Når kroppen flytter ind på kontoret

Kroppen er blevet en del af vores arbejdsliv. Den skal præstere, udvikle sig og helst signalere overskud. Vi ønsker at være sunde og raske mennesker, og det er arbejdspladserne blevet lydhøre over for.

I dag kan man flere steder bevæge sig, spise sundt og have balance – selv i arbejdstiden. I denne udgave af DM Akademikerbladet ser vi nærmere på, hvordan kroppen er rykket ind på kontoret.

Hos Røde Kors mødes medarbejderne til pausegymnastik to gange om ugen. For nogle er det en kærkommen pause i en stillesiddende dag. For andre endnu et sted, hvor man skal yde, smile og være på. For hvornår bliver omsorg til et pres?

Samme dobbelte bevægelse ser vi i kagekulturen. Kage samler kollegerne og skaber hygge midt i arbejdsdagen. Men for nogle bliver den et symbol på fællesskabets pres. For hvem har lyst til at være den, der siger nej? 

Og så er der biologen Jacob Jelsing, der blev milliardær ved et tilfælde og nu bruger sin formue på at give landbrugsjord tilbage til naturen. Jacob Jelsings historie handler også om kroppen, bare i større skala. Han har fået mulighed for at handle på den uro, mange mærker: følelsen af, at der må være en anden måde at bruge sine kræfter på.

Fælles for historierne er, at det akademiske arbejdsliv ikke længere kun hører til hovedet. Det foregår i kroppen. I musklerne, maven, samvittigheden. Vi vil gerne være hele mennesker på arbejdet, men måske skal vi nogle gange huske, at kroppen ikke kun er et redskab. Den er også vores grænse.