Hun er Danmarks oversete magtfaktor

Pelles næb. Christel Schaldemose har opkaldt sin håndtaske efter Rasmus Klumps ven, pelikanen Pelle. Hun ved sjældent, hvor dagen ender, og i næbbet ligger alt, hun kan få brug for: vabelplaster, iPad, briller, læbestift og myslibarer. Tasken svinger taktfuldt i hånden, mens Christel Schaldemose forlader et stort, ovalt mødelokale og kigger på sit ur.

Det var dagens tredje møde, og klokken er ikke mere end 11 denne tirsdag i Bruxelles. Over den smalle sorte døråbning står et lille skilt med teksten in camera. Det betyder, at mødet om desinformation og hybridtrusler mod EU, som hun lige har forladt, var fortroligt og ikke vil blive refereret nogen steder. Hun går direkte hen til sin presserådgiver og spørger, hvor meget tid hun har, inden hun skal videre til næste punkt i programmet.

 Christel Schaldemose er ikke hvem som helst i EU-Parlamentet. Sidste år blev hun valgt som en af 14 næstformænd, en prestigefyldt post, der giver hende en central rolle i det parlamentariske maskinrum. Desuden har kollegerne udpeget hende som koordinator, så hun forhandler på deres vegne og sætter retningen for lovgivningen.   
En position, Christel Schaldemose ikke selv havde set for sig, da hun trådte ind som suppleant for 19 år siden.

 "I starten følte jeg, at jeg ikke fortjente pladsen, og jeg blev set lidt på som en underdog," siger hun. "Men jeg er en slider, og så måtte jeg bare bevise, at jeg i det mindste kunne arbejde hårdt." 

Både kolleger og tidligere ansatte i hendes sekretariat beskriver, hvordan hun er startet i det små og siden er blevet så dygtig, at hun er blevet prikket på skulderen og blevet valgt til store poster og projekter.   
Som hovedforhandler for den såkaldte Digital Services Act stod Christel Schaldemose i spidsen for en af de mest omfattende internetreguleringer i EU’s historie.   

Hun var med til at sikre et forbud mod målrettet annoncering til børn på internettet, krav om gennemsigtighed i techgiganternes algoritmer og stærkere ansvar for platformenes indhold. Loven trådte i kraft i 2023 og har styrket borgernes rettigheder online.

Det tog næsten to år, tusindvis af forhandlingstimer og utallige møder med både kolleger, embedsmænd og techlobbyister at få aftalen i hus. Det er en af grundene til, at flere kalder Christel Schaldemose for en overset magtfaktor. Hun er vellidt og respekteret blandt sine internationale kolleger i Parlamentet, men i Danmark ved man nærmest ikke, hvem hun er.

"Jeg forstår ærligt talt ikke, hvorfor Christel ikke fylder mere i den danske offentlighed. I EU-regi er hun en af de tunge drenge. Hun har opbygget stærke relationer, fordi hun har den vedholdenhed i Parlamentets arbejde, som giver reel indflydelse," siger Karen Melchior, der sad i Parlamentet for Radikale Venstre fra 2019 til 2024.

Selv forklarer hun det med, at den del af hendes arbejde bliver mere usynligt, fordi medierne sjældent dækker selve processerne i EU-Parlamentet. 

Kæmpe båndbredde

Det er blevet tid til frokost, og som sædvanlig spiser Christel Schaldemose sin medbragte rugbrødsmad med sine ansatte på sit kontor. Traditionen begyndte under coronatiden, hvor de ikke måtte bruge Parlamentets kantiner, og er siden hængt ved.

  Nu sidder de syv mennesker i en cirkel rundtomkring i hjørnekontorets bløde møbler og vindueskarme. De fleste i teamet er i begyndelsen af deres karriere og kommer fra statskundskab eller lignende samfundsfaglige studier. De er unge og velklædte i skjorter og pæne sko. 

Mens de spiser, bliver der både talt om en assistents boligsituation, fortalt anekdoter om at fare vild i byen og diskuteret sammensætningen af fagligheder i huset.  

"Det er også fint med sådan nogen som dig, Mikkel," siger Christel Schaldemose og kigger på sin presserådgiver. "Dem har vi mange af i EU. Men det giver altså noget ekstra at have en humanistisk baggrund i det her system," griner hun.    

Hun smiler med øjnene, når hun taler om, hvordan hun selv er uddannet cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet. En baggrund, der stadig spiller en rolle i hendes arbejde. 

For nylig blev hun til en frokost placeret ved siden af den polske gruppeformand fra et af Parlamentets konservative, EU-kritiske partier. Mens nogle af hendes partifæller helt nægter at tale med de højreorienterede grupper, benyttede Christel Schaldemose derimod chancen til at spørge ham, hvorfor fronterne var så stejle i Polen.  

"Det viste sig, at meget af frustrationen handlede om historie. Om grænser, om Tyskland, om gamle sår. Jeg blev overrasket over, at det stadig fylder. Men det var også et øjeblik, hvor jeg tænkte: Nu forstår jeg de stejle fronter. Jeg er ikke enig, men jeg forstår."  

Nysgerrigheden på andre mennesker er en klassisk humanistisk egenskab, mener hun.  

"Jeg vil gerne forstå, hvorfor folk tænker og vælger, som de gør. Nogle her i Parlamentet vil slet ikke tale med folk fra andre partier, men jeg vil gerne forstå dem og møde dem som mennesker. Så er det også lettere at finde løsninger."   

Den historiske paratviden og ballast er desuden en god icebreaker, når hun møder nye mennesker.  

"Andre spørger måske ind til teknikaliteter eller vejret. Jeg spørger ind til landets historie. Det åbner folk op, og det interesserer mig." 

Japan og verden i bevægelse 

På Christel Schaldemoses kontor hænger to store Tintin-plakater fra ‘Tintin og månelandingen’. Den nysgerrige journalist, som i tegneserierne rejser verden rundt og altid insisterer på, at sandheden skal frem, er en af hendes helt store helte.

Christel Schaldemose har altid været nysgerrig på verden. Interessen for det internationale opstod tidligt og blev senere en drivkraft i hendes politiske arbejde.

Som barn i Odense fik hun en japansk penneven. Hun kunne ikke særlig godt engelsk, så hun sad med tunge ordbøger og formulerede breve til sin veninde på den anden side af jorden.  

Fascinationen af Japan kommer formentlig fra hendes far, der var meget optaget af Japans kultur og historie. Og da tiden kom til, at hun skulle vælge en videregående uddannelse, var japanske studier hendes første tanke.

"Men det kunne man kun læse i København, og jeg ville ikke flytte fra Fyn. Derfor blev det historie i stedet."   

Japan er alligevel kommet med til Bruxelles. På hendes kontor hænger der et japansk maleri med motiv af et kirsebærtræ, som hendes assistent hjalp hende med at finde i EU’s kunstsamling. Som næstformand i Parlamentet er en af hendes privilegier, at hun har måttet vælge kunst til sit kontor. Maleriet var det eneste af en japansk kunstner i samlingen.   

"Jeg har også fået en ny gul sofa og et gult tæppe på kontoret. EU’s grå var simpelthen for kedelige." 

De sidste 19 år har hendes hverdag fungeret således, at hun arbejder i Bruxelles og Strasbourg mandag til torsdag og bruger weekenderne i lejligheden på Frederiksberg eller i sommerhuset i Faaborg. Selvom det lyder heftigt, oplever hun en ro i at kende kutymen, og at hun har gjort det så længe.   

Men det har også kostet på familiekontoen.

"Det havde ikke hængt sammen uden min mand. Han har stået for hverdagen. Holdt huset, lavet mad til børnene, fulgt dem til spejder. Jeg havde virkelig dårlig samvittighed, da de var små, men han har altid sagt, at jeg bare skulle klø på."

Er det skidt at være karrierepolitiker?  

Fire gange har Christel Schaldemoses ansigt hængt på valgplakater landet over, og fire gange er hun blevet valgt til pladsen i EU. Ved sidste valg i 2024 var hun som den første kvinde i 30 år spidskandidat for Socialdemokratiet. Et valg, som dog endte med en skuffende tilbagegang for partiet.

"Det er enormt hårdt og drænende at føre valgkamp. Og man får intet forærende. Man bliver nødt til at lave alt fodarbejdet. Så efter valgkampen sidder jeg altid og tænker: Pyha, det ved jeg ikke, om jeg kan gøre igen."

Men arbejdet er ikke blevet kedeligt efter så mange år, understreger hun. Tværtimod er flere døre begyndt at åbne sig. Folk omkring hende beskriver også et skifte hos hende de seneste år.   

"Hun er en helt anden i dag, end hun var, da hun startede. Hun er virkelig inde i tingene på et meget højt niveau nu. Det er lige meget, hvad man vil tale med hende om. Hun er meget åben for at lære," siger Britta Thomsen, der som tidligere MEP for Socialdemokratiet fra 2004 til 2014 har arbejdet tæt sammen med Christel Schaldemose.

De seneste fem år er hun begyndt at øjne belønningen for de store ambitioner. I maj blev hun tildelt prisen som Årets Europæer af Europabevægelsen. Det er første gang, en europaparlamentariker modtager æren.

Selv om ordet karrierepolitiker ofte bliver brugt som en spydig anklage i dansk politik, tager Christel Schaldemose det ikke ilde op. For hende er det ikke et skældsord. Det er bare fakta. EU er uomtvisteligt blevet hendes karriere.

"Man synes jo ikke, at der er noget forkert i at sige karriere og diplomat i samme sætning. Jeg synes klart, at man kan sammenligne det. Fordi alle ved, at hvis man skal være en god diplomat, så skal man også arbejde og lære. Man starter fra bunden og bygger sig op. Man lærer koderne, normerne, sagerne. Det er lidt det samme her i EU-systemet. Man er nødt til at starte et eller andet sted og lære det."

Faktisk har det vist sig at være en styrke.  

"Det er sådan, man får de poster, hvor man kan gøre en forskel. Det tænker jeg dybest set, at både Danmark og vælgerne har glæde af."  
De fleste danske EU-politikere bliver enten ikke genvalgt eller søger ikke ind igen efter den første periode.

"Jeg kan se på mine kolleger, som har været i Folketinget først og er oplært på Christiansborg, at de typisk drømmer om at komme tilbage til dansk politik. Men jeg har jo aldrig været der. Det er her, jeg vil være. Hvis jeg ikke var i EU, var jeg ikke i politik."   

Men der er ikke nogen karriereplan, understreger hun. Som politiker handler det om at nyde det, så længe man kan. Man ved aldrig, om man bliver valgt ind næste gang.  For Christel Schaldemoses vedkommende skal det ske igen i 2029.  

Empati og indsigt fra humaniora

Efter frokosten har Christel Schaldemose en times onlinemøde på sit kontor. Så snart det er overstået, griber hun Pelles næb og går ud på gangen mod en af Parlamentets mange elevatorer. Hendes personlige rådgiver følger efter og briefer hende om næste møde, mens de går.  

Hun har hvide Nikesko på for hurtigere at kunne komme rundt på de gråmelerede gulvtæpper. Christel Schaldemose går helst til alting og holder øje med, om hun når dagens 10.000 skridt.

Hun træder hurtigt med sin lille iPad under armen – der er 10 minutter til næste møde. 

Hun er ligeglad med, om hendes assistenter og rådgivere laver stavefejl, når de skal forberede hende på det ene eller andet. Men det er til gengæld vigtigt, at de har læst grundigt op på baggrunden for de nyeste rapporter, lovforslag og budgetter.   

"Jeg vil have forklaringer på, hvordan tingene hænger sammen. Jeg vil ikke bare vide, hvad der står. Jeg vil vide, hvor det kommer fra. Det er min akademiske tilgang, tror jeg."