Hun sætter journalistik om abort under lup

Da Turið Nolsøe begyndte på sin ph.d., vidste hun ikke, at der snart ville komme nyt materiale at dykke ned i. Men Færøernes meget restriktive abortlov ramte en del danske medier i sommeren 2022 og skabte igen overskrifter.

"Tidligere har den færøske abortlovgivning taget nogle ture i danske medier, men nu kom der en ny omgang med mere stof til mit projekt", fortæller hun.

Turið Nolsøe er retoriker og hører hjemme på Institut for Kommunikation på Københavns Universitet. Hun afleverer sin afhandling næste forår. Turið Nolsøe undersøger, hvordan danske medier dækker abortproblematikken på Færøerne.

"Jeg undersøger det med henblik på at se, hvordan journalistikken og retorikken overlapper med diskurser om rigsfællesskabet. Abortspørgsmålet har det med at aktivere en samtale om politik og magt i forholdet mellem Færøerne og Danmark og spiller ind i opfattelser af, hvad rigsfællesskabet er for en størrelse, og hvad forskellen på landene egentlig er", siger hun.

Får kontra Fields

Turið Nolsøe griber sit projekt bredt an. Som retoriker dissekerer hun sætninger på skrift i artikler eller udtrykt verbalt i fx en podcast, hvor emnet er abort på Færøerne. Men hun kigger også på, hvordan det færøske samfund gennem ord og billeder bliver ‘naturaliseret’, som hun kalder det.

"Beskrivelser af store bjerge bliver til majestætiske billeder af, hvor meget naturen spiller ind i færøsk kultur. Billeder, der også kunne høre til en rejseartikel fra Færøerne. Motiverne trigger velkendte forestillinger om Færøerne og spiller på typiske fremstillinger af Færøerne".

"Samtidig nævner de fleste artikler Danmark og trækker forskelle mellem Færøerne og Danmark op. En artikel fortæller fx om, hvordan der ser ud, når man kører ud af Torshavn – noget med at man ikke kører på flersporede motorveje og forbi storcentre som City2 og Fields, men i stedet har udsigt til får med horn i panden, der går rundt og græsser, skriggrønne fjelde og bjerge. Kontraster trækkes op, og Færøerne bliver til det lille, landlige og provinsielle sted over for det større og mere moderne Danmark", fortæller Turið Nolsøe.

"Så det, jeg ser i denne dækning, er lige så meget et udtryk for en dansk selvforståelse, og hvordan journalister cementerer opfattelsen af Danmark som et frisindet land, når det kommer til reproduktive rettigheder".

Bloktilskud blandes med abort

De 18 øer ses med andre ord ud fra faste opfattelser og i relation til noget dansk. Umiddelbart er der ikke noget overraskende i det, mener Turið Nolsøe, men det risikerer at skabe en uheldig ramme for, hvad "vi" skal gøre med "dem". For noget andet, Turið Nolsøe kan se i sin forskning, er historier om, at Danmark bør gøre noget ved den strikse abortlov på Færøerne, fordi Færøerne er en del af rigsfællesskabet.

"Et tilbagevendende tema er danske politikeres handlekraft over for Færøerne, og hvordan de fx kunne lovgive sig til fri abort i hele rigsfællesskabet eller måske trække i bloktilskuddet til Færøerne. Den slags oplæg til juridisk handlekraft forplumrer spørgsmålet om, hvordan Danmark kan lægge pres på Færøerne for at lave loven om", siger Turið Nolsøe.

Frygten for kolonialisme

Folketinget kan ikke blande sig i Færøernes abortlovgivning, for det ville blive et frontalt sammenstød med hjemmestyreloven fra 1948 og overtagelsesloven fra 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder. Sidstnævnte lov betyder, at abortlovgivning siden 2018 har været et rent færøsk anliggende.

Hvis – mener Turið Nolsøe – danske journalister researchede mere og kendte juraen, ville det ikke være relevant at blande fx bloktilskud, hjemmestyre og rigsfællesskab ind i dækningen af den færøske abortlovgivning.

"I stedet for at handle om danske politikeres pligt eller ret til retorisk at forsøge at påvirke Færøernes regering til at lave abortloven om – eller støtte den færøske befolkning i samme – kommer sagen til at handle om rigsfællesskabets beføjelser".

Danske politikere holder sig ofte tilbage verbalt, og der er langt imellem dem, der kritiserer Færøerne for abortloven, understreger Turið Nolsøe og fortsætter:

"Det er på sin vis forståeligt. Når den journalistiske dækning af sagen bruger kolonialistiske argumenter – eller det, jeg kalder kolonialistisk retorik – der er baseret på billeder af, at det tilbagestående færøske samfund har brug for danske politikeres hjælp, så forhindrer det en mere produktiv samtale om, hvordan Færøernes og Danmarks forhold kan ses som et mere ligestillet samarbejde. Hvor kritik af hinanden er legitim, for sådan er spillereglerne i international politik. Derfor har det været nemmere at kritisere abortlovgivningen i Polen end på Færøerne, for ved at forholde sig tavs undgår man som dansk politiker at blive viklet ind i en snak om kolonialisme i det danske kongerige".