I Forsvarsakademiets kantine kæmper frikadeller og vandmelonsalat

Forsvarsakademiets kantine på Svanemøllen Kaserne er som så mange andre – og alligevel ikke helt.

Vejen til kantinen går over en bro over skinnerne ved Svanemøllen og en sikkerhedsbom, inden man lander i en sal med lige dele medarbejdere i grøn uniform og lyseblå skjorter.

"Man skal passe på med vandmelonsalaten her. Den kan godt blive dyr i vægt," forklarer Susan Ea Kirkegaard mellem fadene med couscoussalat, cherrytomater og laksepate, inden turen går til nabobordet med kylling, frikadeller og kartofler – dagens varme ret.

Maden betales efter vægt, så der kan være strategi i at tænke over, hvad man kommer på tallerkenen. Benet i et kyllingelår kan blive en dyr fornøjelse, man ikke får lov at spise, men Susan Ea Kirkegaard, der er uddannelseskonsulent i Planlægningsafdelingen, prøver ikke at tænke for meget over det.

"Som mor til to er jeg bare taknemmelig for, at jeg slipper for at smøre endnu en madpakke og i stedet kan komme i en rigtig god kantine," forklarer hun på vejen ned til et bord for enden af salen. Her venter kollegaen Line Gullander, der arbejder som uddannelseskonsulent i Uddannelsesafdelingen og er klar til dagens frokostaftale.

Hun sidder med en hjemmelavet bønnebaseret madpakke og havde egentlig tænkt, at frokostaftalen skulle gå med, hvad der var sket i sommerferien. Men med Akademikerbladets tilstedeværelse er fokus nu rettet mod selve kantinen.

Mange har nok nogle fordomme om uniformerede militærfolks forhold til kød på tallerkenen. Men der er faktisk relativt stor tilslutning til de vegetariske retter, forklarer Line Gullander.

"Måske er det noget andet på kasernen i Frederikshavn, men her er der mange med akademisk baggrund og stillesiddende arbejde – og generelt er det sådan med forsvaret, at det jo afspejler de samme udviklinger, som man ser i samfundet."

"Der er altid noget godt at vælge," mener Line Gullander, der dog drømmer om en fast månedlig ordning i stedet for betalingen efter vægt.

"Så behøver man ikke at tænke for meget over, om man skal gå efter frikadeller eller vandmelonsalat."

Snakken i kantinen veksler typisk mellem diskussioner om alt fra, hvem den nye chef for Beredskabsstyrelsen er, og om sommerferier – og for de mere indviede: helikoptertyper og våbenforkortelser.

"Der er dage, hvor jeg bliver nødt til bare at lade, som om jeg forstår den tekniske våbensnak om et eller andet bestemt gevær ved kantinebordet," indrømmer Susan Ea Kirkegaard.

"Men jeg havde engang et besøg på Flyvevåbnets Sergentskole, hvor jeg holdt et M20-gevær, så jeg slynger i ny og næ noget ud om det, så jeg lyder, som om jeg ved noget."