Kampen for sproget og døden på havet skabte grobund for religion og konservatisme på Færøerne

I sommer omstødte USA’s højesteret ‘Roe mod Wade’-afgørelsen fra 1973, der sikrede retten til abort i hele USA. Det gav genlyd – også i Danmark – og pludselig kom der fokus på, at der er et sted i rigsfællesskabet, hvor der ikke er fri abort – nemlig på Færøerne.

Da Danmark fik fri abort frem til 12. graviditetsuge i 1973, beholdt Færøerne den oprindelige danske abortlov fra 1956, og den lov gælder den dag i dag på de 18 øer i Nordatlanten.

En solid portion konservatisme og religiøsitet i det færøske samfund nævnes ofte som årsag til, at Færøerne holder fast i en meget striks abortlov.

"Det er også rigtigt", fortæller Heini í Skorini, forsker ved Færøernes Universitet – Fróðskaparsetur Føroya. Men han har også flere forklaringer på situationen.

Heini í Skorini har studeret på både Færøernes Universitet og Københavns Universitet og sluttet af med en ph.d. ved King’s College i London. Nu har han sin daglige gang på det historiske og samfundsvidenskabelige fakultet i den store, firkantede, grå bygning i det centrale Tórshavn som lektor, forsker og underviser.

Færinger er mere religiøse

"Færøerne skiller sig virkelig ud sammenlignet med det øvrige Norden", siger han.

Sammen med to kolleger har Heini í Skorini undersøgt og analyseret religionens rolle på Færøerne.

"Vi har stillet en række spørgsmål til et udvalg af færinger og sammenlignet med analyser fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Vi har stillet spørgsmål som fx ‘hvor vigtig er religion i dit liv?’, ‘tror du på Gud?’ og ‘tror du på helvede?’"

"Fx siger over 60 procent af færingerne, at religion har en stor eller rimelig stor betydning for dem. På Island siger cirka 40 procent det samme, og i de andre nordiske lande er det endnu færre. 40 procent af de adspurgte færinger siger, at de tror på helvede, og det er der ikke særligt mange i de andre nordiske lande, der gør. Færingerne skiller sig hele tiden klart ud i den slags spørgsmål", fortæller Heini í Skorini.

Færøerne rundede i sommeren 2022 indbygger nummer 54.000. Folkekirken er den klart største kirke, men indremission og brødremenigheden spiller også en rolle i det kirkelige landskab.

Mission på færøsk – ikke på dansk

Men hvorfor spiller konservativ religion og konservative bevægelser så stor en rolle på Færøerne? Det er der flere grunde til, men Heini í Skorini er sammen med kolleger dykket ned i færøsk historie og peger på en særlig vigtig periode, nemlig slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

"Det er der, den danske folkekirke mister sit monopol", slår han fast og fortsætter:

"På det tidspunkt kommer missionærer fra pinsebevægelsen i Norge og Sverige, indremission i Danmark og brødremenigheden i Storbritannien. De kommer til Island på samme tid, men modsat Island får missionærerne fodfæste på Færøerne".

"Den danske folkekirke på Færøerne blev betragtet som en kolonial institution. Salmerne blev sunget på dansk, og bønnerne var på dansk. De nye vækkelsesbevægelser var langt mere progressive i kampen for det færøske sprog og kom med prædikener, salmer og bønner på færøsk, selv om det officielle sprog var dansk. Og ret vigtigt, så oversatte de biblen til færøsk, langt tidligere end folkekirken gjorde", siger Heini í Skorini.

Død og ulykker på havet skabte radikal kristendom

Dernæst, siger Heini í Skorini, skal man kigge på Færøernes forvandling fra bondesamfund til fiskerisamfund, som skete fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

"Det var en kæmpe omvæltning. Især da fiskerbådene blev større og større og begyndte at sejle langt ud på havet. Det medførte forlis, død og ulykke. Hvis en båd med 15 mand gik ned, så blev en hel bygd påvirket. Næsten en hel generation af drenge og mænd i en bygd kunne gå bort på den måde", siger Heini í Skorini, som mener, det er nærliggende at tænke, at sådan en tragisk virkelighed har styrket efterspørgslen efter en mere personlig – måske også mere radikal – kristendom.

"Færøske missionærer var meget aktive, de rejste rundt til bygderne, mødte enker, holdt fælles andagter og den slags. Og skibene blev de nye missionsmarker for de nye bevægelser", siger han.

Store skikkelser i front

Heini í Skorini kunne blive ved med at sætte fingeren på processer i det færøske samfund, der har formet øerne.

"Det er også vigtigt at vide, at nogle personer har spillet afgørende roller og sat spor i det religiøse landskab på Færøerne. Det er fx kendte erhvervsledere og politikere, der var vigtige for fx brødremenigheden. Og der er også nutidige skikkelser i politik og erhvervsliv, som er aktive i de forskellige frikirker uden for folkekirken".

Han peger på, at fx storrederen J.F. Kjølbro lod sig gendøbe til brødremenigheden for cirka 100 år siden. Han finansierede menighedshuse på øerne og fik stor indflydelse på brødremenighedens stærke stilling i fiskeribyen Klaksvik, som er Færøernes næststørste by.

Om Færøernes regering på et tidspunkt vil slække på den strikse abortlov, tør Heini í Skorini ikke spå om. Der er debat om abortloven, men, siger han, der er også kræfter, der vil gøre den endnu strengere. Så det kan faktisk gå begge veje.

Voxpop

Vi har spurgt tre studerende ved Færøernes Universitet om deres syn på Færøernes abortlovgivning og debatten om den.

Danmark skal blande sig udenom
Birita Matras Petersen, 26 år, historiestuderende

Her på universitetet tror jeg, at der er både tilhængere og modstandere af fri abort. Vi er jo ikke ens, men har forskellige politiske holdninger og kommer fra både by og bygd. Jeg taler om abort med studerende på universitetet, men emnet fylder noget mere på de sociale medier.

Nogle opfatter det som forkert, at danske politikere blander sig i abortdebatten på Færøerne. Det kan faktisk få den modsatte virkning, for når lige præcis danskere fortæller os, hvad vi skal, så kan det give bagslag.

For mig er abort et spørgsmål om ligestilling og magt. Hvem har retten til at bestemme over en kvindes krop? Svaret er, at det har kvinden. Kvinder kan selv reflektere over deres situation – socialt, økonomisk og psykologisk – og tage en beslutning om, hvad der er bedst for dem. Jeg savner empati og evnen til at sætte sig i en andens situation.

Debatten har været hård. Kvinder, der er tilhængere af abort, er blevet beskyldt for at være mordere og egoister, men på det seneste er retorikken blevet blødere, og abortmodstanderne taler nu om retten til liv i stedet for.

Færøerne er et familiebaseret samfund, uanset om du er religiøs eller ej – det viser en del forskning. Modstand mod abort hænger ikke nødvendigvis sammen med religion, men kan ofte gøre det. På Færøerne er det ikke så usædvanligt at få et barn som ret ung kvinde. Familien vil sige: "Vi skal nok hjælpe dig med barnet". Det at få børn opfattes som noget positivt, det er et herskende ideal på Færøerne. Vores værdier er nok mere traditionelle på det område.

Et spørgsmål om tid
Gunnhild Persson, 28 år, har netop færdiggjort en M.S.Sc.

Jeg var med til at stifte Frítt Val – som går ind for fri abort – i 2018. Vi var nogle, der mente, der manglede et fællesskab for den sag. Jo mere vi taler om fri abort, jo mindre tabu. I mine fem år på universitetet synes jeg også, der er sket noget. For selv om emnet kan være svært, synes jeg, der er flere i dag, der tør sige, at de er for fri abort, så tabuet bliver mindre og mindre.

Danmark skal ikke blande sig i abortlovgivningen på Færøerne, det vil være helt forkert og virke nærmest kolonialistisk. Vi skal tage en grundig debat her på Færøerne, og debatten er også for alvor startet i løbet af sommeren og efteråret, hvor flere politikere har meldt sig ind i debatten.

Abort har i mange år ikke været diskuteret i Lagtinget, det har været et non-issue, hvor både de, der ønsker en liberal abortlov, og de, der vil bevare en restriktiv lov – eller gøre den endnu mere restriktiv – har tøvet med at tage debatten op. En af grundene er måske, at begge sider er bange for, hvordan en ny lovgivning vil komme til at se ud, om den vil blive endnu strammere eller mere liberal.

Det ser ud til, at flere politikere nu er enige om, at abortloven, som er fra 1956, i hvert fald må ændres. Jeg tror bare, det er et spørgsmål om, hvornår vi får en ny lov, og hvordan den kommer til at se ud.

Abort er et sensitivt emne
Sigrið Leivsdóttir, 24 år, er i gang med en M.S.Sc. i politik og administration

Jeg mener grundlæggende, at den nuværende abortlov er for restriktiv og ønsker fri abort, fordi kvinder bør have ret til at bestemme over egen krop.

I år gik jeg med i Frítt Val, som er en organisation, der kæmper for fri abort på Færøerne. Vi afholder forskellige arrangementer og debatter. Vi samler fx også kvinders historier om at have fået en abort. På den måde viser vi, at det handler om rigtige mennesker og ikke tal og statistik. At der er flere kvinder, der ikke fortryder deres valg. Abort er stadig tabu på Færøerne, og det er ikke noget, man taler om med alle og enhver. Meget få kvinder står åbent frem og siger, at de har fået en abort.

Den nuværende lovgivning er meget problematisk. En kvinde, der ønsker abort, skal navigere rundt i de fire grunde til en lovlig abort. Beder hun sin læge om abort, kan hun komme i en situation, hvor hun må overdrive fx psykiske problemer i håb om at få lov til at få en abort. Overdrivelser, der så kommer til at stå i hendes journal. Ressourcestærke kvinder kan rejse til Danmark og betale sig fra det på en privatklinik.

Jeg tog min BA på et universitet i London, og der talte jeg med mine medstuderende om abortlovgivning, specielt efter Roe vs. Wade-afgørelsen i USA’s højesteret. Der oplevede jeg, at flere var meget overraskede over, at vi ikke har abortrettigheder på Færøerne, og der var også flere danskere, der ikke vidste det.