagen, bliver arbejdslivet mere uafgrænset. Arbejdet bliver mere en livsstil end et arbejde, og det ligger lidt i det gode arbejdsliv at deltage i den livsstil, der er på arbejdet,” siger hun. 

Maja Vain Gilbert har som psykolog i mange år beskæftiget sig med præstationssamfundet. Hun fortæller, at personer, der har højtpræsterende job, ofte også dyrker motion på højt niveau. For det er den samme mentalitet, man har om at præstere.

”Motionsholdene begynder som et hyggeligt koncept, men kan hurtigt bevæge sig hen i den kultur, hvor det handler om at præstere. Og det er jo ikke mærkeligt, fordi det er de samme kolleger, der dagligt omgås hinanden i en meget præstationsorienteret kultur, hvor det er implicit, at man skal gå meget op i sit arbejde,” siger Maja Vain Gilbert.

Det har også krævet tilløb at deltage i motionstilbuddet for nogle af Røde Kors’ medarbejdere.

”Jeg kan godt huske første gang, jeg deltog i pausegymnastikken. Der kunne jeg godt mærke, at jeg lige skulle se det an,” fortæller Carina Jensen, der arbejder i økonomiafdelingen hos Røde Kors.

På hendes etage oplever hun mange kolleger, der vælger at lukke døren i stedet for at deltage i pausegymnastikken.

”Jeg har kolleger, der aldrig kunne finde på at deltage. Når man spørger dem, har de altid en masse undskyldninger, som at de har for travlt med at arbejde eller ikke har lyst til at blive varme og svedige. Men flere nævner også, at de ikke har lyst til at skulle stå og blamere sig foran kollegerne.”

”Der er også noget blufærdighed i forhold til at bevæge sig på en anden måde, end man plejer, over for sine kolleger,” siger hun og nævner, at det også var noget, hun selv tænkte over, da hun skulle deltage første gang.

”Men nu glæder jeg mig til tirsdage og torsdage. Det er helt vildt, hvad 20 minutters gymnastik kan gøre. Både kropsligt og mentalt. Man føler sig mere frisk i hovedet.” 

Unge mennesker føler sig mest presset

I Akademikerbladets undersøgelse fremgår det også, at det er folk i alderen 18-39 år, der føler sig mest presset over at skulle præstere i motionstilbud på arbejdspladsen.

”Når man er yngre og ikke har så meget arbejdslivserfaring, er man mere optaget af at positionere sig selv. Det er almindeligt, at hvis man gerne vil nå til tops og forme en god karriere, så må man gøre ekstra meget ud af at blive set som arbejdsom og vise, at man kan præstere på alle parametre,” påpeger Maja Vain Gilbert.

”Samtidig er de yngre generationer vokset mere op med præstationspresset, end de ældre er, så for mange unge er præstation en naturlig del af, hvem man er som person.” 

Derfor er det også vigtigt, at motion og bevægelse på arbejdspladsen er et tilbud og ikke et pres, og at man giver plads til dem, der normalt ikke er fysisk aktive, påpeger fysioterapeut Mark Abildhauge. 

”Motion og bevægelse er ikke kun at løbe fem kilometer eller tage ti armstrækkere på gulvet. Det handler om at bevæge kroppen, bevæge sine led og strække ud.”

”Det vigtigste, vi har, er vores krop. Vi har kun én krop. Vi kan ikke bare skifte den ud, så vi skal passe på den,” siger han.

Tilbage på Østerbro lister medarbejderne hos Røde Kors tilbage til deres kontorer og fortsætter arbejdet, der hvor de slap.

Og selvom nogle af dørene forbliver lukket, står Leslie Otto Grebst og de andre ekstremgymnaster igen på geled torsdag klokken 10.30.