Jeg er kommet ind i en verden, jeg ikke vidste eksisterede

Efter at have forsket i mere end 30 år i matematisk epidemiologi uden synderlig interesse fra omverdenen er der kommet stor interesse for Viggo Andreasens viden om matematiske modeller.

Det er nemlig dem, man bruger til at forudsige, hvordan coronaepidemien udvikler sig – og særligt på Viggo Andreasens felt: Hvordan nye virusvarianter arter sig under en epidemi.

“Interessen for min viden har været overvældende. Det er utrolig spændende, for jeg er kommet ind i en verden, jeg ikke vidste eksisterede”, siger Viggo Andreasen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.

Hans videnskabelige produktioner bliver fremhævet som imponerende, ikke mindst hans klassiske studier af, hvordan forskellige influenzavarianters krydsimmunitet påvirker en influenzaepidemi. Det er især hans og kollegaen, professor Lone Simonsens opdagelse af, at den store 1918-efterårspandemi med den spanske syge havde en mildere forgænger i sommeren 1918.

“Vi kunne påvise, at influenzaen ramte mindre hårdt om sommeren end om efteråret og vinteren. Meget få døde om sommeren, så den første bølge var blevet glemt. Dengang for 15 år siden blev vi mødt med stor skepsis, men nogle få år efter var det blevet anerkendt viden”, siger Viggo Andreasen.

Viggo Andreasen anfører, at området hidtil ikke har vakt synderlig interesse i Danmark.

“Jeg har beskæftiget mig med at forstå influenzaepidemier. Influenza er jo noget, der sker på verdensplan. Der dukker en ny variant op hvert eller hvert andet år, men den kommer til Danmark udefra, så danske forhold spiller ingen særlig rolle”, siger Viggo Andreasen.

I dag kan han dog ikke klage over manglende interesse. Den verdensomspændende coronapandemi har gjort Viggo Andreasens viden til en efterspurgt vare, og han er blandt andet med til at rådgive dem, der regner på coronapandemiens udvikling, og har været med til at rådgive regeringen om genåbningsstrategien.

Og så har Viggo Andreasen ikke mindst været en meget efterspurgt ekspert i medierne. Rollen som mediedarling er stadig lidt uvant for den 67-årige forsker.

“Det er virkelig udfordrende at udtale sig, især på tv. Videnskabeligt er jeg vant til at kunne tage alle de nødvendige forbehold, men på tv skal det være kort og klart. Det er svært, skal jeg ærligt indrømme”, siger Viggo Andreasen.

Han føler sig beæret over at modtage DM’s Forskningspris 2021.

“Det sidste år har været meget usædvanligt, fordi jeg har været så meget i dialog med myndighedssystemet og medierne. Det har fjernet mig fra det daglige arbejde og mine kolleger, og så er det ekstra rart med en anerkendelse”.

Mediernes interesse udsprang for et års tids siden af en artikel på Videnskab.dk, hvor professor i epidemiologi Lone Simonsen og Viggo Andreasen skrev, at man kunne kombinere nedlukningen med test og smitteopsporing.

“I dag synes vi alle, at det er fuldstændig oplagt, men dengang var det to forskellige strategier, som ikke blev tænkt sammen”.

De to forskere blev inviteret ind i TV2 News.

“Lone sagde: Den tager du. Det foregik på en Skype-forbindelse ude i min have. Det var lidt skræmmende, men som jeg husker det, var journalisten meget sød og venlig, og hun undlod at grille mig”.

DM’s pris er den anden i rækken i år. I marts blev han og Lone Simonsen hædret med RUC’s forskningsformidlingspris for deres bidrag til mediernes dækning af covid-19.

“Jeg har siddet i 30 år og forsket på statens regning, og nu, hvor der er brug for min viden, føler jeg også en forpligtelse til at formidle den”.

Selv håber Viggo Andreasen dog, at vi snart ser mindre til ham, da coronaepidemien er på retur.

Hvad skal du så lave nu?

“Det interessante nu er, hvad der sker med de forskellige virusvarianter, der dukker op i verden. Det er faktisk det, der er mit forskningsfelt. At se virusevolutionen udspille sig for øjnene af os – det kan give mig julelys i øjnene at skulle følge det”.