Det gode trick er at gå efter anretninger under varmelampen

Kræftens Bekæmpelses kantine åbner egentlig først klokken 11.30, men allerede fem minutter før har Lone Holm og Jakob Skjold fra afdelingen for Patientstøtte og Frivillig Indsats taget plads i den knap eksisterende kø.

Det er fredag, og det betyder køddag – så foran dem venter omkring 20 næsten identiske anretninger med skipperlabskovs i hvide, sandfarvede og stengrå dybe tallerkner.

"Det er dårlig stil at svæve lidt for lang tid her og lede efter den bedste af dem – så kan kokkene godt kommer ud med en hævet pegefinger – men jeg gør det alligevel nogle gange," indrømmer Jakob Skjold.

Det er særligt mængden af topping – en chiliolie eller kruspersille – der kan variere fra tallerken til tallerken, og som han kan spejde efter i spillet om at vælge den bedste.

"Og så er der selvfølgelig det gode trick med at gå efter dem under varmelampen," forklarer han.

Fra varmelamperne går rejsen til de andre stationer, hvor den blege ret toppes med farver i form af rucolasalat, bulgursalat, syltede rødbeder, gulerødder og tomater.

"Man kan godt mærke, at vi arbejder i en organisation med fokus på sundhed," konstaterer Lone Holm, da hun har sluttet sig til sin afdeling, som hun typisk spiser med, ved et bord i hjørnet.

"Men de kæler virkelig for maden, så det bliver ikke kedeligt. Tværtimod er min største anke nok, at man ikke kan tage en ekstra portion, for det kan man godt få lyst til. Men man sørger selvfølgelig også for at få nok grøntsager med."

Jakob Skjold gør et nummer ud af at påpege, at skipperlabskovs ikke er så repræsentativt for deres mad. En af kokkene har arbejdet på Noma, og der er blevet serveret både kombucha – fermenteret te – og okonomiyaki – en slags japansk madpandekage.

Kokkenes faglige stolthed fik en dramatisk kulmination omkring surdejsbrødet, som kokkene satte til at hæve i flere dage. Før fik medarbejderne selv lov til at skære det, men en dag var det blevet skåret grimt nok for mange gange.

"Så kom kokken ud. For hvad fanden bilder folk sig ind at skære det så forkert? Først troede han på, at han kunne lære de 700 medarbejdere at skære det rigtigt. Men håbet er vist tabt," fortæller Jakob Skjold og peger på, at brødet i dag er skiveskåret på forhånd.

En halv time er gået, og de nu tomme dybe tallerkner bliver sat til opvask.

"Sådan en halv time, hvor vi kan snakke om alt muligt andet end arbejde, er guld værd. Også det, at vi spiser det samme og har det til fælles at snakke om, frem for at man har hver sin sure madpakke med. Jeg har tidligere været på arbejdspladser uden den slags kantine – og det er godt nok en gamechanger med så lækker mad," afslutter Lone Holm.