Sporty Spice

Søren Riiskjær tøver ikke, hverken når han skal pege på sin største bedrift i et langt arbejdsliv – eller pege på den største fejltagelse.
Fejltagelsen er, heldigvis, en mindre parentes i en mangeårig karriere som både forsker, embedsmand og ivrig debattør i idrættens tjeneste, siger han selv.

Året var 2005, da den samfundsvidenskabeligt uddannede Søren Riiskjær sagde farvel til et job som kontorchef i Kulturministeriet for at blive direktør i Team Danmark, hvor han skulle sætte kursen for udvikling af eliteidræt i verdensklasse. Men det blev kun til lidt over et år, så måtte Søren Riiskjær forlade posten igen i utide. Et farvel, han var godt træt af.

I dag vil han til gengæld godt tage sin del af æren for, at dansk idrætspolitik er gået fra at være et inferiørt appendiks til at blive en fuldt integreret del af den siddende kulturministers portefølje på lige fod med kunsten og kulturen.

Idrætten aktiverer flere end nogen anden kulturel aktivitet og bibringer mennesker både skønhed og en mening med livet, mener Søren Riiskjær. Og arbejdet med at forankre idrætten i kulturpolitikken er løbet som en rød tråd igennem alt, han har beskæftiget sig med, siden han afleverede sit speciale på Aarhus Universitet i 1978.

"Jeg er et af de sjældne eksempler på, at et speciale kan sætte kursen for et helt arbejdsliv," siger Søren Riiskjær.

Specialet handlede om sporten som en socialiserende faktor, og hvordan det påvirker individers udvikling og bidrager til integrationen i sociale fællesskaber. Det var et område, ingen rigtigt havde afdækket før, men allerede året efter blev han ansat i det nyetablerede institut Idrætsforsk på Gerlev Idrætshøjskole.

I de næste 17 år gik Søren Riiskjær og det øvrige forskerhold – bevæbnet med data – i kødet på de etablerede idrætsorganisationer. Deres monopol på at modtage offentlige tilskud gjorde det vanskeligere for idrætten at nå ud i andre områder, hvor den også virkelig kan betyde noget, dokumenterede de. Og de bevilgende myndigheder lyttede

Længe inden Søren Riiskjær mødte universitetets klassekamp og diskussioner om social retfærdighed i start-70’erne, lå han et godt stykke ude på venstrefløjen. Når han ikke dyrkede atletik i barndomsbyen Hobro, arrangerede han demoer og aktivisme 
sammen med sine langhårede venner.

Da byens borgmester på et tidspunkt kaldte dem for aber, mødte de op på rådhuset med skilte, hvorpå der stod: "Jeg – en abe". Den aktion skabte en del spændinger ved middagsbordet hjemme hos Søren Riiskjær. Han førte i det hele taget lange, intense diskussioner med faren, der – ved siden  af jobbet som tjenestemand i DSB – både var formand for den lokale kunst- og teaterforening og byrådsmedlem for Det Radikale Venstre. I dag er det tydeligt for Søren Riiskjær, hvor meget farens engagement i kultur og politik smittede af på hans egen vej i verden.

Som konsulent og siden som kontorchef i Kulturministeriet var hans opgave at styrke eliteidrættens vilkår, blandt andet ved at reformere Team Danmark og oprette Antidoping Danmark og Idrættens Analyseinstitut – institutioner, som han vurderer har været vigtige for idrættens udvikling. I sit sidste lønmodtagerjob som idrætspolitisk chef i DGI i 10 år vendte Søren Riiskjær tilbage til sit udgangspunkt: arbejdet for at styrke breddeidrættens bidrag til både sammenhold og identitetsfølelse.

Engagementet slukkede langtfra, selv om han forlod DGI for otte år siden. I en årrække har Søren Riiskjær både drevet en blog og været medvært på et radioprogram om idrætspolitik. I 2021 udgav han en bog om højdespringeren Ivar Vind, der vandt guld i fire danske mesterskaber og blev et magtfuldt medlem af den olympiske komite. I 2023 udgav han et stort værk om idrætspolitik igennem 50 år, skrevet i samarbejde med Claus Bøje, som han har kendt siden dagene på Gerlev Idrætshøjskole.

Alle arbejdsaktiviteter er nu sat endeligt på pause. Som 72-årig og officiel pensionist skal Søren Riiskjær bruge kræfterne på børnebørnene og de udfordringer, som alderdommen bringer. Lige nu pakker han og hustruen deres hus i Rørvig sammen for at flytte tættere på familien i Roskilde. Han er glad for at trække stikket på et tidspunkt, hvor der er kommet langt flere dygtige og forskningsbaserede stemmer i den idrætspolitiske debat. Og hvor både bredde- og eliteidrætten i Danmark står et langt bedre sted, end da han begyndte sin karriere som forsker.