Systemet passer ikke til min virkelighed
For 10 år siden åbnede musiker Maher Mahmoud Orange Scene i selskab med Damon Albarn. I dag arbejder han på fuld tid med kvalitetskontrol i et midtjysk møbelfirma. Ikke fordi han vil, men fordi systemet kræver det.
Allerede inden han kom til Danmark, var Maher Mahmoud et internationalt navn. Efterspurgt og anerkendt for sit spil på strengeinstrumentet oud og for sine klassiske og rytmiske kompositioner.
I sommeren 2016 åbnede han årets Roskilde Festival sammen med The Syrian National Orchestra for Arabic Music og Damon Albarn fra Blur på Orange Scene. Det var forløsende efter to år henslæbt i fem-seks forskellige asylcentre i Danmark, før han endte i Randers Kommune med en midlertidig opholdstilladelse i lommen.
Også et andet ønske gik på det tidspunkt i opfyldelse for den da 28-årige flygtning fra den syriske borgerkrig.
"Min femårige musikuddannelse fra Damaskus blev godkendt som ækvivalent med en dansk kandidatgrad, og jeg blev optaget på den toårige overbygningsuddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium. Der var ingen smutveje – jeg lagde alt i at klare optagelsesprøven, som var virkelig hård. At komme ind var en stor bedrift i mit liv," fortæller Maher Mahmoud.
Ved siden af studierne blev han ved med at spille koncerter og give timer i arabisk musikteori på konservatoriet. Men stem-plet på eksamensbeviset var dårligt tørt, før hans liv blev vendt fuldstændig på hovedet:
"En jobkonsulent sagde det direkte til mig: Selv om min uddannelse er på et virkelig højt niveau, er den meget svær at bruge. Beskeden var, at jeg havde et år til at finde kontinuerligt og dokumenterbart fuldtidsarbejde," siger den nu 38-årige syrer.
En jobkonsulent sagde det direkte til mig: Selv om min uddannelse er på et virkelig højt niveau, er den meget svær at bruge. Beskeden var, at jeg havde et år til at finde kontinuerligt og dokumenterbart fuldtidsarbejdeMaher Mahmoud
Ved siden af studierne blev han ved med at spille koncerter og give timer i arabisk musikteori på konservatoriet. Men stem-plet på eksamensbeviset var dårligt tørt, før hans liv blev vendt fuldstændig på hovedet:
"En jobkonsulent sagde det direkte til mig: Selv om min uddannelse er på et virkelig højt niveau, er den meget svær at bruge. Beskeden var, at jeg havde et år til at finde kontinuerligt og dokumenterbart fuldtidsarbejde," siger den nu 38-årige syrer.
Ingen frihed i systemet
Efter syv års uddannelse til professionel musiker og komponist følte han sig fuldkommen fastlåst i et system, der ikke kunne rumme hans levevej.
"De krav, jeg blev stillet over for, hænger virkelig dårligt sammen med at arbejde projektbaseret, undervise på deltid, give koncerter og have skiftende indtægtskilder, som musikere jo har," påpeger Maher Mahmoud.
"Efterhånden fandt jeg ud af, at jobkonsulenterne heller ikke havde nogen frihed. De skulle jo også følge systemet," tilføjer han.
Det lykkedes ham ikke at finde arbejde på en musikskole eller som underviser, som han kunne ønske sig. Men gennem gode bekendte fik han kontakt til en møbelvirksomhed ved Silkeborg.
"Jeg blev ansat som ‘ordreplukker’ på virksomhedens lager. Jeg skulle finde varer frem og pakke og klargøre dem til forsendelse. Det er fysisk krævende, man løfter meget og arbejder i et højt tempo. Efter cirka to år begyndte jeg at kunne mærke det i mine hænder. Det bekymrede mig, for uden mine fingerfærdigheder er jeg færdig som oudist," fortæller han.
Taknemmelighed, frustration, længsel
Maher Mahmoud var så heldig, at han fik chancen for at tage et certifikat og køre gaffeltruck i stedet. Og efter tre år blev han tilbudt en stilling i møbelvirksomhedens tekniske afdeling, hvor han i dag arbejder med kvalitetskontrol.
"Det er meget anderledes end før. Jeg tjekker kvaliteten af varerne, materialer, design, håndværk. Det er mere hjernearbejde, end det er fysisk arbejde, og det kan jeg godt lide," forklarer han.
I dag bor Maher Mahmoud i Hasselager syd for Aarhus. Han er blevet gift, har fået en dreng, har fået sin mor til landet, har en dejlig kreds af gode venner – og føler en blanding af taknemmelighed, frustration og længsel.
"Jobbet har givet mig tryghed, et rart sted at bo og en permanent opholdstilladelse. Men det var aldrig meningen, at jeg skulle ende i et møbellager," siger han.
Drømmen om at vende tilbage til en tilværelse som fuldtidsmusiker har han langtfra opgivet.
"Jeg har fra starten sagt til mine chefer på møbelfabrikken, at det kan være, jeg bliver på arbejdspladsen i årevis. Det kan også være, at jeg smutter, hvis muligheden for at leve af musikken opstår. Det er de meget forstående over for," siger Maher Mahmoud.
Hvis – eller når – han opnår dansk statsborgerskab, er han ikke længere bundet af kravene om dokumenterbart fuldtidsarbejde:
"Så tager jeg springet og bliver musiker på fuld tid igen," fastslår han.
Maher Mahmoud har tre ønsker til, hvordan jobindsatsen KAN forbedres:
1. Se på det enkelte menneske
"Mit ønske er, at jobcentret ser folk på en anden måde, så vi ikke behandler alle ens, når det gælder krav til arbejde og ophold. Selvfølgelig skal der være lighed og retfærdighed, men i dag kan systemet slet ikke tage hensyn til, at der er mennesker, der har en helt særlig karrierevej."
2. Anerkend freelancearbejde som reelt arbejde
"En karriere som musiker er et kludetæppe af opgaver, og det er så godt som umuligt at finde kontinuerligt og dokumenterbart fuldtidsarbejde. I dag skal man have haft fuldtidsarbejde i mindst 3½ år ud af de seneste fire år for at kunne søge statsborgerskab. Freelanceopgaver og projektbaseret indkomst bør tælle med i vurderingen af, om man opfylder kravene."
3. Anerkend kunstnerisk arbejde som tidskrævende og værdifuldt
"Musikalsk arbejde som koncerter og kompositioner tæller ikke som ’arbejde’ i systemets øjne, selvom det kræver mange timers forberedelse og ofte giver en indtægt. Men når vi
spiller en koncert, har vi forberedt os i ugevis, og det, vi laver, er resultatet af mange års
intensiv øvelse og forberedelse. Jeg kunne ønske mig, at systemet forstår og anerkender det usynlige arbejde, der ligger bag alle kunstneriske præstationer."
