Grønspættebog til en presset hverdag

"Det er sundt for mig at blive til typen, nogen foragter lidt."

Sådan skrev en af jer til mig før sommerferien, efter at jeg i den seneste udgave af Akademikerbladet opfordrede til at dele små tips og tricks til, hvordan man kan øve sig i at være selektivt uambitiøs i hverdagen.

Det gjorde jeg ikke, fordi det er en pointe i sig selv at være uambitiøs – men fordi vi igennem et langt liv, både på og uden for jobbet, har brug for pauser fra de mange krav og forventninger, vi bliver mødt med fra den ene og den anden front. Vi kan simpelthen ikke være gode til alt i alle henseender på alle tider.

Og kommentaren fra den anonyme akademiker bekræftede mig i, at selv om de fleste af os har helt udmærkede job, er der også mange – mig selv inklusive – der har brug for at trække sig fra kravene, før det bliver for meget. For som der også stod i beskeden: "Der er altid et par stresssygemeldte eller fem om året hos os. Det er bare blevet normalt."

Jeg ved det godt. Optimalt set burde vi håndtere alle problemer kollektivt. Det er trods alt en af de vigtigste grunde til, at vi er med i en fagforening: Den fælles kamp for et bedre liv. I længden er det kun de samlede, strukturelle løsninger, der holder. Og en arbejdsplads med kroniske stresssygemeldinger har et systematisk problem, der ikke kan løses individuelt.

Men den slags tager tid, og i mellemtiden kan man have brug for at sno sig ad sin egen vej gennem et arbejdsliv, der på mange måder bliver stadig mere kondenseret, optimeret, intensiveret.

Så jeg spurgte, og mange af jer svarede, og her er en redigeret liste over hverdagens små fiduser. I delte en del erfaringer, der knytter sig til livet som småbørnsforælder, og som kan opsummeres med dette tip: Shake and bake! Dem har jeg undladt i denne omgang.

Læs med et glimt i øjet, eller tag dem alle helt alvorligt, og kig på dem med den gyldne mellemvejs formildende briller eller helt bogstaveligt.

Det er op til dig – så længe du er klædt bare lidt bedre på til at møde presset i arbejdslivet, er missionen fuldført.

Læs de 20 råd:

1. Læn dig tilbage, og læg benene op på bordet, når du er til møde 
   (rådet er givet af en psykolog!).
2. Gab og kig ud ad vinduet til dårlige møder.
3. Undlad at læse bilag før møderne – så er det svært at være aktiv deltager.
4. Lad være med at rette alle stavefejl – også på tavlen, hvis du er underviser.
5. Spis resterne af din madpakke til møder.
6. Gå på toilettet to gange til store møder.
7. Klap computeren sammen, når du er træt – også selv om der venter mails i indbakken.
8. Læg kun under stærkt pres møder før 9 eller efter 16.
9. Husk, at forventningerne i høj grad kommer fra dig selv.
10. Hent dine børn efter klokken 16.
11. Hav haven fuld af ukrudt. Nullermændene lever også fint i stuen.
12. Du skylder ikke omverdenen ret mange forklaringer. 
13. Du kan ikke styre andres tanker, holdninger, moral og etik. Så du kan lige så godt gøre det, du tænker er godt for dig og dine børn.
14. Drop SoMe og bullet-lister.
15.  Screw down the expectations, som Ricardo sagde engang.
16.  JOMO: Joy Of Missing Out.
17. Tjek kun Aula i weekenden.
18. Prioriter mig-tid i form af hobbyer og træning.
19. Vend den der med at arbejde hjemme om: Fleks ud en halv time i løbet af arbejdsdagen for at svare på private mails og ordne andre hængepartier 
    fra mobilen.
20. En barsel viser én råt for usødet, hvordan livet på arbejdet går videre uden én. Efter sådan en oplevelse er det pludselig meget nemmere at lade livet være mest af alt det, der sker, når man har fri.