Forskere er uenige om identitetspolitik på universitetet
”Vi skal som universitet tage det meget seriøst, når en høj andel af forskere siger, de afholder sig fra at ytre sig i debatter om kontroversielle emner”, mener Kirsten Busch Nielsen, dekan ved det Humanistiske Fakultet ved KU. © Foto: Jakob Dall/BAM/Ritzau Scanpix
En rundspørge, som 155 forskere på humaniora på KU har deltaget i, viser, at cirka hver femte forsker mener, at den politiske kritik af ‘identitetspolitikken’ på universitetet er berettiget.
Er universitetet ved at blive ødelagt af krænkelsesparathed og krav om særrettigheder? Det hævder en række kritikere, der også beskylder navngivne forskere for at forfølge ideologiske dagsordener forklædt som videnskab. Fx har folketingspolitikeren Henrik Dahl (LA) sagt, at dansk forskning i alt, hvad der har med migration og indvandring at gøre, i udgangspunktet er fuld af fup.
Forskere, dekaner og rektorer har offentligt afvist beskyldningerne, men hvad mener forskerne, når man spørger dem anonymt? Er der noget om snakken? 155 humanioraforskere har givet deres mening tilkende i en rundspørge fra Akademikerbladet:
Mener du, at den politiske kritik af "identitetspolitik" på universitetet er berettiget?
4,8 procent I høj grad
Kommentarer fra rundspørgen:
"Jeg mener langtfra altid, at kritikken af identitetspolitikken har ret, men jeg mener, at det er dybt problematisk, at kritikken ikke kan fremsættes uden at blive mødt med massiv og usaglig afvisning. Det viser en institution, der har mistet evnen til at rumme en diversitet af synspunkter. Diversitetspolitikken er totalt ødelæggende for forskning og undervisning på humaniora".
"Jeg oplever, at jeg har meget dygtige kolleger, som arbejder med spændende spørgsmål om køn, seksualitet, race osv. Men forskningsmiljøerne er meget homogene. Det er blandt kolleger en selvfølge, at man er venstreorienteret, og en særlig normativitet præger rigtig manges forskning og undervisning. Ikke alles. Men forskningen ville være godt tjent med større pluralitet og flere tilgange til humaniora".
16,3 procent I nogen grad
Kommentarer fra rundspørgen:
"Jeg er bange for, både at vi ikke gør nok for at dæmme op for det pres, vi før eller siden kommer til at opleve for fuld styrke fra aktivistiske woke-strømninger, og for politikere, der synes, de har ret til at udstikke retningslinjerne for, hvad der er god forskning, og som intet problem har med at udhænge navngivne forskere fra talerstolen".
"Åh, det er svært at svare på. På den ene side mener jeg, at debatten bør tages internt på universitetet, på den anden side oplever jeg ikke, at det rigtig lader sig gøre".
Læs også
23,1 procent I mindre grad
Kommentarer fra rundspørgen:
"Det er primært på kunsthistorie, litteratur, dansk og kønsstudier og måske på antropologi, at den politiske korrekthed har slået igennem. På resten af humaniora fylder det stort set intet".
"Jeg er selv ret kritisk over for en række af de filosofiske antagelser, som en del af den identitetspolitiske forskning synes at hvile på, og det må være legitimt at fremføre en sådan kritik i offentligheden, men beskyldninger om "pseudoforskning" er dybt underlødige".
"Der er isolerede eksempler på meget politiserende kolleger, der mener, at deres synspunkter pr. definition er videnskabelige sandheder. Et par af dem befinder sig på, hvad man ikke kan kalde andet end en aktivistisk venstrefløj. Men man kan også fremdrage eksempler på en åbenlys højreorienteret politisering".
"Der er måder at drive forskning på, der med en vis ret kan siges at være drevet af bestemte normative dagsordener (fx at lighed er en fundamental værdi), og at de for så vidt er politiske, fordi de indbygget arbejder med bestemte mål som ønskværdige – også i forhold til identitetsspørgsmål. Jeg er ikke altid enig i disse dagsordener, men jeg har endnu ikke mødt forskere, der er metodologisk uredelige eller ikke er villige til at udsætte deres arbejde for kritik og forbedring. Så forstår jeg, hvad det er, når visse politikere peger på bestemt forskning som identitetspolitisk? Ja. Er jeg enig med dem i deres kritik? Absolut ikke".
55,8 procent Slet ikke
Kommentarer fra rundspørgen:
"Som jeg ser det, er kritikken funderet i højrefløjen og afspejler, at de pågældende politikere selv føler, at de er under angreb af humanistisk forskning. Havde humanistisk forskning mindet mere om en højreorienteret identitetspolitik, så havde der ikke være noget kritik fra den fløj".
"At anerkende, at der er racisme og kønsbaseret og seksuel diskrimination i dette land, virker som en bitter pille at sluge. Så i stedet for at anerkende problemerne og gøre noget ved dem er det nemmere at angribe budbringerne i stedet for".
"Det er et fatamorgana! Visse politikere har fuldstændig overtaget den amerikanske højrefløjs søgte argumenter om, at en større eksplicitering af samfundets forudsætninger og deres konsekvenser for minoriteter og minoriserede borgere medfører indskrænkning i ytringsfriheden. Men det er vigtigt, at vi afdækker og problematiserer magtforholdene i samfundet. Hvis vi har idealer om, at alle mennesker skal behandles lige og har visse grundlæggende menneskerettigheder, må vi påpege, når sprog, lovgivning og kulturelle normer systematisk udelukker nogle borgere".
