DM Akademikerbladet nr. 8, 2021

De sidste år er der blevet sunget en falsk melodi om akademikerbashing, hvor særligt humanister har skullet høre på mange nedsættende ord. Drop det nu. Der er i stedet brug for en øget respekt for faglighed i alle faggrupper uanset ens uddannelseslængde, siger DM's formand Camilla Gregersen.

Politikerne har bestemt, at en større del af landets skove skal være urørt skov. Det er godt for biodiversiteten, men er det også godt for klimaet? Her er fagkundskaberne ikke enige. Skovforskerne siger nej, biologerne siger ja.

Henriette Heise skal forske i værker, der skabes sent i kunstnernes karrierer.

Spørgsmål fra medlem Jeg er netop kommet tilbage på job efter min anden barsel. Jeg overvejer at gå ned i tid. Hvordan vil det påvirke min pension? Susanne Pedersen, medlem af AkademikerPension

It-virksomheden KOMBIT har med stor succes indført vegetarretter i kantinen og en ugentlig kødfri dag. Den model møder opbakning – mange danskere er parate til at indføre kødfrie dage på jobbet, viser ny Gallup-rundspørge.

Tre ud af fire kommuner inddrager borgerne i spørgsmål om klima. Et vedvarende pres fra borgere har givet kommunerne en større betydning for den grønne omstilling. Permanente klimaborgerting bør være næste skridt, mener professor.

Når Signe Wenneberg skriver på Instagram, så følger 67.000 læsere med. Men hvordan blev hverdagsaktivisme til en levevej, og kan andre gøre hende kunsten efter? Det har DM Akademikerbladets journalist fisket efter svar på i en mailveksling.

Blot én procent af de offentlige midler til klima- og energiforskning går til humanistiske projekter. Men vi kan ikke opfinde os ud af klimakrisen, og derfor har vi brug for viden om mennesker, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, mener miljøhumanisterne. For hvis ikke vi forstår vores fortid, så finder vi aldrig nutidige løsninger til en bæredygtig fremtid.

Antropolog og leder på Center for Miljøhumaniora på Aarhus Universitet giver her svaret på, hvad miljøhumaniora egentlig er for noget.

Det seneste år har budt på historisk store lønstigninger til privatansatte akademikere. Især de nyuddannedes lønseddel er vokset.

Er det Folketinget eller embedsmænd i Uddannelsesstyrelsen, der bestemmer over universiteterne? Det spørgsmål har fået en afgørende rolle i indfrielsen af aftalen om udflytning af studiepladser.

Siden 1956 har nonprofitorganisationen Kunst På Arbejde sat kunstmalerier op på danske arbejdspladser. Akademikerbladet har fulgt udstillingskonsulent Christian Dinesen på en dag, hvor kunsten på administrationsgangen på Antropologisk Institut på Københavns Universitet trængte til at blive skiftet.

Formanden for freelancerne og de selvstændige i DM frygter, at den nye hovedbestyrelse er sammensat skævt og derfor får blinde vinkler i det politiske arbejde.

Petra Marie Bohm husker bedre, lever længere og bliver gladere – fordi hun går. Som HR Business Partner hos Ikea er gåture blevet en essentiel del af hendes arbejdsdag. En trend, der har spredt sig under coronaens lockdown som modgift til en inaktiv hverdag.

Softwarearkitekten, skolelæreren og sosu-hjælperen har mere til fælles, end de tror. Ved at danne alliancer på tværs af faggrupper vil akademikere og deres fagforeninger stå stærkere i kampen for bedre arbejdsvilkår. Netop det sammenhold berørte tillidsrepræsentant Torben Seir Olsen dybt under OK18.

DM Akademikerbladet har samlet tre faglige kampe, som har været en sejr på tværs af faggrupper.

Da Trump fik frataget megafonen på de sociale medier, blev det klart, hvor stor magt techvirksomheder har over demokratiet, siger forfatterne til bogen "Sandhedsministeriet".

Ledelsesideer påvirker vores organisationer som en virus. Derfor er det afgørende med et velfungerende immunforsvar, der kan bekæmpe de farlige af slagsen, mener lektor Søren Obed Madsen.