Dansk Magisterforening

Tag din overgangsalder med på arbejde

© Illustration: Stinne Varming

Del artikel:

Hvad ved vi egentlig om, hvor meget overgangsalderen fylder på arbejdet? Vi guider til den balancerede snak på kontoret.

Det kan være tabubelagt at snakke om sved og dårlig søvn. Og selv om overgangsalder måske ikke er dit yndlingsemne på kontoret, kan det have betydning for dit eller din kollegas arbejde. Så hvordan taler man mere frit om manglende søvn og svedeture på arbejdet, og hvorfor kan det være svært?

Da vi på LinkedIn spurgte jer om, hvordan I taler om overgangsalderen på arbejdspladsen, lød et af svarene fra Line Ringsholt Jensen, som er 44 år og projektleder:

"Jeg har ikke nemt ved at tale om det – især ikke på en mandsdomineret arbejdsplads. Men hvis vi er åbne, så den mandlige chef ved, at der er en naturlig grund til, at man er træt, ukoncentreret eller har kvalme, lykkes vi meget bedre med at skabe arbejdspladser, der rummer os som hele mennesker."

Uanset hvad du forbinder overgangsalderen med, tyder noget på, at der er ved at ske et skifte i, hvordan vi forbinder arbejdsliv og overgangsalder.

Hvad er overgangsalderen?

Tiden før og efter at æggestokkene stopper med at producere æg, og menstruationen derfor stopper.

Almindelige symptomer er hedeture, dårlig søvn, uregelmæssige blødninger og tendens til at svede mere.

Omkring hver femte kvinde i overgangsalderen mærker ikke andre symptomer, end at menstruationen stopper.

Cirka 80 procent har symptomer i forskellig grad.

Nogle oplever altså overgangsalderen som meget generende, mens andre nærmest intet mærker.

Kilde: Sundhed.dk

På Legos hjemmeside kan man for eksempel læse, at Lego fra i år tilbyder gratis onlineundervisning til medarbejderne for at øge bevidstheden om overgangsalderen og for at skabe trygge rum til at tale om den.

I Storbritannien tilbyder nogle virksomheder medarbejderne senere mødetider eller endda at holde fri, hvis de har voldsomme symptomer. Et britisk regeringsudvalg har endda foreslået, at kvinder bør sagsøge deres arbejdsplads, hvis den ikke tager tilstrækkeligt hensyn til deres overgangsalder.

Ingen skal føle sig forkert

Hvad tænker du, når du hører ordet overgangsalder? Måske noget, der hører til i det private og ikke på arbejdspladsen?

For Sanne Gottliebs vedkommende tænker hun på, hvordan hun kan få flere arbejdspladser til at tage emnet op.

"Der er et behov for, at vi bliver klogere på overgangsalderen på de danske arbejdspladser. Ingen skal føle sig forkert," siger hun.

Sanne Gottlieb har startet sin egen konsulentvirksomhed, Menokonsult, der tager rundt til virksomheder og lærer dem om overgangsalderens symptomer, og hvordan de kan påvirke arbejdslivet. Hun gik selv tidligt i overgangsalderen, og det er netop derfor, hun i dag arbejder som overgangsalderskonsulent og hjælper med at klæde kvinder på til den.

"Det vakte en harme i mig, at jeg selv blev fejlbehandlet, da jeg gik tidligt i overgangsalderen. Nu ser jeg andre kvinder, som vitterligt ikke bliver mødt med viden eller alvor," siger Sanne Gottlieb, som lige er blevet uddannet som sygeplejerske.

Overgangsalderen er nemlig vigtig at snakke om på arbejdspladsen, fordi den som fænomen bliver set skævt til, mener hun.

"Det kan for eksempel være irriterende på en arbejdsplads, at nogle kvinder insisterer på at have vinduet åbent, selvom andre fryser. Men der skal være plads til forskellige behov, som vi først kan rumme, når vi snakker højt om dem," siger Sanne Gottlieb, som også har skrevet bogen ‘Menopause Mamas’ om overgangsalderen.

Jeg synes, det er vigtigt, at man snakker om overgangsalderen, men man skal gøre det på en ordentlig måde. Ellers er det lige før, jeg synes, at man skal holde helt op

Lotte Hvas, læge og seniorforsker på Forskningsenheden for Almen Praksis på Københavns Universitet

"Jeg synes, det er vigtigt, at man snakker om overgangsalderen, men man skal gøre det på en ordentlig måde. Ellers er det lige før, jeg synes, at man skal holde helt op. Man risikerer at tage styrken fra kvinder under dække af at give dem mere magt," siger hun.

Hun har beskæftiget sig med kvinders overgangsalder i 20 år, og det er først de seneste år, hun har mærket, at man er begyndt at snakke om overgangsalder i Danmark.

Det vækker begejstring, men rejser også et dilemma.

"Det er så fedt, at vi er et sted nu, hvor der er mange, der snakker om overgangsalder. Det har været svært i årtier. Samtidig sker der det, at det især er dem med de negative historier, som får spalteplads og kommer til orde, for det er dem, der virkelig har noget på hjerte. Men vi skal passe på ikke at sylte os selv ind i en negativ fortælling," siger Lotte Hvas.

"Kan I kvinder aldrig holde kæft?"

Selvom reaktionerne fra de personer, Sanne Gottlieb har mødt, har været gode, har hun fået flere negative kommentarer i sin indbakke fra mænd, hun ikke kender.

Der var blandt andre en, der skrev: "Først var det MeToo og nu overgangsalderen. Kan I kvinder aldrig holde kæft?"

"Men det handler ikke om, at kvinder skal have ekstra opmærksomhed. Det handler om at gøre arbejdspladsen til et federe sted at være," siger hun og tilføjer, at hun dog generelt synes, at mange mænd har været positive og nysgerrige.

"Overgangsalderen er ikke en sygdom, men et syndrom. Kvinder vil gerne arbejde. De vil bare også gerne have det godt imens."

Noget tyder altså på, at overgangsalder stadig kan være et tabu i Danmark.

Og spørger man Maria Hybholt, lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, skal forklaringen findes i vores syn på kvinders alder og vores meget kropslige forståelse af overgangsalderen.

"Vi opfatter kvinders overgangsalder som et symptom på aldring og forfald," forklarer Maria Hybholt, som er med i et tværvidenskabeligt forskningsprojekt om overgangsalderen på Københavns Universitets Institut for Idræt og Ernæring.

Forfald eller status?

Maria Hybholt siger, at vi i Danmark ser markant anderledes på den fase af livet, end man gør andre steder i verden, fordi vi har en ’biomedicinsk forståelse’.

I nogle østlige kulturer mener, at kvinder i overgangsalderen får mere blod til hjertet og hjernen og bliver klogere. De opnår rent faktisk en højere status i deres samfund ved at gå i overgangsalderen

Maria Hybholt, lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet

"I Vesten tænker man: ‘nu kan du ikke længere reproducere, derfor er du i forfald’. Hvorimod man i nogle østlige kulturer mener, at kvinder i overgangsalderen får mere blod til hjertet og hjernen og bliver klogere. De opnår rent faktisk en højere status i deres samfund ved at gå i overgangsalderen," forklarer Maria Hybholt.

Det påvirker nogle kvinder til at se på overgangsalderen som noget, der medfører et tab, for eksempel kontrol. Selvom mange af symptomerne på overgangsalder ikke længere er så tabubelagte, som de har været, kan det stadig være svært at fortælle om at miste kontrollen over kroppen i perioder, forklarer Maria Hybholt.

"Overgangsalderens symptomer kan tolkes som ukontrollerbart forfald. Det kan være svedeture eller dårligere hukommelse. Når nogle for eksempel under oplægget foran cheferne får en synlig hedetur, kan de opleve at miste kontrollen, både over krop og over karriere."

Ingen havde spurgt om de gode sider før

Da læge Lotte Hvas i forbindelse med sin forskning i overgangsalderen udsendte et spørgeskema til kvinder i 50’erne, viste svarene, at der er flere positive aspekter af overgangsalderen.

"Da jeg spurgte, om der var noget godt ved overgangsalderen, væltede det ud med svar. Det havde ingen spurgt dem om før," fortæller Lotte Hvas.

Nogle af de svar, der gik igen, handlede om, at det er dejligt at slippe for menstruation og brugen af prævention. Andre lagde fokus på den personlige udvikling, som kommer med alderen.

"Vi må lave en ny historie om overgangsalderen, som også handler om, hvor dejligt det kan være at nå dertil. Nogle har det måske dårligt, men andre kan jo sagtens have det godt," siger hun.

Negative fortællinger kan gøre mere skade end gavn

Lotte Hvas er fortaler for at snakke om overgangsalderen på kontoret. Men kun hvis der er behov for det.

"Man skal have lov til at gå til sin arbejdsgiver uden at blive set skævt til, og det er vigtigt at tale om kvinders overgangsalder på arbejdspladsen. Men først og fremmest skal kvinderne selv tage initiativet til samtalen," siger hun.

Lotte Hvas kan godt være bekymret for, at nogle arbejdsgivere begynder at tro, at kvinder fra et biologisk synspunkt skulle være en ringere arbejdskraft i en årrække. Derfor skal man tænke over, hvordan man fremstiller overgangsalderen, mener hun.

"Jeg synes ikke, man skal komme sejlende med historien om, at der er over 30 symptomer på overgangsalderen, selvom man selvfølgelig skal tage hensyn til, at nogle har mange symptomer," siger hun.

I stedet arbejder Lotte Hvas for, at de positive aspekter kan få lov til at være en del af den samlede fortælling om overgangsalder i Danmark. 

Sådan håndterer du overgangsalder på arbejdspladsen som leder eller HR-chef

Sanne Gottlieb mener, at fordi overgangsalderen er så individuel, er der som udgangspunkt kun én ting, man skal gøre som leder: Starte snakken.

"Man skal tale om, hvilken kultur man ønsker på arbejdspladsen, når det kommer til overgangsalderen, og hvilke behov der er. De behov kan aldrig blive opfyldt, hvis overgangsalderen er tys-tys."
Kvinder i overgangsalderen kan nemlig være meget eller lidt påvirket af symptomer, og derfor findes der ikke nogen pakkeløsning til kontoret.

For at gøre det lettere at åbne snakken kan man overveje at udpege en repræsentant, som kvinderne måske føler sig mere trygge ved at gå til, hvis de har ekstra behov.

Kilde: Sanne Gottlieb

Vi må ikke kun fortælle den negative historie

"… Jeg savner dyrkelsen af det, der også sker i de år med hedeture, tørre slimhinder og rynker. Nemlig frisættelsen, visdommen, freden. Hvis vi kun taler om forfaldet, smadrer vi som kvinder vores egen fremtid, og excuse me, men den er der altså stadig ret meget af. Vi er jo kun midt i livet", skriver Katrine Krebs, 49 år og kommunikationschef, til os, da vi på LinkedIn spurgte til oplevelser med overgangsalder og arbejdsliv.

Det falder godt i tråd med det, som Lotte Hvas, læge og seniorforsker på Forskningsenheden for Almen Praksis på Københavns Universitet, peger på.

Hun ønsker at understrege, at man skal tage kvinders dårlige oplevelser med overgangsalder alvorligt, og hun mener også, at det er en god idé at snakke om overgangsalder på arbejdspladsen. Men hun synes, at der hersker en misvisende fortælling om overgangsalderen som noget, der sætter alle kvinder tilbage i årevis.