Løsningen på det pressede arbejdsliv må ikke blive en kvindefælde

Jeg har tit følt mig udspændt mellem små børn og arbejde. Og jeg er ikke alene om den følelse.

For med de små mirakler følger for manges vedkommende dårlig nattesøvn, flere sygedage og en skarp bagkant på arbejdsdagen, når børnene skal hentes, samtidig med at arbejdet skal passes.

Akademikerbladet har fået foretaget en undersøgelse via Norstat blandt cirka 1.000 forældre med børn mellem nul og seks år. Tallene afslører blandt andet, at mere end hver anden danske forælder har svært ved både at være en god forælder og en god medarbejder, ligesom det er heftigt at være chef og småbørnsforælder.

Det er ikke overraskende, at nogle føler, at de bliver revet midtover i forsøget på at passe både arbejds- og privatliv. Ifølge Den nationale sundhedsprofil fra 2021 scorer 40 procent af de 25-34-årige kvinder højt på stressskalaen, mens det gælder 30 procent af deres jævnaldrende mandlige kolleger. Det er i den høje ende sammenlignet med øvrige aldersgrupper.

Kønsforskellene i stress og kønnede normer for, hvem der henter og bringer børn, får i dag flere kvinder til at gå på deltid. Jeg har fuld respekt for dem, der vælger deltid i en presset hverdag. Men deltid risikerer let at blive en kvindefælde. For vi kan se, at det er kvinderne, som aflaster en presset familiesituation ved at gå på deltid, og det giver dem strukturelt lavere løn og ringere pension.

Det er både urimeligt, gammeldags og samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt, at arbejdsmarkedet er indrettet således, at man skal vælge mellem at slå til i arbejdslivet eller være en god forælder.
Fra forskningen ved vi, at fleksibilitet og indflydelse på arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse er vigtige nøgler til et bæredygtigt arbejdsliv, hvor vi kan få enderne til at mødes, uden at den ene (ofte en kvinde) må gå på deltid.

Mulighed for hjemmearbejde kan gøre en positiv forskel, men der er mange andre tiltag inden for tilrettelæggelse af arbejde, som kan bringes i spil og give den ønskede fleksibilitet – også til gavn for medarbejdere, som ikke primært arbejder ved en skærm. Det starter med, at vi snakker sammen om det.

Nu handler bladets tema om at være forældre, men der er jo også andre livsfaser, som kræver fleksibilitet, for eksempel når vi har brug for at give ældre familiemedlemmer omsorg. Det skal vi kunne rumme på arbejdspladserne.

Fleksibilitet og indflydelse kan modvirke, at folk – i afmagt over et presset arbejdsliv – ender med helt at stå af toget. Fleksibilitet og indflydelse kan også gøre det nemmere for arbejdsgiverne at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere – inklusive dem i den fødedygtige alder og erfarne seniorer.

Jeg er ikke i tvivl om, at viljen til at imødekomme medarbejdernes behov for fleksibilitet vil blive et stadig vigtigere rekrutterings- og fastholdelsesparameter i årene, der kommer.

Arbejdspladser og -opgaver er meget forskellige. Derfor er min opfordring, at arbejdsgivere og medarbejdere i fællesskab afsøger, hvordan man lokalt kan indrette et bæredygtigt og fleksibelt arbejdsliv, der samtidig understøtter samarbejdet og fællesskabet på arbejdspladsen.