Biblioteket som en varmestue

For et års tid siden skete der det, der er sket så mange gange før på Næstved Bibliotek. En ny socialt udsat person var begyndt at dukke op på biblioteket.

"Vi har jo en opmærksomhed på, hvem der kommer ind i rummet, så det er noget, vi bemærker," forklarer Helle Østerholm, som er tillidsrepræsentant for 20 kulturformidlere på biblioteket i selve Næstved by og fire mindre filialer.

Socialt udsatte har det med at finde frem til bibliotekerne, fortæller hun. Her er varme, toiletter og stole, hvor man kan hvile sig.

Nu var der kommet en ny til, der med sine pludselige energiske armbevægelser og råb påkaldte sig opmærksomhed.

Det var uklart for kulturformidlerne, hvordan de skulle håndtere situationen. På den ene side er biblioteket et rum, der skal rumme høj som lav. Men omvendt skal ens tilstedeværelse heller ikke forstyrre og skabe utryghed for andre brugere og personale. 

"Grundlæggende er vores faglige baggrund at hjælpe borgere med informationssøgning og at formidle litteratur. De fleste bibliotekspersonaler har som regel ikke en pædagogisk værktøjskasse med i bagagen, så der melder sig også en tvivl om, hvordan man skal håndtere situationen," forklarer Helle Østerholm.

Det hele kulminerede en lørdag formiddag, hvor manden truede nogle legende børn. Forældrene fik hurtigt børnene væk, og de to kulturformidlere måtte gemme de andre borgere omme på bagtrappen, mens der blev ringet til politiet.

Det er ikke et nyt fænomen, at ansatte på bibliotekerne kæmper med, hvordan de forholder sig til gruppen af socialt udsatte – og det har sat sine spor. En undersøgelse fra DM viste i december, at hele ni ud af ti bibliotekarer i perioden fra september 2023 til september 2024 har oplevet uro, råben og højrøstet adfærd. Hver anden har oplevet det dagligt eller ugentligt.

Men hvordan håndterer man det, når bibliotekarer med interesse for bøger pludselig får til opgave at skabe et rum, hvor der er plads til både moren med barnevognen og manden med Netto-poserne?

På Næstved Bibliotek har en lang række initiativer gjort, at medarbejderne i dag oplever, at der er forskellige handlemuligheder, som samlet set giver en større tryghed.

Opholdsrum

"Bibliotekerne er ikke bare udlånscentraler, hvor vi henter en bog og går igen," forklarer Henrik Jochumsen, der som lektor på Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet forsker i folkebibliotekets udvikling.

"De er i stadig højere grad blevet kulturhuse indrettet til at opholde sig i med siddepladser, hyggelige hjørner og behagelige møbler. Det er der mange grupper, der drager nytte af."

Det vidner Næstved Bibliotek også om en onsdag formiddag. I et hjørne sidder to kvinder i 30’erne og vender deres hudplejerutiner hen over de bløde møbler i primærfarver.

"Jeg er helt vild med den Elisabeth Rudolf-renseskum, jeg har fået af min svigermor," fortæller den ene og svinger roligt med ærmerne på sin stribede striktrøje.

Den anden nikker anerkendende. Den har hun også prøvet. 
Få skridt derfra hviler en mand sig i en sort lænestol med to fyldte Netto-poser og en rygsæk foran sig.

Helle Østerholm mener, at han er et eksempel på, at der langtfra er problemer med alle de socialt udsatte.

"Han kommer om dagen, når herbergerne måske er lukket, og forstyrrer ingen."

Lige nu går det da også bedre end tidligere med de socialt udsatte, forklarer hun. Og det endda selvom det under besøget er vinter, hvor mange hjemløse og socialt udsatte søger mod bibliotekernes lune lokaler.

Forklaringen skal blandt andet findes i de mange initiativer, der har skabt en helt anden tryghed hos personalet og borgerne, mener hun.

Vaskene i toiletbåsene er fjernet på grund af ‘hærværk og tyveri af udstyr’, står der på sedler ude foran toiletterne. En anden seddel i biblioteket meddeler med store bogstaver, at der er videoovervågning, og at hærværk og tyveri meldes til politiet. På en tredje står der, at man under selvbetjeningen kan kontakte politiet, hvis man føler sig utryg.

"Vi vil jo rigtig gerne have, at så mange som muligt kommer ind og lever i fred og fordragelighed med hinanden og bruger bibliotekets tilbud, uanset hvilke udfordringer man måtte have. Så det er en balancegang med at sikre tryghed, uden at det går for meget ud over vores tilbud. Jeg synes heldigvis, at vi lige nu er et godt sted."

Som et initiativ til at sikre tryghed hos personalet er de blevet udstyret med alarmknapper på id-kortet, der kan tilkalde kolleger eller beredskabet. Sidstnævnte har adgang til overvågningskameraer, mikrofoner og højtalere, så de kan følge med og kommunikere på afstand – også i den selvbetjente åbningstid.

Og så er der betjeningsbordene, hvor bibliotekarerne typisk møder borgerne. Det er to orange cirkler i moderne linjer, der ud over at se imødekommende ud sikrer personalet en flugtvej, hvis der skulle opstå en konfrontation eller en brand.

Tværfaglig tilgang

Der er efterhånden ikke mange steder, hvor hjemløse, småbørnsforældre og studerende opholder sig i et og samme rum, understreger Henrik Jochumsen fra Københavns Universitet.

"Hvor ellers kan du gå hen, uden at nogen kræver betaling eller legitimation? Det er simpelthen et af de sidste ikkekommercielle offentlige rum, vi har."

Det nikker Christian Wodstrup Christiansen genkendende til. De sidste to år har han arbejdet i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, hvor han har været tilknyttet Vesterbro Bibliotek og Kulturhus som såkaldt ‘relationsmedarbejder’.

Et initiativ, der netop har til formål at lette byrden med socialt arbejde fra bibliotekarer, der ikke har det som deres faglighed.

"Det er gået op for mig, at det for personer i udsathed og mennesker med psykisk sårbarhed ikke bare handler om, at de vil have varme og internet. Der er noget grundlæggende vigtigt i det med, at de kan være omkring mennesker, der ikke minder om dem selv, og at der ikke bliver afkrævet noget særligt af dem."

Netop sidstnævnte har han lagt vægt på, når han opholder sig på biblioteket og tager kontakt til de socialt udsatte.

"Det skal ikke være sådan, at nu kommer der en mand fra kommunen, der vil dem alt muligt. Så jeg giver dem god plads og opbygger lige så langsomt relationen, der munder ud i, både at det er lettere at bede nogen om, at de ikke skal sove på toilettet, og måske også at de tager imod hjælp fra kommunen."

Indsatsen ser ud til at have virket. Antallet af utryghedsskabende hændelser er faldet med mere end 60 procent, selvom antallet af socialt udsatte er konstant, og nu bliver initiativet også overført til Nørrebros biblioteker.

"Det er jeg virkelig stolt af. Det hjælper bibliotekarerne, det hjælper de socialt udsatte, og det hjælper det generelle bibliotekspublikum."

Tilbage på Næstved Bibliotek ser Helle Østerholm også det tværfaglige samarbejde med andre faggrupper med større viden om socialt udsatte som afgørende. Biblioteket har et netværkssamarbejde med politi, SSP (socialforvaltning, skole, politi) og gadeteamet, hvor de gensidigt orienterer hinanden på et såkaldt netværksmøde hver anden måned.

"De hjælper os ved at gøre os opmærksomme på, hvad der foregår rundtom i byen. Og vi hjælper dem ved at sige det, hvis vi nu har opdaget, at der er begyndt at dukke en ny op, der måske har en særlig adfærd. Det fungerer virkelig godt."

Også kameraerne har en betydning for samarbejdet. En kollega har autorisation til at gennemgå optagelserne og videregive dem til politiet. Det betyder, at hvis der opstår noget, der kræver opmærksomhed, så kan politiet blive gjort opmærksom på det og reagere forebyggende, inden en situation eventuelt eskalerer, mener hun.

"Hvis jeg skal lægge vægt på én ting, der virkelig har virket for os, så er det de her samarbejder med andre, der har en helt anden faglighed. Vi kulturformidlere er trods alt typisk uddannede inden for kultur. Ikke til at håndtere udadreagerende psykisk syge eller håndtere problematikker omkring hjemløse."