Vil AMOC-strømmen kollapse i dette århundrede?
Foto: Kenneth Bagge Jørgensen/Biofoto/Ritzau Scanpix
AMOC-strømmen i Atlanterhavet er som en radiator, der fører sydens varme til Nordeuropa. Der er bred enighed om, at den globale opvarmning truer AMOC. Men kan vi stå foran et kollaps i dette århundrede, som professorerne Peter og Susanne Ditlevsen fra Københavns Universitet sensationelt rapporterede i 2023?
Nej. Både klimamodeller og direkte målinger taler imod
Steffen Olsen, oceanograf og forskningsleder ved Danmarks Meteorologiske Institut.
Målinger viser stabilitet
Ser man på de direkte komponenter af AMOC-strømmen, som går op til fire årtier tilbage, viser de, at AMOC i nyere tid har været ret stabil, faktisk overraskende stabil. Det blev bekræftet for nylig, da en 40-årig serie med data fra Floridastrømmen blev korrigeret.
Labrador-temperaturer er mindre relevante
Det er en udfordring, at vi ikke har rigtig lange tidsserier af de direkte målinger af strømmen, men så kan man se på andre indikatorer, for eksempel havtemperaturer over tid. Ditlevsen bruger så temperaturen i Labradorhavet. Men jeg mener, han tillægger det alt for meget vægt. Labradorhavet er en af de to "pumper", der driver AMOC. Men de sidste fem år er det blevet almindeligt anerkendt blandt oceanografer, at den spiller en mindre rolle.
Kollaps kræver urealistisk meget ferskvand
Den tredje måde at vurdere AMOC på er gennem klimamodellerne. Nogle af dem – men ikke alle – siger, at AMOC kan kollapse. Men det vil kræve, at verdenshavene tilføres urealistisk store mængder ferskvand, og selv i det tilfælde vil det ikke ske hurtigt, men gradvist over 50-200 år. Modellerne kan diskuteres, men bygger på kendte fysiske principper og vekselvirkninger mellem oceaner og atmosfæren.
Samlet vurdering taler imod
Vi har ikke de observationer, vi optimalt gerne ville have. Så vi er nødt til at kigge på tværs af alle indspark, herunder også statistiske analyser. Men jeg mener, at klimamodellerne kombineret med direkte målinger bør vægtes højere end en simpel statisk model konstrueret over langtidsserier med data med mindre relevans.
Ja. Statistisk analyse af historiske data bekræfter, at kollapset kan ske
Peter Ditlevsen, professor i is-, klima- og geofysik, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.
Vandtemperaturer peger mod kollaps
De direkte målinger af AMOC-strømmen er ikke særligt entydige, og de findes kun over en kort periode. Vi har derfor kigget på indirekte målinger i form af temperaturen i havoverfladen. Den er blevet målt fra skibe i århundreder, så her får vi historiske data. Ud fra de målinger viser vores beregninger, at et kollaps kan ske ret snart – i den her sammenhæng om 30 år.
Nødvendigt med præindustrielle målinger
Problemet er, at vi har brug for at sammenligne præindustrielle klimaer for at se ændringerne, men med en 20-årig dataserie er man jo allerede langt inde i perioden med klimaforandringer. Derfor er vi nødt til at bruge temperaturmålinger som proxyer for klimaudviklingen.
Klimamodeller kan ikke følge med
Ifølge klimamodellerne er et snarligt kollaps ikke sandsynligt. Men vi ser mange eksempler på, at modellerne er konservative og ikke kan følge den faktiske udvikling, for eksempel hvor hurtigt den arktiske havis smelter. De er ikke gode til at fange de ikkelineære dynamikker, der gør, at tingene kan løbe løbsk, når vi nærmer os et tipping point.
Kollaps bygger på universel regel
Udgangspunktet for forudsigelsen af et kollaps ud fra de historiske observationer er, at når et system nærmer sig et tipping point, opfører det sig på en universel måde, så man ikke behøver at kende alle detaljerne. Det svarer til de faseovergange, man ser, når jern eller is smelter og overgår fra fast til flydende form. Det er universelt for alle stoffer.
