Nina valgte med hjertet og ved, at fremtiden er usikker

Skal man vælge med hjertet eller hjernen?

Det er et spørgsmål, som mange håbefulde studenter stiller sig selv, når de skal ud at finde en videregående uddannelse.

Nina Nilsson er 31 år og læser klassisk arkæologi på Københavns Universitet. Når hun om nogle år står som færdiguddannet, så er det et usikkert jobmarked, hun skal ud på.

For ifølge nye tal fra DM er ca. 40 pct. af de beskæftigede arkæologer i Danmark projektansatte.

Joker om det på studiet

Nina Nilssons fascination af arkæologi startede, allerede da hun var barn.

“Jeg kan huske, at jeg elskede at gå rundt på museer. Jeg var meget fascineret af de gamle fund, og jeg elskede at lære om dem”, fortæller hun.

Da hun gik på hf og skulle gøre sig tanker om, hvad hun ville læse efterfølgende, kom svaret som sendt fra himlen.

“Jeg havde historie på A-niveau, og jeg var helt vild med det. Jeg huskede tilbage på alle de gode minder, jeg havde fra museumsture, og tænkte, at det måske var noget i den retning, jeg skulle med mit liv. Da jeg så læste om arkæologi og de muligheder, faget gav, så var jeg slet ikke i tvivl om, at det var det, jeg skulle”.

Nina Nilsson læser i dag klassisk arkæologi på Københavns Universitet, hvor hun har studeret siden 2018. Klassisk arkæologi fokuserer på antikke kulturer i middelhavsområdet, deriblandt det gamle Grækenland og Italien. Ifølge KU blev der sidste år optaget 24 nye studerende på faget.

Der gik ikke længe, fra Nina Nilsson startede på studiet, til hun mærkede jobmarkedets usikkerheder snige sig ind i læsesalene.

“Der blev joket rigtig meget om jobmulighederne fra medstuderende og tutorer. Vittighederne gik meget på, at vi uddannede os til arbejdsløshed, og at vi lige så godt kunne skrive os op til dagpenge nu. Jeg fandt det meget åndssvagt, at de gik og talte vores fag ned på den måde. Vi var nogle stykker, der gik hjem de første dage med en følelse af, at vi måske havde valgt forkert”, siger hun.

Projektansættelser afskrækker ikke

Nina Nilsson lod sig imidlertid ikke slå ud af studiekammeraternes kommentarer. Efter sommerferien starter hun på bachelorskrivningen, og derefter venter kandidaten.

“Jeg tror, at jeg egentlig var meget mere passioneret for faget, end hvad jeg til start regnede med. Jeg valgte at fokusere på de unikke og fede muligheder, som faget giver, som muligheden for både at være gravende og forskende arkæolog”, siger hun.

Ligesom hendes studiekammerater er hun bevidst om forholdene på det arkæologiske arbejdsmarked med mange korte ansættelser.

“Jeg har hele tiden vidst, at det var en del af pakken. Jeg føler mig godt forberedt på, at man kan blive kastet lidt rundt og være imellem job en gang imellem. Jeg tror faktisk, at det er en af grundene til, at jeg fortsatte, for det er en mulighed for at samle erfaring fra mange forskellige steder tidligt i karrieren. Havde jeg villet have mere faste rammer, så havde jeg nok læst noget andet”, siger Nina Nilsson.

Som arkæolog, der er ansat fra projekt til projekt, skal man være fleksibel og være klar på at flytte efter arbejdet. Det er noget, som Nina Nilsson anser som et plus.

“Det tiltaler mig rigtig meget. Den linje, jeg har valgt, fokuserer jo på antikke kulturer omkring Middelhavet, så det har altid ligget i kortene, at jeg skulle ud at rejse for mit arbejde. Man kommer verden rundt på forskellige projekter og møder nye mennesker, så man kommer aldrig til at føle, at man sidder fast”, siger hun.

Nina Nilsson er gift og bor sammen med sin kone i København. Hun føler ikke, at hendes karrierevalg står i vejen, hvis snakken en dag skulle falde på børn.

“Jeg har selv en far, der var projektansat rundtomkring i hele verden, og jeg synes ikke, at jeg har taget skade. Jeg er klar over, at det kan være svært, hvis man hele tiden skal skifte skole og være rodløs, men så kunne jeg bare tage af sted, hvis jeg synes, det er synd at slæbe eventuelle børn med”, fortæller hun.

Tager det som en udfordring

Arkæologifaget kan byde på mange ting lige fra udgravning til forskning. Det kan dog være svært for de projektansatte at deltage i artikelskrivningen og det dybere forskningsarbejde, siger formand for Foreningen af Fagarkæologer, Jette Rostock.

“Mange deltager ikke i forskningsarbejdet og medvirker ikke på lige fod med de fastansatte”, siger hun.

Det ærgrer Nina Nilsson, da vekslingen mellem forskning og udgravning var en af de bærende årsager til, at hun valgte faget.

“Det synes jeg er rigtig ærgerligt. Jeg valgte ikke uddannelsen, fordi jeg specifikt ville forske eller udgrave. Det var kombinationen af de to ting og friheden i det, der tiltalte mig. Man får aldrig rigtig fulgt noget til dørs, hvis man bare er med på udgravning og så falder ud af projektet derefter”, siger hun.

Men selvom der er aspekter af livet som arkæolog, der kunne være bedre, så er Nina Nilsson ikke i tvivl om, at hun er landet på den rigtige uddannelse.

“Jeg tager det, som det kommer. Det er et fag, som jeg brænder for, og som jeg gerne vil arbejde med alle aspekter af. Det er selvfølgelig et felt med meget konkurrence, men hvis man holder fast og viser, hvad man kan, så er jeg sikker på, at det nok skal gå. Jeg tager det som en udfordring, og hvis jeg arbejder hårdt for det, så skal der nok være en stilling, der passer til mine ønsker, derude”.