Astrid har et meget komplekst forhold til sin bogreol

Jeg har et meget komplekst forhold til min bogreol. Den er fulgt med lejligheden, som vi overtog fra min mands faster, og den er ikke lige mig. Den er for stor og mørk. Men det er en tabt kamp. Reolen har stået her altid og stået lige her, så den må man ikke rykke på. Jeg har lært at leve med den.

En af de bøger, der betyder meget for mig, er ‘Harry Potter og Flammernes Pokal’. Det er min mormor, der har indbundet den med guldtryk.

Da børnene blev voksne, blev hun udlært bogbinder. Hun boede på Færøerne, og jeg så hende ikke tit, men når jeg gjorde, var det magisk. Hjemme hos hende var selv Anders And-bladene bundet ind. Den bog sender mig tilbage til den tid og til hende.

Jeg har altid læst og læst meget. Jeg kan huske, at da jeg var barn, ringede min far til det lokale bibliotek, fordi de ikke vidste, hvor jeg var. Og selvfølgelig kunne de finde mig der.

Hele livet har bøger været en virkelighedsflugt for mig – og det mener jeg positivt.

Axel Honneths ‘The Pathologies of Individual Freedom’ er en af de bøger, jeg bliver ved med at vende tilbage til. Jeg kan huske, at den var så svært tilgængelig, da jeg læste den på uni.

Men så knækkede jeg pludselig koden, det var en succes, eksamen gik godt. Og nu kan jeg stadig trække på den.

Pointen om, at individets frihed er afhængigt af samfundet, at du er en del af det store hele, det passer jo med, at jeg i dag arbejder i Afdeling for Fællesskaber i Københavns Kommune. Cirklen er sluttet.

Jeg ejer også Marie Kondos bog ‘Magisk oprydning’. Jeg har aldrig åbnet den. Men det føltes så godt at bestille den.