Min drøm er igen at undervise i biologi

Midya Mustafa stortrives i jobbet som kulturmedarbejder i Frederikshavn Kommune.

I seks år har den syrisk-kurdiske kvinde fra Aleppo i Syrien fungeret som brobygger mellem to folkeskoler i Frederikshavns Distrikt Øst og forældrene til nogle af eleverne.

Midya Mustafa bistår primært syriske familier som tolk og støtteperson ved skole-hjem-samtaler. Hun er med, når der er netværksmøder mellem lærere, kommune og forældre, hvis et barn har sociale udfordringer, og hun afholder kurser for at fremme samarbejdet mellem forældre og deres børns skoler. 

"Mit arbejde lykkes, når forældrene føler sig som en del af skolen og samfundet," siger Midya Mustafa. 

Hjemme hos Midya Mustafa selv har det også været målet, at hun, hendes mand og deres tre børn skulle "smelte mest muligt sammen med det danske samfund", som hun udtrykker det.  

Ét mål har hun dog ikke nået: Eksamenspapirerne fra universitetet i Aleppo, hvor Midya Mustafa tog sin kandidatgrad i biologi, ligger fortsat og samler støv i et plastikchartek i lejligheden i Frederikshavn. 

"I Aleppo underviste jeg i biologi på gymnasiet. I Danmark kan jeg ikke få lov til at undervise i mit fag," siger hun. 

Kommuner mangler incitament 

Midya Mustafa er langtfra den eneste flygtning, der ikke bruger sin videregående uddannelse i Danmark.  

Det er især et problem for syrerne, der kom til landet i 2014-2015, men det er også et problem for de ukrainere, der er kommet til landet siden 2021.  

En rapport, som norske og danske forskere udgav i foråret 2025, afdækker, at kun mellem 55 og 63 procent af flygtningene fra  begge lande ‘i høj grad’ bruger deres kompetencer i deres nuværende arbejde.

Ifølge rapporten har over halvdelen af de ukrainske flygtninge i Danmark en videregående uddannelse, mens andelen af syrere i Danmark med en videregående uddannelse er på knap 23 procent.  

Lektor og migrationsforsker Karen Nielsen Breidahl fra Aalborg Universitet er medforfatter på rapporten. Hun kalder job-
indsatsen i Danmark for udfordret, når det gælder flygtninge med videregående uddannelser.  

"I de kommunale jobcentre er intentionerne gode, men kommunerne har ikke altid et økonomisk incitament til at igangsætte den mere individualiserede og langsigtede indsats, som det vil kræve at få flygtninge i arbejde inden for deres felt," siger Karen Nielsen Breidahl. 

Hvis en flygtning ikke er i gang med en virksomhedsrettet indsats, inden der er gået fire uger, så kan det have betydning for størrelsesordenen af kommunens økonomiske refusion fra staten, forklarer Aalborg-forskeren. 

"Så i den nuværende situation, hvor konjunkturerne er gode, vil der sandsynligvis være relativt flere, der ryger hurtigt igennem maskineriet og ud i ufaglærte job og servicefagene," siger Karen Nielsen Breidahl. 

Stort sug i maven 

Midya Mustafa fortæller, at det har kostet enorme kræfter at komme videre fra nogle af de mørkeste kapitler i familiens historie: traumerne fra borgerkrigen, hvor hendes lillebror blev dræbt, og fra flugten i gummibåd over Middelhavet, hvor et voldsomt uvejr nær havde kostet både hende og hendes dengang to børn livet.  

Alligevel har den nu 49-årige frederikshavner igennem årene formået at lægge uendelige timer i både frivilligt foreningsarbejde, intensive sprogkurser, jobprøvninger og praktikker.

 "Jeg synes, jeg har gjort, hvad jeg kunne, men indsatsen har nok ikke været målrettet nok. Det er stadig svært for mig at acceptere, at drømmen om at blive lærer igen nok ikke bliver til virkelighed. Når jeg træder ind i en 8. eller 9. klasse på min skole og kan læse på tavlen, at børnene har arbejdet med fotosyntese, så får jeg stadig et stort sug i maven," siger Midya Mustafa. 

I dag kan hun se, at det ville have haft stor betydning, hvis hun havde fået sin universitetsuddannelse fra Aleppo vurderet allerede ved sin ankomst til Danmark. 

"Så havde jeg hurtigt fået afklaret, hvad jeg manglede for at kvalificere mig til at undervise i Danmark," siger Midya Mustafa.

Start på en café

Kommunerne er den primære aktør i beskæftigelsesindsatsen og hjælper bl.a. ledige med at finde arbejde.  

I KL, Kommunernes Landsforening, ser man det ikke som et problem, at det kun er mellem 45 og 63 procent af de uddannede flygtninge, der bruger deres kompetencer i jobbet. Det forklarer Nicolas Johansen, der er kontorchef med ansvar for beskæftigelse, integration og socialpolitik. 

“Det er altid vigtigt at lytte til borgernes ønsker og muligheder for at bruge deres kompetencer – men det vigtigste er at få et arbejde, så man kan forsørge sig selv og blive en del af arbejdsfællesskabet. Det gælder for flygtninge som for alle andre,” siger Nicolas Johansen.  

Når der er brug for masser af hænder på det brede arbejdsmarked, er det sekundært at hjælpe borgere i job inden for det, de er uddannet til, siger han. 
 
“Så hvis du kommer med en specialiseret uddannelse, der kun kan bruges i en niche-sammenhæng, så er det måske bedre at få arbejde på en café end at vente tre år på et job, der matcher dine kvalifikationer,” siger Nicolas Johansen. 

KL’s kontorchef har både fuld forståelse og stor respekt for, at akademikere helst vil have akademikerjobs, uanset etnicitet. 

“Derfor er det også jobcentrets opgave at være i dialog med borgeren om mulighederne for eksempelvis aktivering, jobsøgningskurser og meritering af uddannelse fra hjemlandet. Men det er forsimplet at sige, at det alene er kommunernes ansvar at finde niche-beskæftigelse til højtuddannede flygtninge,” siger han.  

“Arbejdsmarkedet er, som ordet antyder, et marked hvor arbejdskraften udbydes og efterspørges. Og hvis man ikke har kompetencer, der efterspørges af en arbejdsgiver nu og her, må man tage beskæftigelse der, hvor det kan lade sig gøre.”   

KL har dog været ude med kritik af, at uddannelse ikke tæller med i det beskæftigelseskrav, som flygtninge skal opfylde for at få permanent opholdstilladelse, tilføjer Nicolas Johansen. 

Lovgivning trækker i modsat retning 

Kun et år efter at Midya Mustafa kom til Danmark, blev der indgået en trepartsaftale, der netop havde til formål at forbedre flygtninges muligheder for at udnytte deres uddannelsesbaggrund.

Trepartsaftalen fra 2016 indebar blandt andet, at flygtninges uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring skulle udredes tidligt i deres integrationsforløb. 

Men aftalen kom aldrig for alvor ud at leve.

Ifølge Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsprofessor og chef for arbejdsmarked og integration i Rockwool Fonden, fik kommunerne for travlt med at implementere integrationsloven, som har fokus på at få flygtninge hurtigt i beskæftigelse.

Op til flygtningene selv 

De ordninger, der findes til godkendelse af udenlandske uddannelser, bliver kun brugt i ringe omfang, forklarer Jacob Nielsen Arendt.

"Det er ordninger, flygtningene selv i høj grad skal opsøge, og det er jo et stort krav at stille, at de selv skal kunne navigere i systemet." 

I både Tyskland og Australien har ordninger gjort anerkendelsen af flygtninges uddannelser lettere – og med stor effekt, uddyber Jacob Nielsen Arendt. 

"Erfaringerne viser, at de både har en bedre beskæftigelse på lang sigt – og højere lønninger," siger han. 

Hvorvidt det har politisk opmærksomhed at skaffe veluddannede flygtninge i arbejde inden for deres fag, står hen i det uvisse.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har ikke ønsket at svare på spørgsmål til denne artikel. 

Møder ikke danskere i ufaglærte jobs 

Akademikerbladet mødte Midya Mustafa første gang for næsten 10 år siden. På det tidspunkt havde hun boet knap et år i Frederikshavn med sin mand og dengang to børn, og hun arbejdede som pædagogmedhjælper i en børnehave.

I dag bor den ældste datter i København, hvor hun læser på universitetet. Den mellemste går på gymnasiet, og familien har fået en efternøler.

Hvis Midya Mustafa skulle være lykkedes med at bruge sin uddannelse i biologi, havde et kursus med fokus på naturfagligt og pædagogisk sprog og en praktikplads eller et mentorforløb med en dansk biologilærer gjort en kæmpe forskel, vurderer hun. 

"Og så kunne jeg virkelig ønske mig, at adgangskravene til for eksempel en meritlæreruddannelse var lidt mere fleksible. 10 i dansk som adgangskrav er barskt – for vi lærer jo først for alvor sproget, når vi taler det ude blandt danskerne. Det er jo også derfor, at så mange flygtninge ender med at sidde fast, når de først er sendt ud i ufaglærte job, for der møder de ikke andre danskere," siger Midya Mustafa.

Syrerne blev ikke lyttet til 

9. april i år indgik et flertal i Folketinget en aftale om en reform, der indeholder en frisættelse af beskæftigelsesindsatsen. Aftalen træder i kraft i januar 2026. Men på integrationsområdet bliver der ikke rykket ved den arbejdspligt, som er vedtaget, og det ærgrer Kontorchef i KL, Nicolas Johansen. 
 
“I forvejen er vi lykkedes med at slå rekord i beskæftigelse. Det er en enestående succes, at vi har det størst mulige antal ikke-vestlige indvandrere med i opsvinget i 40 år, så det er svært at se behovet for så stramme proceskrav til kommunernes opgaveløsning, som vi har fået med arbejdspligten,” siger Nicolas Johansen. 

Kommunerne blev stillet lidt friere, da ukrainerne kom. De cirka 36.000, der i dag har bopæl i Danmark, skulle ikke vente i asylsystemet, men fik hurtigt opholdstilladelse gennem en særlov. Det skulle syrerne derimod, forklarer lektor og migrationsforsker Karen Nielsen Breidahl fra Aalborg Universitet. 

”Fra at vente passivt i asylcentrene skulle syrerne pludselig kunne en hel masse, når de landede i de kommunale jobcentre. Vores forskning viser da også, at det særligt er syrerne, der har oplevet, at de ikke er blevet lyttet til. Mange har følt sig tvunget ud i noget, de ikke ønskede,” siger hun. 

” Vi har et system som påstår at lave borgerinddragelse og se individet. Men det omfatter tilsyneladende ikke flygtningene,” tilføjer Karen Nielsen Brejdahl.