Hun er Danmarks yngste kvindelige professor nogensinde

"Det er gået ret godt," siger Isabelle Augenstein og griner.

Vi sidder i hendes kontor i Københavns Universitets tidligere observatorium, som ligger i et hjørne af Botanisk Have. Et stort tagvindue bringer himmelsk lys ind i rummet, væggene er okkergule. På en tavle nær et cirkelrundt mødebord er der hoppende og dansende matematiske udregninger.

Det er hen mod slutningen af interviewet, og jeg har bedt tyskfødte Isabelle Augenstein om at kommentere sin akademiske kometkarriere. Hun er Danmarks yngste kvindelige professor nogensinde. Hun var blot 33 år, da hun blev udnævnt i oktober 2022. Hendes videnskabelige felt er sprogteknologi og computerassisteret sproganalyse.

Hendes institutleder har betegnet hende som en "blændende forsker, som på meget få år har ydet store og internationalt anerkendte forskningsbidrag".

Selv fremhæver hun sin fleksibilitet som en årsag til sin hurtige opstigning. Hun har været parat til at flytte, når nye muligheder bød sig. Hun er uddannet på universiteter i Heidelberg, Sheffield og London, inden hun i 2017 kom til København med sin britiske kæreste og parrets kat, fristet af en adjunktstilling.

"Når man er forsker, arbejder man inden for et helt specifikt område, og der er meget få faste stillinger. Jeg ville gerne fremme min karriere. Nu, hvor jeg er blevet professor, har jeg bedre adgang til forskningsmidler, og jeg har kunnet opbygge en forskergruppe," siger hun.

Hun nævner, at hun havde mulighed for at springe direkte fra en halvfærdig masteruddannelse til et ph.d.-studium. Og så udpeger hun det også som en fremmende faktor, at hendes forskningsfelt er relativt nyt, og der samtidig er et massivt samfundsmæssigt behov for mere viden om computer-menneske-samspillet i en tid, hvor chatbots, maskinlæring og kunstig intelligens vinder frem med raketfart.

Sjovt at søge ny viden

Isabelle Augenstein er født og opvokset i Pforzheim i Sydtyskland. Lige fra barndommen har hun betragtet computere som fascinerende maskiner. Desuden har hun altid været rigtig god til sprog. Hun søgte ind på et teknisk gymnasium, fordi et af fagene var datalogi. Hun tog videre til et anset universitet i regionen, hvor hun kunne vælge en uddannelse, der kombinerede computervidenskab og sprog.

Hendes far, som er kemiker, ansporede hende til at blive forsker. Blandt andet underholdt han gerne ved børnefødselsdage med at arrangere eksplosive kemiske reaktioner.

"Han viste mig, at det kan være sjovt at søge ny viden,"
siger hun.

Isabelle Augenstein bemærker, at hun har været heldig, fordi hendes interesse for computerassisteret sproganalyse er faldet sammen med populariseringen af nye dataværktøjer – ikke kun til at forme og formidle sprog, men også til at analysere det.

"Det er ikke science fiction længere. Det er blevet muligt at analysere sprog i store datamængder. Computeren kan til tider se andre mønstre, end hvad mennesker med menneskelige færdigheder er i stand til at overskue," siger hun.

Automatisk afsløring af falske nyheder

Isabelle Augenstein kom ret hurtigt til at fokusere på fake news i sin forskning og spredningen af falske oplysninger og fordrejninger. Især Cambridge Analytica-skandalen gjorde indtryk på hende. Det var konsulentvirksomheden, som i 2016 fiflede med persondata og kampagnemetode på en måde, der gavnede ‘ud af EU-fløjen’ ved Brexit-afstemningen i Storbritannien og Donald Trump ved præsidentvalget i USA.

"Som forsker er det fascinerende, at det er blevet nemmere at nå mange mennesker med usande påstande på grund af computerrobotter. Men som borger er det frustrerende. Hele samfundet risikerer at bryde sammen, hvis vi ikke kan stole grundlæggende på, hvad andre siger," erklærer hun.

Isabelle Augenstein har konkret udviklet metoder, der automatisk opdager misinformation og disinformation. Der er flere veje til målet: Man kan forsøge at genfinde tidligere faktatjekkede påstande i en database, når der er tale om tekst. Det er det nemmeste. Nye falske påstande er en større udfordring. Her kan man granske internettet for dokumentation, der enten understøtter eller afkræfter påstandene.

"Vi ser på indhold snarere end kendetegn ved sproget. I visse tilfælde kan det være vanskeligt at finde relevante dokumenter ved faktatjek. Dels findes der rigtig meget data efterhånden, dels har søgemaskinerne deres egen rangordning af dokumenter uden skelen til sandhedsværdi, så vi skal gennemgå et stort antal søgeresultater," siger hun.

"Til tider ser vi også på, hvem der spreder påstandene. Dette er særlig relevant ved automatisk genererede falske nyheder," siger Isabelle Augenstein.

Med hensyn til billeder kan man ved hjælp af en automatisk søgning finde ud af, om billedet bliver brugt i en ny sammenhæng i forhold til den originale, autentiske kontekst, fortæller hun. Dette gælder også manipulerede fotos.

Som hendes egen forskning afspejler, er der efter Isabelle Augensteins opfattelse både fordele og ulemper ved kunstig intelligens.

"Man kan som person fint bruge chatbots som en slags assistent i forbindelse med rutineopgaver. Men man kan ikke stole på den viden, som chatbots genererer. Der er problemer med fakta, og der er problemer med stereotyper og bias," siger hun og fortsætter:

"Mange ser ChatGPT som en magisk maskine, og det er den ikke. Jeg håber, at teknologiforståelsen i samfundet bliver bedre. Og jeg håber, at teknologiforståelse får en højere prioritet i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne."

Hun har mere offlinetid nu

På meget få år er Isabelle Augenstein rykket op i den forskningsmæssige elite. Ud over talent har det krævet en betydelig arbejdsindsats. Så hvordan håndterer hun work-life-balancen?

"Som forsker kan man altid bruge mere tid på at undersøge ting. Det er jo spændende. Længe havde jeg svært ved at holde igen. Som professor er jeg mere sikker i min stilling, og jeg kan uddelegere opgaver. Derfor er det blevet nemmere at lægge arbejdet til side om aftenen og i weekenden. Jeg har ikke længere en følelse af, at hvis jeg ikke lige ordner det her, så går det hele galt," siger hun.

"Jeg dyrker rigtig meget taekwondo. Og så er jeg også opmærksom på at have aftaler om aftenen, så jeg er nødt til at forlade kontoret på et bestemt tidspunkt, og livet bliver andet end arbejde," siger hun.

Under en fjerdedel af professorerne på danske universiteter er kvinder. Det viser den seneste opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Isabelle Augenstein mener, at der helt klart stadig forekommer en negativ kønsbias over for kvinder i forskningen. Hun har ikke selv været udsat for grundlæggende udfordringer, men fik dog en del negative beskeder som følge af professorudnævnelsen.

Hun bemærker, at hun ydermere har haft den fordel, at hendes britiske kæreste var parat til, at parret flyttede fra London til København på grund af hendes mulighed for job. Kæresten er også uddannet i datalogi, og han har siden fået arbejde i en virksomhed i Danmark.

"Selv om der sker fremskridt hen imod ligestilling, er det ofte forventningen, at kvinder følger deres mænd, når det gælder karriere – og ikke omvendt," noterer hun med et skævt smil.