Strejke blandt sygeplejersker forsinker udvalg for hjemmearbejde

Er det arbejdspladsen eller dig selv, der skal betale, hvis du falder og slår dig, når du arbejder hjemmefra? Og skal arbejdspladsen levere hæve-sænke-bord, stol og lamper til hjemmekontoret? Måske endda give tilskud til internet og kaffe?

Reglerne i arbejdsmiljøloven trænger til en opdatering, så de fremover tager højde for, at mange arbejdstagere i fremtiden vil arbejde hjemmefra. Det sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tilbage i april måned.

Ministeren aftalte derfor sammen med resten af kredsen bag arbejdsmiljøforliget – Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti og DF – at nedsætte et såkaldt regeludvalg under Arbejdsmiljørådet, som skal kigge på, om reglerne er tidssvarende nok, og hvad der i givet fald bør ændres.

Udvalget skulle være startet arbejdet før sommerferien, men det er ikke sket. Sygeplejerskernes strejke er nemlig kommet i vejen.

“Drøftelserne med parterne i et regeludvalg startes op, når overenskomstforhandlingerne på det offentlige område er afsluttet”, oplyser ministeriet i et skriftligt svar til DM Akademikerbladet.

Samme besked lyder fra kontorchef i
Arbejdstilsynet Sofie Bisbjerg. Parterne i Arbejdsmiljørådet vil blive indkaldt for at se på reglerne for hjemmearbejde, når overenskomstforhandlingerne på det offentlige område er afsluttet, oplyser hun.

“Ministeren har tidligere udmeldt, at arbejdet forventedes at blive startet op inden sommerferien, når overenskomstforhandlingerne på det offentlige område er afsluttet. Vi anser ikke OK21 for afsluttet, da sygeplejerskerne har stemt nej til forligsmandens mæglingsforslag, og der pågår en konflikt på området. Derfor forventer vi først at sætte et møde i kalenderen efter sommerferien”, skriver Sofie Bisbjerg i en mail til DM Akademikerbladet.

Langvarig strejke får konsekvenser for hjemmearbejdet

Strejken, som blev indledt med knap 5.000 strejkende sygeplejersker den 19. juni, ser ud til at blive langvarig. Hen over sommeren blev der ikke fundet nogen løsning, og fra den 10. august blev yderligere 702 sygeplejersker derfor varslet i strejke – og senere yderligere 225. Dermed strejker knap 6.000 sygeplejersker i en strejke, der nu har varet godt to måneder.

Akademikerne sidder med i Arbejdsmiljø­rådet og bliver derfor en del af det regeludvalg, som skal kigge på at få opdateret reglerne for hjemmearbejde. Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, fortæller, at man har en klar interesse i at få igangsat arbejdet med at opdatere hjemmearbejdsreglerne hurtigst muligt.

“Efter sommerferien vil hjemmearbejde formentlig fortsætte som norm for mange – ikke mindst akademikere. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi får kigget på, hvad rammerne inden for arbejdsmiljøloven er i dag, og hvad de skal være fremover, så vi sikrer en god balance mellem ansvar og risiko, når man arbejder hjemmefra”, siger han.

Selvom regeringen ønsker at fremme brugen af hjemmearbejde, så har Medarbejder- og Kompetencestyrelsen meddelt de statslige institutioner, at de på grund af analysearbejdet skal sætte lokale beslutninger om hjemmearbejde i bero.
Ansatte i staten, der har vænnet sig til 100 procent hjemmearbejde under coronakrisen, er således blevet pålagt 100 procent fremmøde på deres arbejdssted efter sommerferien.

Det er ifølge Lars Qvistgaard vigtigt at få kigget på, om der er nogle negative sider, som regelsættet for hjemmearbejde i dag ikke omfatter, så man undgår at skabe en situation, hvor hjemmearbejde bliver til ugunst for arbejdstageren og/eller virksomheden.

“Den store udfordring er at få skabt en balance i reglerne på området. Det gælder fx også kravene til indretning af hjemmekontor. Det er vigtigt, at man har et hjemmekontor med en god ergonomi, men der kan også være brug for fleksibilitet. Vi skal sørge for, at reglerne ikke bliver for rigide og stiller forhindringer op for, at arbejdsgivere ønsker, at deres ansatte bruger hjemmearbejde fremover”, siger Lars Qvistgaard.