Spring menu over
Dansk Magisterforening

Vi minder børnene om, hvordan retfærdighed kan se ud

Vi minder børnene om, hvordan retfærdighed kan se ud
Foto: Wahaj Bani Mufleh
Udland
Del artikel:

Det er svært at være vidne til den besættelse, som palæstinenserne lever under på vestbredden. Børnene har hårdt brug for åndehuller af normalitet, siger Frederik Nielbo, kommunikationschef i Det Danske Hus i Palæstina.

Midt i Ramallahs gamle bydel Al-Tahta ligger en lille hyggelig café, som har været Frederik Nielbos stamsted, siden han kom til byen i marts 2024. 

Caféen holder til lige rundt om hjørnet fra Det Danske Hus i Palæstina (DHIP) og ejes af den eneste violinbygger på Vestbredden. 

Af og til arrangerer violinbyggeren små koncerter, hvor venner af huset kommer og spiller. På programmet er udelukkende musik, der forholder sig til den kritiske situation i det besatte område. En del er skrevet af komponister, som enten er blevet fængslet eller slået ihjel.

Det Hamas-ledede angreb 7. oktober 2023 ind i Israel og den efterfølgende krig i Gaza eskalerer spændingerne på Vestbredden, så der i dag er langt mellem kulturbegivenheder både i og omkring byen Ramallah, som er hjemsted for 60.000 indbyggere og det palæstinensiske selvstyres regering. 

Frederik Neilbo
Frederik Nielbo er cand.mag. i kognitiv semiotik. 40 år og kommunikationschef i Det Danske Hus i Palæstina.  Foto: Wahaj Bani Mufleh

Fra at være en meget livlig by med masser af mennesker på markedet og fyldte fortovscaféer, festivaler, koncerter og teaterforestillinger er Ramallah blevet en mere stille by, og stemningen er trykket.

"Alle former for underholdning og fejring anses for at være upassende under de nuværende omstændigheder. Lige nu stiger nervøsiteten endda dag for dag. Når der endelig afholdes et kulturelt arrangement, starter det altid med et minuts stilhed for at mindes ofrene for krigen i Gaza," forklarer Frederik Nielbo, som i lidt mere end et år har været kommunikationschef i Det Danske Hus i Palæstina. 

Efterhånden er den humanitære krise så desperat, at Frederik Nielbo og hans kolleger er begyndt at iværksætte egentlige nødhjælpsindsatser: indsamling af mad, tøj og tæpper til palæstinenserne, der bor i flygtningelejrene mod nord.

"På Vestbredden er mere end 40.000 palæstinensere lige nu fordrevet fra deres hjem. Helt tilbage til 1948 har mange boet i lejre, som efterhånden har vokset sig til små byer. Netop nu er familier i området omkring Jenin og Tulkarem under belejring, og mange bliver tvunget til at flygte med det, de kan bære. Det er i flygtningelejrene, at modstandsbevægelsen står stærkest, så det er helt standard, at det israelske militær gennemfører angreb der med jævne mellemrum," fortæller han.

Efterhånden har jeg udviklet et søvnmønster, hvor jeg sover i korte perioder, og så er jeg nødt til at stå op og ryge en smøg. For lige at falde lidt til ro

Frederik Nielbo

Det Danske Hus i Palæstina støtter projekter for børn og unge. Og projekternes betydning er kun vokset, i det år Frederik Nielbo har arbejdet som kommunikationschef for den lille NGO:

"Vores projekter er iværksat for at minde børnene om, hvordan fairness og retfærdighed kan se ud. Børn og unge har enormt begrænsede muligheder for bevægelse og for fri udfoldelse her i området. Og de kender kun til en virkelighed, hvor alle aspekter af deres liv er kontrolleret af andre," fortæller Frederik Nielbo.

Jobbet var første gang på Vestbredden

Vejen til jobbet i DHIP har været utraditionel for den 40-årige Frederik Nielbo. 

Han læste musikvidenskab på Københavns Universitet og var tæt på at færdiggøre en ph.d. i kognitiv semiotik fra Aarhus Universitet, da han blev ramt af stress og måtte sadle om.  

I syv år arbejdede Frederik Nielbo som lyddesigner og klipper for podcastproducenten Third Ear, før et stillingsopslag fangede hans interesse.

"Jeg var til min første samtale med DHIP om jobbet som kommunikationschef den 4. oktober 2023, tre dage før Hamas’ angreb ind i de israelske territorier. Først fem måneder senere var visum og andet papirarbejde på plads.

Og selv om jeg var aktiv i Palæstinabevægelsen i København, var marts 2024 første gang, jeg satte mine fødder på Vestbredden," fortæller han.

Frederik Nielbo
Motionsløb er en del af Frederik Nielbos daglige rutine. Han er også begyndt at brodere som en måde at finde ro på i hverdagen.  Foto: Wahaj Bani Mufleh

DHIP støtter blandt andet Den Palæstinensiske Cirkusskole, et teater i Betlehem, der arrangerer klassiske forestillinger og psykosociale aktiviteter for børn, samt Filmlab Palestine, der arbejder for at understøtte en uafhængig filmindustri i landet.

"Vi forsøger at skabe nogle små åndehuller af normalitet og give Palæstinas børn og unge en sjælden mulighed for bare at grine, lege og være i fantasien. Der er hårdt brug for pauser fra en brutal hverdag, selv om det kun er for en kort stund," forklarer kommunikationschefen.

Det kan måske lyde fjollet at bruge bistandskroner på at lære ungerne på Vestbredden cirkusfærdigheder, men pengene er virkelig godt givet ud:

"Når du koncentrerer dig om at træne, giver det dig en oplevelse af autonomi og selvkontrol, og det styrker din mentale sundhed," forklarer han. 

Det Danske Hus i Palæstina

Huset har eksisteret som NGO siden 2005 og som fysisk hus siden 2010. DHIP har været støttet på forskellig vis gennem årene, de seneste år med tre millioner kroner årligt via dansk udviklingsbistand. 

Det blev stiftet for at øge samarbejdet og den kulturelle dialog mellem palæstinensere og danskere. 

DHIP holder til i et hus i Ramallahs gamle bydel og står bag en lang række aktiviteter, som skal fremme børn og unges modstandsdygtighed gennem kunst, uddannelse og samfundsengagement. 
I dag modtager DHIP cirka tre millioner kroner i dansk støtte, men aftalen udløber i 2025.

Græder en del 

Traumerne sidder dybt i de fleste palæstinensere. Uden for de større byer oplever mange for eksempel daglige angreb fra bosættere.

Få uger inden Akademikerbladet talte med Frederik Nielbo, besøgte han et beduinsamfund lige uden for Jeriko sammen med cirkusskolen:

"Deres moské var netop blevet brændt ned, og gederne, som er deres vigtigste eksistensgrundlag, bliver bevidst forgiftet af bosætterne, så de har svært ved at producere nok mælk og ost. Det er farligt for børnene at forlade området, så det var meget bevægende at se dem grine og bare være børn under cirkusforestillingen," fortæller han.

Borgerne i Ramallah er mere forskånede for sammenstød med bosættere og israelsk militær end i andre områder.

Men ellers er det efterhånden vanskeligt at skelne situationen i Gaza fra situationen på Vestbredden. 

Og som observatør bliver man mærket, både fysisk og mentalt. Det er svært at være vidne til den systematiske ydmygelse og den mentale besættelse, som palæstinenserne lever under, siger Frederik Nielbo:

"Jeg græder en del, og jeg har af og til svært ved at sove. Efterhånden har jeg udviklet et søvnmønster, hvor jeg sover i korte perioder, og så er jeg nødt til at stå op og ryge en smøg. For lige at falde lidt til ro," siger han.

De begrænsede bevægelsesmuligheder udfordrer også ham. 

"Jeg kan føle mig fanget og isoleret, fordi det er så svært at forlade byen. Selv en simpel ting som at planlægge en ferie er svært, når man bor her. Du ved aldrig, om du bliver forsinket i timevis eller dagevis ved et checkpoint, og det er utroligt dyrt at passere grænsen til Jordan", siger han.

Frederik Nielbo
 Foto: Wahaj Bani Mufleh

Det Danske Hus i Palæstina har været på finansloven siden 2014, og det har ikke noget med den aktuelle situation at gøre, at organisationen med udgangen af 2025 mister sin årlige bevilling på godt tre millioner.

Dog blev finanslovsstøtten sat på pause i slutningen af 2023, hvilket lammede alle NGO’ens aktiviteter i næsten et år.

"Da kassen blev lukket i, var det tæt på at slå organisationen ihjel, men samtidig gav det os en anledning til at gentænke fremtiden. Det er meget skrøbeligt at være afhængig af finanslovsmidler i en tid, hvor de politiske vinde kan skifte retning fra det ene øjeblik til det andet," siger Frederik Nielbo.

Organisationen skal på egne ben 

I dag arbejder DHIP på at gøre sig uafhængig af danske bistandskroner: 

"Vi har tidligere haft held med at rejse penge i civilsamfundet, og vi arbejder på at opbygge en medlemsbaseret økonomi med faste donorer. Vi satser også på, at der vil være flere fonde, som kan se værdien i at støtte husets projekter."

Også DHIP har lyttet til kritikken af NGO-verdenen for at være alt for donorstyret. 

"Vi bruger muligheden til at styrke vores partnerskaber, så det i endnu højere grad er lokale behov i Palæstina – og ikke udenrigspolitiske interesser – der sætter dagsordenen. Det er sådan, vi kan skabe forandring, der rent faktisk gør en forskel," siger kommunikationschefen.

Vestbredden

Vestbredden dækker et område vest for Jordanfloden, som er mindre i areal end Region Nordjylland. 

Det er hjemsted for cirka tre millioner palæstinensere. 
I 1967 blev Vestbredden besat af Israel i forbindelse med seksdageskrigen. 

Siden er antallet af israelske bosættere vokset støt, og i dag anslås det, at der bor over 700.000 israelere på Vestbredden og i Østjerusalem. 
Det israelske militær yder ofte støtte til bosætterne, og der bliver stadig oftere rapporteret om voldelige sammenstød og angreb på palæstinensernes ejendom og infrastruktur. Samtidig oplever palæstinenserne restriktioner i deres adgang til jord og vand.

I februar måned blev 40.000 palæstinensere fordrevet fra deres hjem i Jenin, Tulkarm og Tubas. Og for første gang i to årtier satte det israelske militær kampvogne ind i området.

Motionsløb er en del af Frederik Nielbos daglige rutine. Han er også begyndt at brodere som en måde at finde ro på i hverdagen.

"Jeg bruger meget tid på at reflektere over det, jeg oplever. Jeg har kontakt til en psykolog, jeg taler med mine venner i Danmark, og på kontoret holder vi ugentlige møder, hvor vi diskuterer vores mentale velbefindende og prøver at støtte hinanden," fortæller han. 

I modsætning til sine kolleger kan han forlade Vestbredden og rejse hjem igen.

"Jeg er meget bevidst om, at min situation er helt anderledes, end den er for de mennesker, jeg arbejder sammen med. Jeg har adgang til ressourcer og en støtte, som de kun kan drømme om. Og jeg kan trods alt bevæge mig rundt, selvom det er besværligt.

Derfor føler jeg også et særligt ansvar. Mine privilegier skal bruges til at gøre en positiv forskel," fastslår Frederik Nielbo.