Hjernelyd: Kan du høre musik og koncentrere dig på samme tid?

Forestil dig, at du ser din hjerne udefra. 

Ét enkelt sted er lyst op med spotlys. Det er her, hjernen lægger sit fokus. Sådan ser det optimalt ud, når vi koncentrerer os om noget. Jo færre forstyrrelser vi udsætter vores hjerne for, jo stærkere lyser spotlyset på netop det sted, der kræver vores koncentration. 

Forsøger vi til gengæld at koncentrere os om for meget på én og samme tid, tvinger vi vores hjerne til at fordele spotlyset – eller koncentrationen – ud over flere områder. Det går ikke. Spotlyset begynder at flimre, vores koncentrationsevne glipper.

"Høresansen er ganske enkelt skabt for at holde os i live. Det er den eneste af vores sanser, vi ikke kan slukke for," forklarer Peter Vuust.

"Udfordringen i dag er, at vores samfund er så langt fra det, menneskehjernen er skabt til, som man kan forestille sig. Vi går konstant rundt i en skov af opmærksomhedskrævende impulser, som vi bliver tvunget til at forholde os til."

Hvis du er en af dem, der gerne vil bruge musikken i dit arbejdsliv, er der to modsatrettede mekanismer, du skal forstå, som ligger uden for vores kontrol, forklarer Peter Vuust. 

Vores hjernes instinktive programmering til at opfange uregelmæssigheder, og hvordan vi følelsesmæssigt påvirkes af musikken.

Lad os begynde med den første

"Hjernen er helt tilbage fra urskoven skabt til at afkode mønstre i lydlandskabet omkring os. Det kunne være en flok pippende fugle i træerne, og når de pludselig ikke pippede mere, var der måske fare på færde. Det er et overlevelsesmæssigt instinkt, hvor hjernen går i alarmberedskab, når den opdager afvigelser," siger Peter Vuust. 

På Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet har han været med til at foretage en række undersøgelser af, hvordan hjernen netop reagerer på lydmæssige afvigelser.

Her har forskerne gennemført en række såkaldte EEG-undersøgelser, hvor elektroder sættes på hovedet for at måle de svage elektriske signaler, der hele tiden løber som små strømme mellem hjernens nerveceller. Ved at afspille en enslydende tonerække med få afvigelser kan forskerne lynhurtigt – allerede efter cirka en tiendedel sekund – aflæse hjernens aktivitet og registrere, om den opfanger afvigelsen i lyden. 

"Hvis afvigelsen er stor nok, skærper hjernen opmærksomheden. Det kan vi se som et ekstra udsving efterfølgende, og det kaldes en automatisk respons. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt, hvis man skal koncentrere sig om noget, for så fokuserer hjernen pludselig underbevidst på lyden i stedet for den opgave, man sidder med."

Af den grund er der også specifikke typer musik, som – på papiret i hvert fald – er bedre egnet til arbejde, der kræver vores koncentration. 

"Der skal være så få afvigelser og overraskende elementer i musikken som muligt. Vores data peger på, at det helst skal være instrumentalmusik, fordi vokalmusik helt naturligt gør os mere engagerede og dermed mere afledt," siger Peter Vuust. 

"Der sker et vist overlap i de hjerneområder, der aktiveres. Selvom sprog og musik hører til to adskilte områder, vil de interferere med hinanden, hvis vi lytter til musik med engelske tekster, imens vi skal skrive en engelsk tekst."

Ud fra devisen om hjernens instinkt til at reagere på brud i mønstre vil musik altså normalt være dårligt for vores koncentrationsevne, påpeger Peter Vuust.

Men så er der også den anden mekanisme, der handler om, hvordan vi følelsesmæssigt påvirkes af musikken, og her kan musik faktisk være en fordel for vores koncentrationsevne. 

Den erfaring har Simon Kirk Nissen gjort sig som indehaver af virksomheden Mind Moving Music. Han er desuden musiker og producer med mange års erfaring fra musikbranchen. Gennem workshops og foredrag rådgiver han virksomheder om, hvordan de kan bruge musik til at øge både effektivitet og koncentration hos deres medarbejdere.

"Det vigtigste er, at vi lytter til musik, vi godt kan lide. Vi arbejder bedre og mere effektivt, når vi er i godt humør, og dér kan musik være nøglen til et godt arbejdsflow, hvis vi bruger det rigtigt," fortæller Simon Kirk Nissen.

Når han rådgiver virksomheder, lægger han vægt på at finde den rette balance mellem koncentration og afslappethed. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilken musik vi lytter til.

"Hvis du sidder med en rutinepræget opgave, spiller musikvalget ikke på samme måde en afgørende rolle. Hvis du derimod skal løse komplekse opgaver eller være kreativ, skal du være langt mere bevidst om, hvad du lytter til. Musik med vokal eller store udsving kan let tage for meget af din opmærksomhed," siger han. 

Simon Kirk Nissen taler om menneskets monkey mind – vores rastløse sind, som relativt nemt hopper fra tanke til tanke. 

"Musik kan være med til at tæmme aben og holde os fast i den opgave, vi er i gang med," siger han. 

Ved foredrag og workshops oplever han ofte, at folk bliver overraskede over, hvor stor betydning den rette musik har. 

"Til et af mine foredrag kom der en fyr, som fortalte, at han lytter til free jazz, når han skal koncentrere sig. Det lyder groft sagt, som om man skubber et klaver ned ad trapperne, men det virkede for ham, fordi han har ADHD og har brug for ekstra stimulering for at holde fokus," siger Simon Kirk Nissen.

En grundlæggende misforståelse, han tit møder, er, at det er muligt at lytte til én slags musik på hele storrumskontoret, eller at man kan sammensætte "den perfekte playliste".

"Vores musiksmag er dybt personlig, og folk har oftest meget stærke holdninger til, hvad der er god og dårlig musik. Derfor kan man heller ikke bare afspille musik ud i et rum og regne med, at det gavner alle. Tværtimod får det den modsatte effekt, fordi det forstyrrer."

Tilbage til hjernen

De forskellige områder i hjernen kommunikerer med hinanden gennem kemiske stoffer, de såkaldte neurotransmittere eller signalstoffer. Det er balancen mellem disse signalstoffer, der er med til at bestemme, om vi er klar til at præstere eller er mere afslappede. 

Det interessante er, at vi kan påvirke tilstedeværelsen af de signalstoffer ved at lytte til musik. Det handler først og fremmest om at holde to systemer i skak, forklarer Peter Vuust. 

Det sympatiske nervesystem er speederen. Her drøner adrenalin, dopamin og andre signalstoffer som blandt andet stresshormonet kortisol rundt i kroppen. Det gør dig årvågen, får dig op på tæerne, gør dig klar til at præstere. 

Omvendt er det parasympatiske nervesystem bremsen. Her kommer kroppen ned i gear, og vi kan fordybe os og koncentrere os om det, vi sidder med.

Med en håndbevægelse og et par fagter forsøger Peter Vuust at forklare, hvordan hjernen helst skal finde en balance mellem de to nervesystemer. 

"Dopamin frigives, når vi lytter til musik, vi godt kan lide. Hormonet er i tæt samspil med belønningssystemet, og vi kan derfor direkte motivere os selv til at engagere os mere eller i længere tid i en arbejdsopgave ved at lytte til musik," siger Peter Vuust.

 "Adrenalin reguleres efter, hvor stor en arousal-effekt vi får ud af musikken – altså hvor meget den stimulerer kroppens systemer. Musik, der er mere intens eller energisk, skruer op for arousal-effekten, mens mere rolig musik dæmper os."

Vi kan med andre ord aktivt tilvælge musik, som sætter os i det rette gear. 

"Det handler om, at hjernen stimuleres, men ikke distraheres," siger Peter Vuust. 

"Hvis man sidder med en opgave, der kræver høj kognitiv kapacitet, bør man overveje stilhed eller baggrundsmusik uden store forstyrrelser. For mange vil det være akustisk eller instrumentalmusik."

Så det giver god mening, at Peter Vuust ikke selv sætter Beethovens ’Skæbnesymfoni’ på som baggrundsmusik, når han hiver en bog ned fra hylden derhjemme eller skal læse en forskningsartikel igennem. Der er det i stedet et stykke musik med mere groove og mindre vildskab, han foretrækker.