Kommunalt ansatte får flere penge til efteruddannelse

Struerboere er normalt lige så flittige til at efteruddanne sig som resten af Danmark, men for akademikere i Struer Kommune kan et nybrud i OK21 måske være anledning til at rette op på flere års efteruddannelsesmæssig tørke.

Ifølge overenskomstaftalen får akademikere i 2022 mulighed for at søge op til 50.000 kr. i tilskud til efteruddannelse i en kommunal kompetencefond. Der er afsat i alt 40 mio. kr. over tre år.

Alle 22.000 kommunalt ansatte akademikere har adgang til fonden. Det gælder også i alt 22 DM’ere i Struer.

En opgørelse, som kommunen har foretaget for DM Akademikerbladet, viser, at kun 2 af de 22 har taget en længere efteruddannelse de seneste tre år. I det ene tilfælde en ottedages mentoruddannelse, i det andet en diplomuddannelse påbegyndt før ansættelsen i Struer.

"Jeg er lidt overrasket over, at det er så få. Det er ikke noget, vi har diskuteret før, og jeg har aldrig hørt, at det skulle være et problem at få lov. Men længere forløb kan være svært i en lille kommune, hvor vi ofte sidder én person på opgaven", siger AC-tillidsrepræsentant Lise Lundsager.

At efteruddannelse ikke er mere efterspurgt blandt magistrene, kan derfor hænge sammen med, at det kan være svært for andre at overtage arbejdsopgaverne, mens man er væk, vurderer hun. Kompetencefonden kan under alle omstændigheder være med til at give efteruddannelse et fornyet fokus.

"Efteruddannelse er jo også et spørgsmål om kroner og øre, så vi skal have afdækket behovet og interessen blandt medlemmerne og finde ud af, om fonden kan være en hjælp. Det er helt sikkert noget, vi godt kan tage med som et tema", siger Lise Lundsager.

Tænkte, at det ikke var realistisk

Amanda Appel har siden 2018 været kommunikations- og udviklingskonsulent i Struer Kommune og kan godt se perspektiver i kompetencefonden. Hun har været på et par helt korte kurser, der var mere eller mindre obligatoriske, fx et i borgervejledning, der ikke var så relevant for hende. Længere efteruddannelse har hun endnu ikke overvejet.

"Jeg vil meget gerne bygge oven på min uddannelse. Men at få fx 30.000 kr. fra mit arbejde til et diplomkursus har jeg nok bare ikke tænkt var realistisk. Så den her kompetencefond kan helt sikket være med til at gøre en forskel", forklarer hun.
Ifølge DM-formand Camilla Gregersen skal kompetencefonden være med til at give DM-medlemmerne de bedst muligheder for at udvikle og vedligeholde deres kompetencer.

"Det er arbejdsgivernes ansvar at sørge for, at de ansatte udvikler og flytter sig, blandt andet gennem efteruddannelse, og det ansvar skal vi ikke rykke ved. Men det er vigtigt, at der er en dialog mellem medarbejdere og arbejdspladsen”, siger hun.

Camilla Gregersen peger samtidig på, at behovet for efteruddannelse er stort. Det viser erfaringerne med den statslige kompetencefond.

"Sidst man kunne søge, var midlerne væk på under et døgn, og det kan jeg forestille mig også vil ske på de kommunale og regionale arbejdspladser. Så der er også en besked til arbejdsgiverne, nemlig at udviklingslysten er stor. Jeg tror, at udvikling af ens evner i fremtiden bliver et lige så selvfølgeligt krav som pension".