Hvad meningsfuldhed på arbejdspladsen er, og hvorfor vi alle bliver ved med at jagte den

Det var en af den civiliserede verdens ældste forestillinger om arbejdsmarkedet, som forfatteren og inspirational speaker Simon Sinek præsenterede, da han i 2009 afholdt sin TED-talk om sit begreb "The Why". Foredraget er i dag stadig en af de mest sete. Simon Sineks bog om The Why blev også hurtigt en global bestseller, og arbejdsmarkedskonsulenter verden over tog gladeligt det nye, smarte ord til sig, når de skulle belære virksomheder og organisationer om, hvordan man motiverer og engagerer medarbejderne. Det hele handler om arbejdspladsens meningsfuldhed – eller purpose, som det også bliver kaldt. Af samme grund har de fleste virksomheder med respekt for sig selv i dag skabt en større fortælling om deres virke. Nokia: Connecting People er mere end en reklame, det er en fortælling, der skal give de ansatte følelsen af at arbejde for et højere formål. Hos Grundfos har de også fortællingen på plads: "We pioneer change together". Hvis du som ingeniør bliver ansat hos pumpeproducenten, er du med til at redde verden med rent vand. Det er i hvert fald den tanke, der skal få dig til at vælge Grundfos som arbejdsplads og møde motiveret op dag efter dag.

Nogle mennesker leder selv efter den helt rigtige purposefulde arbejdsplads og indretter karrieren aktivt efter det. Det gælder blandt andet for Rasmus Willig, der indtil begyndelsen af 2021 havde en solid karriere som forsker inden for dansk arbejdsmarked på RUC, hvor han også var ph.d.-programleder. Det er en af den slags universitetskarrierer, som mange studerende drømmer om, men hvor stillingerne er få. Alligevel sagde Rasmus Willig arbejdet op for i stedet af blive Head of CSR hos biotekvirksomheden Gubra.

"Jeg var nået til det punkt, hvor der ikke kunne skrives mere om klima- og biodiversitetskrisen. Det, der er behov for nu, er reel handling", siger Rasmus Willig.

I den forskertradition, han er uddannet i, bruger man ikke smarte amerikanske mærkater som purpose eller why. Så når Rasmus Willig taler om årsagerne til sit jobskifte, tager han udgangspunkt i moralfilosofiens to hovedmotivationer: den instrumentelle (penge, magt) og den moralske (andre årsager). En af underkategorierne til den moralske hovedmotivation er erkendelsesinteresse, som især akademikere kender til. At blive drevet af interessen for at undersøge verden og blive dygtigere.

"Det er dybt motiverende at lære noget nyt hele tiden og at lære andre noget nyt", fortæller den tidligere universitetsansatte.

I dag arbejder han dagligt med at finde på løsninger til klima- og biodiversitetskrisen. Det lyder smukt og er den ultimative form for meningsfuldhed på arbejdet. Men spørgsmålet er, om den slags ophøjede purpose også kan misbruges? Tør ansatte kritisere deres arbejdsplads, hvis de kæmper for en bedre verden?

Folk, der redder verden, bliver tit underbetalt

I de 33 år, professor emeritus Helge Hvid har forsket i, hvorfor og hvordan vi går på arbejde, har han observeret, at nogle organisationer, der er drevet af purpose, samtidig har nogle problematiske arbejdsforhold. Fx i NGO’er, der kæmper for de svages rettigheder og redder menneskeliv i udviklingslandene, kan arbejdsvilkårene tit vise sig at være meget ubarmhjertige.

"Her er det "sagen", det drejer sig om, og dine arbejdsforhold kommer i anden række", forklarer Helge Hvid.

Han ser den samme problemstilling ved prekariatet. Det er løstansatte og freelancere, der aldrig kommer i nærheden af hverken pensionsopsparing eller fastansættelse, men som alligevel bliver mødt af fortællingen om, at de er privilegerede, fordi de arbejder i den populære kreative branche. Helge Hvid bruger heller ikke ordet purpose, men taler mere om sensemaking, som blev præsenteret af organisationsteoretikeren Karl Weick i 1970’erne.

Sensemaking kan få folk til at gøre alt for kollegerne og arbejdspladsen, men det er vigtigt at huske, at hvad der er mening for den ene, ikke er det for den anden, og det er netop den meningsmangfoldighed, der kan gøre purposebegrebet til et godt og aktivt værktøj på arbejdspladsen, mener professoren. De virksomheder eller organisationer, der insisterer på én fælles meningsopfattelse, er ude på et skråplan, hvor begrebet kan misbruges.

"Når man taler om virksomhedens meningsskabelse, kan det også have et totalitært træk: "Her er vi sammen om en fælles mening". Hvis det var et samfund, der var skruet sammen på den måde, så ville man kalde det et udemokratisk samfund", påpeger Helge Hvid.

Ikke desto mindre er purposebegrebet et almengyldigt begreb, der ikke forsvinder, og som har eksisteret i en eller anden form siden den græske oldtid.

"Der er næsten altid et why i antikken", forklarer Jens Krasilnikoff, lektor i græsk og hellenistisk historie ved Aarhus Universitet.

"Men forudsætningen for, at man kan have et why, er i virkeligheden et what", uddyber han.

I antikkens Grækenland bestod samfundet af bystater, dvs. en central by med opland til. Allerede dengang interesserede man sig meget for arbejdslivets indretning og den enkeltes motivation og potentiale. Faktisk havde man regnet ud, at den ideelle borger – en families mandlige overhoved – ville leve op til sit fulde potentiale, hvis han dyrkede landbrug som fri selvejerbonde.

"En filosof som Aristoteles siger, at en mand, der arbejder med landbrug, adler sin krop og sit sind", fortæller historiker Jens Krasilnikoff.

"Og hvis man udlever det arbejdsliv, så bliver man det bedste aktiv for sin stat. Sådan kan man frit omskrive Aristoteles’ ord", uddyber han.

Samtidig var man i antikken bekymret for de mænd, der arbejdede som håndværkere og typisk sad indenfor i dårlig luft.

Det allerværste – næst efter at være slave – var, hvis man var ansat hos en anden. Det frie landbrugsliv handlede ikke blot om at være ude under åben himmel, men også om at være fri til at bestemme selv. Selvom cheferne på arbejdspladserne i 2022 går op i deres ansattes trivsel og ønsker at findes fælles mål, der kan engagere dem, ville oldtidens tænkere ikke være imponerede.

"Jeg tror, Aristoteles ville løbe skrigende bort: Alle de her mennesker, der er slavegjort. Vi er bundet i et afhængighedsforhold og mangler frihed", udtaler Jens Krasilnikoff.

Måske er det derfor, at det moderne menneske har brug for jævnligt at blive genintroduceret for ideen om purpose, hver gang med et nyt amerikansk marketingnavn.

Det, Simon Sinek forklarede med sprittuschtegninger i sin TED-talk, var, at det ikke er nok for den enkelte ansatte at arbejde for en virksomhed, der fremstiller et produkt, som virker efter hensigten. Der skal være en større fortælling til stede, et why, forklaringen på, hvorfor man skal bruge otte timer om dagen på netop dette produkt. Ifølge Simon Sinek er det why’et, der forklarer succesforskellene mellem fx Apples produkter og konkurrenternes mærker. Hvis computerfirmaerne som udgangspunkt kan ansætte de samme mennesker, hyre de samme rådgivere og har adgang til den samme forskning og information, hvorfor er Apple så lykkedes med at fremstille et produkt, der skiller sig markant ud fra mængden og har sat sig på verdensmarkedet? Ifølge Simon Sinek skyldes det firmaets måde at tænke og kommunikere på, som altid handler om deres why, altså deres eksistensberettigelse, deres purpose, i stedet for produktets praktiske færdigheder.

Siden Simon Sinek holdt sin talk og solgte sine mange bøger, har verden været igennem en pandemi, der har givet nogle gevaldige ryk i synet på indretningen af arbejdslivet verden over. Antiworkbevægelsen, hvor store grupper af mennesker sagde deres job op, er faktisk ikke usædvanlig, siger Carsten Beck, fremtidsforsker hos Cifs, Instituttet for Fremtidsforskning. Det er en arbejdsmarkedsbevægelse, man har set flere gange i historien, når der sker noget usædvanligt. Til gengæld tegner der sig nogle andre tendenser, der kan pege mod fremtidens udgave af purpose.

Søstersolidariteten hos sygeplejerskerne er fremtidens purpose

Under pandemien var der særlige faggrupper, der pludselig kom i fokus i offentligheden, blandt andre sygeplejerskerne. Det blev tydeligt, hvor uundværlig netop deres funktion er i sundhedsvæsnet, og de blev på én gang elsket og hadet af befolkningen. Elsket, fordi de var frontpersonel på et tidspunkt, hvor ingen vidste, hvor farlig pandemien var, men blev samtidig lagt for had af visse grupper, når de strejkede og brugte projektørlyset til at insistere på bedre arbejdsvilkår. Det stærke sammenhold sygeplejerskerne imellem uanset den enkeltes ansættelsessted er noget, vi vil se mere af fremover.

"Hvis vi snakker om purpose om 30 år, kan man forestille sig, at det kommer til at gå mere på tværs af de arbejdspladser, folk er en del af. Mange unge siger, at det er fagligheden, der betyder noget for dem, uanset om de er magistre eller blikkenslagere. Det handler ikke om, at man er ansat i Hvidovre Kommune, det handler om fagligheden", udtaler Carsten Beck, der er afdelingsdirektør i Instituttet for Fremtidsforskning.

Han har i en årrække beskæftige sig med purpose og kultur på arbejdspladsen. Han har set ord og smarte begreber komme og gå, men den oprindelige betydning er almengyldig. Mennesket vil altid søge efter mening, også på deres arbejdsplads.

"Nogle gange bliver der opfundet nye begreber. Men man vil altid se på sig selv og sit liv og have en refleksion – måske især akademikere – om hvad meningen med det hele er", siger Carsten Beck.

Ligesom Rasmus Willig ser fremtidsforskeren også en mere handlingsorienteret bevægelse i årene, der kommer. De mange års klimasnak er ved at slå igennem på en anden måde i organisationer og virksomheder, og de ansatte har en forventning om, at deres arbejdspladser forholder sig aktivt til det aspekt og handler på det. På samme måde som fagfæller bliver tillagt mere betydning end før, vil dine kolleger også blive meningsbærende for dig.

"Jeg vil tro, at de fleste vil anskue purpose og meningsfuldhed som noget, der angår andre mennesker på arbejdspladsen, altså kollegerne. Jeg tror meget på kolleger", siger Carsten Beck.