Bør vi være mere betænkelige over for ’rewilding’ af store pattedyr?
Jens-Christian Svenning (tv.) og Bent Vad Odgaard © Foto: Privat
’Rewilding’ er, når man prøver at genoprette natur, så den kan fungere på egen hånd. Et af elementerne er at sætte dyrearter ud for at genoprette en fauna af store dyr. Fænomenet er dog kontroversielt og er af kritikere blevet beskyldt for dyremishandling. Men også blandt fagfolk deler rewilding af store dyr som vilde heste, okser og bisoner vandene.
Ja, for vi mangler evidens for effekten af rewilding
Bent Vad Odgaard, professor emeritus i palæoøkologi ved Aarhus Universitet, der har forsket i fortidens økosystemer
Arven fra 6.000 års landbrug
"Ideen om rewilding undervurderer, at Danmark er et landbrugsland og har været det de sidste 6.000 år: Først da husdyr begyndte at græsse, opstod udbredte åbne områder i det ellers skovklædte landskab. Det betyder, at meget af den biodiversitet, som vi i dag forsøger at beskytte, i virkeligheden er bragt med landbruget gennem sin vej fra Mellemøsten op gennem Europa og derfor måske trives dårligt, eller slet ikke, med helårsgræsning af vilde dyr i rewilding".
Rewilding skaber "villet" natur
"Ideen om rewilding bygger på en myte om, at der i fortiden har været tætte bestande af vilde, græssende dyr, der har holdt landskabet åbent. Jeg har arbejdet med fortidens økosystemer, og der er intet belæg fra fortidens økosystemer for, at der har været disse store bestande i Danmark. Derfor er jeg også fortaler for, at man i stedet for vilde, græssende dyr bruger husdyr til at græsse og sprede frø, fordi det er dem, der har skabt det åbne landskab, vi kender i dag".
Vinterfodring vil være nødvendigt
"Der var ikke store bestande af store, græssende dyr i fortiden, blandt andet fordi vi ligger på nordgrænsen af disse dyrs naturlige udbredelse. Der var simpelthen ikke fødegrundlag nok til, at mange dyr kunne overleve den lange vinterperiode uden planteproduktion. Derfor kan man heller ikke i dag opretholde en stor bestand af græssende dyr uden at vinterfodre dem. Men vinterfodring betragtes som no-go i rewilding".
Nej, for store, vilde dyr vil løse dele af biodiversitetskrisen
Jens-Christian Svenning, biologiprofessor og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet
Store, vilde dyr er nødvendige for biodiversiteten
"De store, vilde dyr vil skabe tre mekanismer, hvis samlede effekt er nødvendig for dansk biodiversitet: For det første vil deres græsning være et modspil til grove græsser og vedplanter, der overpræsterer på naturarealer. For det andet vil deres kokasser, hestepærer og kadavere skabe habitater for ådsler og insekter, som er vigtige dele af økosystemet og fødekæden. Og for det tredje græsser de store områder og får på den måde spredt frø over store arealer".
Deres effekt vil ikke kunne erstattes
"De tre mekanismer kan ikke erstattes af fx maskiner, der i stedet slår græs på store arealer, for det homogeniserer vegetationen, dræber insekter m.m. på arealet og bidrager ikke med kokasser, hestepærer eller spredning. Ideelt set vil husdyr kunne opnå de tre mekanismer, men kun hvis de lever på samme måde, som store dyr lever naturligt. I praksis tror jeg dog aldrig, at det vil kunne lade sig gøre: Der er ikke penge i det, det er for besværligt, og alt for få landmænd vil have interesse i det".
De er en biodiversitet i sig selv
"Disse dyr er naturlige for os i Europa, vi har bare glemt, at så store dyr fra naturens hånd hører til i vores landskaber. Hvis vi ikke havde udryddet dem, så ville de stadig have været her. Derfor fortjener de også at være en del af vores naturforvaltning. Ligesom man i Sydafrika har genudsat arter, der var udryddet for 100 år siden, er rewilding i Danmark for mig det samme: Det handler om at bevare biodiversiteten for alle de andre arter, men også de store dyr selv".
