Rigide regler for fleksjobbere spænder ben for iværksætteri og skaber frustrationer

Lucif Dalin ønsker at starte op som podcastproducent og -vært. Hun har masser af ideer og mulige kunder, men må ikke drive egen virksomhed som fleksjobber.

"Jeg spurgte på jobcentret, men fik beskeden, at jeg ikke må starte eget firma som fleksjobber. Konsulenten på jobcentret spurgte, om jeg i stedet for ikke kender nogen, der kan starte et firma for mig, en ven eller et familiemedlem, med det eneste formål at ansætte mig, og så kan jeg fakturere vedkommende for mit arbejde. Det er jo helt skørt."  

Lucif Dalin er uddannet antropolog og en af de knap 100.000 danskere, som i de seneste år har været ansat i fleksjob.  

Fleksjobordningens popularitet er steget markant, og muligheden for at komme i fleksjob er rigtig mange glade for. Men ordningen har også en række problemer.  

Reglerne på området er komplicerede. Det giver mange fejl, som ofte ikke bliver opdaget.  

Aflønningen af fleksjobbere er også ofte helt uigennemskuelig. Der er for eksempel historier om lønsedler på op til 40 sider.  

Og for mange fleksjobbere kan det ikke betale sig at gå op i ugentlig arbejdstid, hvis de overhovedet kan, fordi en højere løn bliver modregnet i deres offentlige tilskud. Lønstigninger og bonusser bliver også modregnet.  

Mange af disse problemer har Akademikerbladet beskrevet i en længere artikelserie i de seneste måneder på akademikerbladet.dk/fleksjob.

Nu er endnu et problem i fleksjobordningen dukket op til overfladen: Fleksjobbere må ikke starte egen virksomhed. Man må nemlig ikke få tilskud til at påbegynde egen virksomhed som hovedbeskæftigelse, mens man er visiteret til fleksjob.  

Derimod er der mulighed for at give tilskud til fleksjobbere, der allerede driver selvstændig virksomhed som deres hovedbeskæftigelse, hvis de har drevet den selvstændige virksomhed i mindst 30 timer om ugen i mindst 12 måneder inden for de seneste to år, inden deres arbejdsevne blev nedsat.  

Det oplyser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 

"Det er konkurrenceforvridende"

Det var også beskeden til Lucif Dalin, da hun for nylig troppede glad og forventningsfuld op på jobcentret med håbet og konkrete planer om at starte som selvstændig.  

Hun har været visiteret til fleksjob 17,5 timer om ugen i to år. Hun har et synshandicap, retinitis pigmentosa, og en række psykiske diagnoser og har under ti procent af sit syn tilbage.  

"Jeg har 5-10 graders synsfelt lige i midten uden noget rundtom. Det er lidt ligesom at kigge igennem et lille hul i et stykke papir, der skal i et ringbind," fortæller hun.

Lucif Dalin blev ansat i fleksjob hos Dansk Blindesamfund, hvor hun også var i praktik. Her arbejdede hun som aktivitetskoordinator og senere som podcasttilrettelægger og podcastvært, indtil hun for nylig fratrådte sin stilling på grund af uoverensstemmelser med sin arbejdsgiver.

Nu ønsker hun at starte sin egen virksomhed som podcastproducent og -vært. Hun har masser af ideer til programmer, og der er også flere mulige kunder. Hun har opdateret sin LinkedIn og har været til flere kaffesamtaler og jobsamtaler.

Problemet er, at hun som visiteret til fleksjob ikke må starte butikken selv. Det fik hun at vide på Gentofte Kommunes jobcenter.

Jobcentret oplyser i en mail til Akademikerbladet, at man ifølge loven ikke må bevilge fleksjob som selvstændigt erhvervsdrivende, medmindre den pågældende allerede har drevet virksomheden i mindst 30 timer om ugen i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder. Og det var ikke tilfældet her.

"Det er ikke et spørgsmål om manglende vilje, at vi ikke har bevilget fleksjob (som selvstændig, redaktionen) til Lucif Søemosegaard Dalin. 
Vi kan ikke genkende, at vi skulle have opfordret Lucif til at omgå reglerne, men det er korrekt, at sagsbehandleren har oplyst, at fleksjobbere i nogle tilfælde har fået ansættelse i virksomheder etableret og drevet af en ægtefælle eller bekendt," oplyser Lars Christian Nyholm, chefkonsulent i Erhverv, Beskæftigelse og Integration i Gentofte Kommune.

Lucif Dalin siger, at hun på ingen måde var overrasket over afslaget på at starte som selvstændig.

"Jeg synes, vilkårene og de kompensationsordninger, der findes for os handicappede, er virkelig dårlige. Det er under al kritik, at man heller ikke giver os fleksjobbere mulighed for at starte op som selvstændig. Det er simpelthen, fordi det bliver anset som konkurrenceforvridende og en form for iværksætterydelse at arbejde som selvstændig med tilskud fra kommunen," siger Lucif Dalin næsten opgivende.

Det ræsonnement giver ifølge hende slet ikke mening.  

"Med den tankegang er det vel også et konkurrenceforvridende tilskud fra kommunen, når jeg bliver ansat i fleksjob 17,5 timer om ugen, eller hvad?" siger hun.

Ny fleksjobordning på vej?

Reglerne for fleksjob er svære at gennemskue, og det er man også klar over på Christiansborg. De to regeringspartier Venstre og Moderaterne ønsker derfor en ny fleksjobordning. Hele systemet skal forenkles i forbindelse med en kommende reform af beskæftigelsessystemet, lyder det.

Men hvad med de rigide regler om, at fleksjobbere ikke må starte eget firma?

Politisk har man ikke ønsket at give fleksjobbere mulighed for at starte egen virksomhed. Som Lucif Dalin fik at vide hos Jobcenter Gentofte, er man nemlig bange for, at det kan fungere som en slags konkurrenceforvridende iværksætterydelse, som andre selvstændige ikke har adgang til.  

Det viser et svar fra forhenværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (Socialdemokratiet) til Folketinget tilbage i maj 2022:

"Hvis en borger, der er visiteret til fleksjob, opretter en selvstændig virksomhed, der skal drives som pågældendes hovedbeskæftigelse, vil virksomheden i nogle tilfælde ikke generere et overskud i de første år af virksomhedens levetid. Den fleksjobvisiterede vil derfor alene leve for det udbetalte tilskud … Det vil derfor virke som en form for iværksætterstøtte, som andre selvstændigt erhvervsdrivende ikke modtager."

Tankegangen om konkurrenceforvridning møder dog kritik hos Landsforeningen Fleksjob, som arbejder for at forbedre vilkår for fleksjobbere over hele landet. Her mener man, at lovgivningen bør ændres, så fleksjobbere kan starte deres egen virksomhed og få deres eget CVR-nummer.

"Fleksjobbere er jo også udelukkende på offentlig støtte, hvis de kun modtager ledighedsydelse, hvilket kan være alternativet for flere, som ikke må starte egen virksomhed," siger formand for Landsforeningen Fleksjob Merete Hornecker.

Hun er ikke i tvivl om, at det for nogle, der er visiteret til fleksjob, vil være en stor fordel at kunne starte egen virksomhed. Det er derfor også et af de forslag, foreningen har fremlagt for ordførere i Folketinget, i forhold til hvad der bør ændres i beskæftigelseslovgivningen i forbindelse med en beskæftigelsesreform.

"Vi mener faktisk, at disse regler er et brud på retssikkerhedsloven, i forhold til at man skal sikre, at personer visiteret til fleksjob, eller som er omfattet af handicapkonventionen, har samme muligheder for at starte egen virksomhed, som man har på det ordinære arbejdsmarked, og det har vi jo ikke her. Så det skal ændres," siger hun.

Diskrimination i systemet

En justering af fleksjobordningen vil hænge naturligt sammen med den planlagte reform af beskæftigelsesområdet. Det mener man hos Dansk Handicap Forbund.

"Dels fordi det vil være en betydelig afbureaukratisering, da mange kommuner i dag har svært ved at administrere de komplicerede regler, dels fordi det vil sikre, at incitamenterne er de rette i forhold til at fremme, at flere kommer ind på arbejdsmarkedet," fortæller Jeppe S. Kerckhoffs, som er faglig og politisk chef i Dansk Handicap Forbund.

Ifølge ham skal man i den forbindelse huske på, at når regnskabet gøres op, betaler fleksjobberne både skat og yder et afgørende bidrag til opgaveløsningen hos virksomhederne.

Men efter fleksjobreformen i 2013 er der kommet en indbygget diskrimination i systemet, hvor personer med dokumenterede helbredsmæssige udfordringer ikke længere får muligheden for at blive bedømt på og aflønnet efter deres uddannelses- og erfaringsmæssige kompetencer på lige fod med deres kolleger.  

Det forklarer Iben Nørup, som er lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet og forsker i udsatte grupper på arbejdsmarkedet.  

"Fleksjobbere straffes derimod med modregning, hvis de arbejder eller tjener over en vis grænse, og det rammer især akademikere og andre faguddannede," siger Iben Nørup.

Det mærker Lucif Dalin.  Hun fik ikke meget ud af at arbejde i fleksjob sammenlignet med at gå ledig. Det skyldes netop de komplicerede regler om modregning i det offentlige tilskud.

Hendes sidste lønseddel lød på 14.696,61 kroner udbetalt, når man lægger fleksydelse og løn sammen. Sidste gang hun fik ledighedsydelse som ledig fleksjobber, fik hun udbetalt 13.136 kroner. 
Differencen er helt præcis 1.560,61 kroner udbetalt.

"Jeg sad med følelsen af, at det er fuldstændig ligegyldigt, at jeg som handicappet i fleksjob overhovedet kommer på arbejde, når jeg kun får 1.500 kroner mere udbetalt end ved at være ledig. Det føles, som om mit arbejde ikke rigtig bliver værdsat," siger Lucif Dalin.

Nu skal hun forsøge at finde en løsning på sin situation. Kender hun en ven eller et familiemedlem, som vil starte firma for hende? Eller skal hun helt droppe sine planer om at arbejde som selvstændig i fleksjob med det, hun rigtig gerne vil?

"Det er mest tillokkende at sætte sig ned og lave ingenting, men sådan er jeg bare ikke skruet sammen som menneske. Jeg er blevet visiteret til fleksjob, fordi jeg gerne vil ud at arbejde. Nu skal jeg undersøge, om jeg kan få det til at fungere. Om der er nogen, der vil starte et firma op, som så kan ansætte mig. Men det er jo også en mulighed, at jeg ikke kan få det til at lykkes. Og så må jeg fortælle dem, der gerne vil købe mine tjenester, at det er bare ærgerligt. Jeg kan ikke arbejde for jer. Og hvad der så skal ske, det ved jeg ikke," siger Lucif Dalin.