Datid x nutid = fremtid

Museumsinspektør Mette Ernst Andersens seneste projekt er en farvehandel, som ligger i gågaden fra 1974. "Tingene sker ofte i en cyklus. 70’erne er meget moderne i dag", fortæller hun. © Foto: Simon Jeppesen

Disken. "Vi har én, der går rundt og fylder historisk korrekte skodder i askebægrene", fortæller Mette Ernst Andersen. © Foto: Simon Jeppesen

Farvehandlerens kontor. "Sådan en kittel gik jeg jo rundt i". Steffen Christensen, gæst i Den Gamle By, blev uddannet farvehandler i 1970 og arbejdede i en farvehandel frem til 2000. "De har ramt rigtig godt, det er underligt", fortæller han. © Foto: Simon Jeppesen

Farvehandlerne var meget visuelle. Udstilling og farver i butikken hænger nøje sammen. Flaskegrøn til hylderne fremhæver salgsvarerne. © Foto: Simon Jeppesen

Lasse Nedergaard Mikkelsen er konservator i Den Gamle By. Han konserverer, vedligeholder, reparerer og rengør. I hans arbejde indgår aspekter af fysik, kemi og alle mulige gamle håndværk. "Det er vigtigt, at vi ikke glemmer fortiden, så vi kan lære af den", fortæller han. Her er han ved at rengøre en grønlandsk pude, der i 1948 blev brugt til at forsøge at smugle 340 cigaretter ind i Danmark. Han støvsuger gennem et net, der fanger perler eller andre smådele, før støvsugeren spiser dem. © Foto: Simon Jeppesen

Lasse Nedergaard Mikkelsen med en tyremaske i læder fra 1800-tallet. Den blev brugt til at sætte over hovedet på en olm tyr for at berolige den. Masken er først tørrenset for derefter at få fastsyet løse dele. Så er den vådrenset med en blanding af vand og ætanol og til sidst behandlet med læderfedt. © Foto: Simon Jeppesen

Alt kører i en cyklus, 70’erne er på mode igen i dag. Fx tapet i de gamle mønstre. Tapetfabrikkerne fremstillede lamper af de gamle trykruller og gav dem til farvehandlerne som gave, måske i forbindelse med et jubilæum. »Jeg vil gøre hvad som helst for selv at få fat i sådan en lampe«, fortæller Mette Ernst Andersen. © Foto: Simon Jeppesen

Ekaterina Poliakova er akademisk medarbejder i Den Gamle By. Lige nu hjælper hun med at forberede en udstilling om klima- og miljøplakater gennem 100 år – op til i dag. "Hele samfundet skal omstille sig i en grønnere retning, og det gælder naturligvis også museerne. Nogle gæster vil måske blive overraskede over, hvordan de bæredygtige tiltag, vi i dag hører om, allerede blev luftet på plakater for mange årtier siden. Plakaterne viser også en udvikling fra fokus på natur til et fokus på miljø videre til et fokus på klima. En udvikling fra det nære til det globale". © Foto. Simon Jeppesen

Plakat tegnet af Ib Spang Olsen, bestilt af Handelsministeriets Energispareudvalg i anledning af energikrisen i 1973. "Det er en pudsig timing. Vi er lige nu i en energikrise, der i flere sammenhænge perspektiveres til den i 70’erne. En masse af de konkrete opfordringer, man kan se på plakaten, er lige så aktuelle i dag", siger Ekaterina Poliakova. © Foto: Simon Jeppesen

En nutidsklima- og miljøplakat af Marie Chimwemwe og Anders Morgenthaler med kommentarer til de to fra de sociale medier – som: "Du skal ikke tro, at du kan gøre en forskel". © Foto: Simon Jeppesen

En ting, som er ved at forsvinde, er gågaderne. Derfor er én kommet på museum i Den Gamle By, den her fra 1974. "Så kan vi se, hvad vi er ved at miste", fortæller Erik Nellemann Nielsen, som står lænet op ad gågade-skiltet, og som har været med til at indrette gågaden. © Foto: Simon Jeppesen

Museumsinspektør Erik Nellemann Nielsen har brugt en stor del af sin aarhusianske barndom i antikvarboghandlere for at finde Anders And-historier med "den gode tegner" – Carl Barks. Butikken var i 2014 den første, som han var med til at indrette. Dengang kunne man læse i alle bladene. Nu er en del af dem under glas. De blev læst så meget, at bladene gik i stykker. © Foto: Simon Jeppesen

I 1974 kunne en antikvarboghandler leve af omsætningen fra Anders And og pornoblade alene. Inden butikken åbnede, sorterede Erik Nellemann Nielsen bladene, så man kan se en masse nøgenhed, men ikke den mest hardcore porno. Bladene er under glas, fordi det viste sig svært at fremskaffe de gamle blade fra 1970’erne. © Foto: Simon Jeppesen