Vil du læse magasinet i din indbakke?
Tilmeld dig vores nyhedsopdatering her. Så sender vi dig en mail, når vi udkommer med et nyt magasin fire gange om året

Gaia Marie Ryberg Weissfeld
➝ Studerer kommunikation og it på 6. semester på Københavns
Universitet. Arbejder som studentermedhjælper på et forskningsprojekt.
➝ Lytter for tiden til lofi beats, jazz og klassisk musik.
Jeg lytter til musik fra morgen til aften. Både når jeg skriver på min bachelor på Københavns Universitetsbibliotek, når jeg har fjernarbejde på mit studiejob, og når jeg løser kodningsopgaver på studiet. Jeg sidder så meget foran en skærm i løbet af dagen, at jeg endda har anskaffet mig et par blue light-briller.
Jeg bliver let distraheret af en, der hoster, eller af vejarbejde ude på gaden, og så hjælper musik mig med at holde fokus. Så snart jeg tager høretelefoner på, kommer jeg ind i en arbejdsboble, hvor det bare er mig, musikken og mit arbejde.
Jeg vælger altid instrumentalmusik. Hvis jeg lytter til musik, jeg kender, begynder jeg bare at synge med, og så glemmer jeg alt om, hvad jeg lige sad og læste eller skrev. Jeg skifter tit rundt mellem playlister, så jeg ikke begynder at genkende sangene.
Jeg har playlister, som jeg hører, når jeg laver italiensk eller asiatisk mad. Men det fungerer slet ikke for mig at lave mine egne playlister, når det kommer til musik til mit arbejde, fordi min hjerne lytter med, lige så snart den genkender noget i musikken.
Musik motiverer mig virkelig meget. Jeg vil næsten sige, at det er halvdelen af mit arbejde. Uden musik bliver jeg hurtigere revet ud af min arbejdsrytme, og tiden føles nærmest dobbelt så lang.

Amine Skousgaard Johnsen
➝ Museumskonsulent og projektleder på Justismuseet i
Trondheim. Cand.mag. i historie med sidefag i museologi.
➝ Lytter for tiden til albummet ’Badminton’ af Aske Bentzon, Khruangbin og ’Alligator Bites Never Heal’ af Doechii.
Jeg er vokset op med at lytte til musik, når jeg læste lektier, så for mig hører musik og koncentration sammen. I dag hører jeg musik hver dag. Ikke nødvendigvis hele dagen, men til nogle opgaver er det essentielt.
Mine høretelefoner har fast plads ved siden af computeren på mit skrivebord. Jeg deler kontor med tre andre, så musikken
blokerer alt omkring mig og hjælper mig til at fokusere på min
arbejdsopgave. Hvis jeg kan høre folk pudse næse, slubre kaffe eller klampre på tastaturet, bliver jeg helt vildt forstyrret.
Jeg er meget påvirket af stemninger i musik, fordi det kan få mig til at lægge noget ekstra energi i mit arbejde. Den anden dag skrev jeg en fondsansøgning om, hvor vigtigt museumsarbejde er for at styrke demokratiet. Der var det helt essentielt at sætte ‘Rage Against The Machine’ på for fulde drøn.
Musik forstyrrer mig faktisk i højere grad, fordi jeg får flere indtryk, som jeg skal sortere iAnne Weber Carlsen
Når jeg lytter til musik, skal det være instrumentalt eller på
engelsk. Selvom jeg nu har arbejdsopgaver på norsk, kan jeg stadig ikke lytte til dansk musik. Det er, som om sprogkategorierne i min hjerne bliver blandet sammen, og så bliver det mærkeligt.
Faktisk er jeg lige gået i gang med musikmagasinet Rolling Stones ‘Greatest Albums of All Time’, fordi jeg gerne vil lytte til musik, men ikke musik, jeg kender. Så kan jeg altid bare spole
videre, hvis et album ikke fungerer så godt.

Anne Weber Carlsen
➝ Naturfacilitator og regenerativ ledelses- og organisations-
udvikler. Har en kandidatgrad i nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet.
Jeg bruger det meste af min arbejdstid på at læse, skrive og udvikle idéer fra mit hjemmekontor. Dér er der højt til loftet og meget få forstyrrelser. Alligevel tager jeg sommetider ud i mit tiny house ved Himmelbjerget, hvis jeg virkelig skal fordybe mig i noget. Der er naturens egne lyde nok til at holde mig fokuseret.
Jeg har aldrig haft behov for at tilføje musik til mit arbejdsliv for at kunne koncentrere mig – heller ikke før jeg blev selvstændig og delte kontor med andre. Musik forstyrrer mig faktisk i højere grad, fordi jeg får flere indtryk, som jeg skal sortere i. Det føles lidt, som om jeg bliver tvunget til at splitte min opmærksomhed i flere dele, og det er jeg ikke særlig god til.
For nogle er musik måske med til at fjerne en stilhed, som kan være svær at arbejde i. For mig er stilheden ikke anspændt eller larmende, men som en varm dyne, man kan putte sig under.
Jeg kan godt lide musik, især levende, men jeg bruger den aldrig som baggrundslyd til mit arbejde. Når jeg lytter til musik, er det vigtigt, at jeg rent faktisk lytter, og den ikke bare suser forbi mine ører. Tit går det op for mig, at jeg ikke rigtig lytter efter, hvis jeg for eksempel lytter til musik, mens jeg laver praktiske ting. Så vil jeg hellere lade være.