Er “psykologisk tryghed” blevet en floskel på danske arbejdspladser?

Psykologisk tryghed betyder, at man kan stille spørgsmål, vise tvivl og indrømme fejl uden frygt for at blive udskammet. Det lyder enkelt, men eksperterne er uenige om, hvorvidt idealet styrker samarbejdet eller blot pynter på overfladen.

Nej, begrebet har forandret måden, vi taler sammen på

Louise Dinesen, organisationspsykolog og rådgiver i tryghedskultur

Begrebet er vigtigt, hvis vi skal forstå hinanden
Vi har brug for psykologisk tryghed på arbejdspladsen, måske mere end nogensinde før, når man ser på, hvilken tid vi lever i. Der er så meget, der er uvist, og mange nye typer forandringer. Det er vigtigt, at vi kan skabe et fælles rum, hvor vi bruger tid på at være sammen om det svære.

Det skal være et rum med plads til kritik
Et team eller en gruppe ansatte med psykologisk tryghed er kendetegnet ved, at de er en slags ambitiøse legekammerater. De har opgaven på sinde, korrigerer og udfordrer hinanden, men støtter også hinanden med en omsorgsfuld hånd i ryggen. Begrebet kan selvfølgelig ikke alt, men det er ikke desto mindre utroligt vigtigt, at man kan være sammen om det svære, også kærlig kritik.

Psykologisk tryghed kræver et stort forarbejde
Begrebet har haft stor betydning for det øgede fokus på relationer på arbejdspladsen. Men man skal passe på, at det ikke ender som et quickfix a la ”tre gode råd”. Vi skal være ydmyge over for, at begrebet har mange facetter og kræver et større arbejde. Derfor er det vigtigt med en grundig førproces, som er tilpasset gruppen og kulturen. Det er en akademisk disciplin, hvis man vil det ambitiøst. 

Ja, begrebet risikerer at blive banalt, når det skal omsættes praktisk i en dansk kontekst

Pernille Steen Pedersen, adjunkt ved Copenhagen Business School og stressforsker 

 

Et uklart trivselsværktøj
Selve definitionen på psykologisk tryghed handler blandt andet om, at man skal føle sig tryg ved at være sig selv uden at blive nedgjort af andre. Men i en dansk kontekst, hvor vi har vores identitet og os selv så meget med på arbejde, risikerer det at blive uklart. For hvor går grænsen i forhold til, hvor meget af os selv vi er berettiget til at vise?

Forskellige behov skaber modsatrettede løfter
Det er ikke alle, der har lige stor risiko ved at sige deres mening. Nogle menneskers selvværd bliver formet af andres blik på dem, og for dem er der større risiko forbundet ved at sige, hvordan de har det. Begrebet er derfor så modsatrettet og har så mange facetter, at det kan blive en banalitet, hvis alle skal kunne spejle sig i det.  

Kan blive en floskel uden definition
Begrebet er en floskel, hvis arbejdspladserne ikke laver fodarbejdet og definerer, hvad psykologisk tryghed betyder for netop dem. Problemet er, at begrebet lover en form for garanti for, at vi kan opnå en tryghed, hvis blot vi arbejder med det, men det kan man hverken som leder eller virksomhed garantere. Der vil altid kunne opstå konflikter eller dårlig stemning i et team.