Stilskifte: Humanistisk forskning er blevet praktisk

Ny dansk forskning punkterer endegyldigt myten om, at forskning indenfor humaniora er støvet og verdensfjern.

Tværtimod viser forskningen, der er baseret på analyser af 1.958 ph.d.-afhandlinger og en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.171 aktive forskere, at de humanistiske forskere over de seneste årtier har vendt sig mod at løse samfundsproblemer.
Det fortæller sociolog og ph.d. Lasse Gøhler Johansson, der står bag undersøgelsen.

“Vi kan se, at 82 pct. af forskerne har indgået i et privat eller offentligt videnssamarbejde inden for de seneste tre år. Det kan fx dække over rekvireret eller samfinansieret forskning eller formel rådgivning”, siger han.

Det er særligt inden for nye fag som fx pædagogik og medievidenskab, at den praksisorienterede forskning finder sted. Det er fag, der ifølge Lasse Gøhler Johansson befinder sig i grænselandet mellem humaniora og samfundsvidenskaber og trækker på teorier fra begge hovedområder.

“Der har været en øget efterspørgsel efter viden på de her områder, men man skal nok også se det i lyset af den ændrede bevillingsstruktur, vi har set de senere år, hvor finansieringen i højere grad foregår eksternt via både offentlige og private kilder. Og disse midler bliver også i højere grad udloddet til anvendelsesorienteret forskning”, siger Lasse Gøhler Johansson.

Henrik Halkier, dekan ved Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet, er enig i, at den humanistiske forskning i dag er mere praksisnær end tidligere. Han ser dog ikke noget modsætningsforhold mellem grundforskning og anvendt forskning.

“Selvom den har en anden form og et andet genstandsfelt, trækker den nye forskning fortsat på det samme repertoire som tidligere, når det gælder begreber og teoridannelse. Men der er en højere grad af dialog og et forsøg på at gøre en forskel i samfundet”, siger han.

“Vi har et stort projekt under ledelse af Svend Brinkmann, der handler om sorg. Det er virkelig grundforskning, men det kommer forhåbentlig også til at påvirke vores forståelse af sorg som psykisk fænomen og kan derved også påvirke praksis blandt psykologer. Så grundforskning kan sagtens have stor betydning praksisnært”, siger han.

Bolette Sandford Pedersen er viceinstitutleder og professor ved Center for Sprogteknologi på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Hun forsker i sprogteknologi og arbejder tæt sammen med virksomheder og offentlige institutioner om blandt andet sprogkomponenter til kunstig intelligens.

“Hvis vi skal have kunstig intelligens ud og virke hensigtsmæssigt i det danske samfund, skal det udvikles på baggrund af viden om det danske samfund; dvs. vores kultur og sprog. Alternativet, at vi udelukkende tilpasser systemerne fra engelsk, er der dårlige eksempler på, blandt andet fra sundhedssektoren”.

“Ifølge Bolette Sandford Pedersen er det positivt, at store samfundsudfordringer har fået en central plads i humaniora, og peger blandt andet på et nyt klimacenter placeret på KU's humanistiske fakultet, Center for Applied Ecological Thinking, der skal være med til at lave bæredygtige løsninger.”

Men forudsætningen for god anvendt forskning er grundforskning, siger hun.

“Jeg kunne ikke lave det, jeg selv laver, uden at kende til grundmekanikkerne i lingvistikken, og hvis vi ikke har tid og ressourcer til en grundstamme af grundforskning, kommer vi på et tidspunkt til at betale en pris”, siger hun.

“Jeg har ikke siddet og vurderet, hvor tæt vi er på det scenarie. Jeg tror, de fleste synes, det er positivt, at der er større fokus på samfundsudfordringer, men vi skal heller ikke løbe fra det ene eksternt finansierede projekt til det andet for overhovedet at være ansat. Og det kan der være en tendens til – især for de unge”, siger hun.