Skarp kritik af “jobkurset fra helvede”

Josefine Geisler følte sig totalt gjort til grin. Det obligatoriske kursusforløb skulle i fem uger klæde hende og de andre ledige akademikere på til at finde et arbejde, men i stedet spildte hun sin tid på præsentationer fyldt med fejl og floskler.

“På et tidspunkt stod der “Tak for i dag” på tre forskellige slides i den samme præsentation. Ingen af dem var dagens sidste”, fortæller Josefine Geisler, der er uddannet cand.mag., og som har været ledig siden november sidste år.

Den 22. februar startede hun i et aktiveringsforløb hos den private virksomhed Marselisborg gennem Jobcenter København. I fem uger skulle hun to dage om ugen i to timer deltage i jobkurser, der blandt andet handlede om LinkedIn, brancheskift, den gode ansøgning og SMART-mål.

Nu er forløbet færdigt, og tilbage står Josefine Geisler uden at være blevet klogere.

“Jeg synes ikke, at kurset har givet mig noget som helst. Det har ikke gjort nogen forskel i min jobsøgning. Jeg står tilbage med en negativ følelse, fordi det virker, som om ingen gjorde sig umage”.

Spild af tid

På grund af corona foregik kurserne online, hvor der var mellem 60 og 80 deltagere fra forskellige fag og aldersgrupper.

Der var både bioteknikere og humanister, folk med bacheloruddannelser og ph.d.er, dimittender og folk, som var få måneder fra pensionen, fortæller Josefine Geisler.

“Generelt var niveauet rigtig lavt. Underviseren snakkede til os, som kom vi alle direkte fra universitetet og bare skulle være taknemmelige for et hvilket som helst job. Det føltes ydmygende. Nogle af de aktiviteter, vi lavede, gav slet ikke mening, i forhold til hvor fagligt brogede vi var”.

Lektor ved Department of Organization på CBS Frans Bévort er kritisk over for holdstørrelsen.

“Det lyder, som om de har gjort coaching til en pølsefabrik, og det er det modsatte af, hvad man bør gøre, hvis man skal opnå det, som coaching kan. Hvis holdene er så store, at man skal inkludere alle, så inkluderer man i sidste ende ingen. I stedet sidder alle og tænker, at de ikke bliver set, og at det er spild af tid”, siger Frans Bévort.

Han forstår godt Josefine Geislers frustration over kursusforløbets kvalitet.

“Kursusforløbet går jo ud på, at man skal inspirere den arbejdsløse til at søge job og se sig selv i en helt anden kontekst, end man måske havde drømt om. Det er jo i grunden en meget individuel proces, men som er standardiseret til alle. Man kan sagtens gennemføre coaching med flere deltagere, men så skal man sætte det op, så deltagerne kan spejle sig i hinanden. Man kan jo ikke nødvendigvis lære meget af en 55-årig biolog, hvis man selv er en 28-årig nyudklækket humanist”.

Slides fra Josefines aktiveringskursus. Artiklen fortsætter under. 

“Flip mønten”

Til kurset om brancheskift er der i PowerPoint-præsentationen et billede af en hånd, som kaster en mønt op i luften.

Med budskabet “flip mønten” vil underviseren lære deltagerne, hvordan de skal “flippe mønten, når de møder et problem”.

“Underviseren brugte bare en masse metaforer, men han forklarede dem ikke. Betyder “flip mønten”, at vi skal se tingene fra den positive side, eller at vi skal lade tingene være op til tilfældighederne?” fortæller Josefine Geisler.

Situationen med møntmetaforen er ifølge hende bare et ud af mange eksempler på, hvordan Marselisborg ikke gad gøre sig umage.

“Det virkede, som om de bare ville tjene nogle lette penge”.

Frans Bévort har set nogle af de slides, som blev brugt på kurset Brancheskift. Han er enig i, at der ikke skal være fejl i præsentationer, men han mener ikke, at præsentationens indhold i sig selv er et problem.

“Tingene skal selvfølgelig være i orden, og jeg kan godt se, at der er stavefejl, og at nogle af opgavebeskrivelserne måske er lidt dårligt formuleret, men øvelserne i sig selv kan sagtens fungere, hvis altså underviseren er god”, siger Frans Bévort og understreger, at det er svært at bedømme udelukkende fra slides.

Karrierespecialist Ricki Nielsen kalder materialet fra PowerPoint-showet “90’er-agtigt”, men han mener heller ikke, at øvelserne i sig selv er dårlige.

Til gengæld illustrerer PowerPoint-oplæggene, at der mangler tid og ressourcer til at tilrettelægge kurserne, mener han.

“Det her ligner et firma, som er underlagt krav. De bruger måske 80-90 procent af deres ressourcer på lovpligtige ting, og så har de 10-20 procent tilbage til at udvikle interessant materiale”.

Ikke for alle

Ricki Nielsen forstår godt, at Josefine Geisler bliver vred, når hun deltager i et sådant aktiveringsforløb. Det er nemlig slet ikke tilrettelagt til folk som hende.

“Jeg har før set folk, som har haft masser af energi og gåpåmod på vej ind til jobcenteret. Så snart de kommer ud derfra, er lysene i deres øjne slukket. Der er rigtig mange, som gerne vil have et job, men i jobcenteret bliver de behandlet, som om de ikke vil. Det hiver motivationen ud af dem”, siger Ricki Nielsen.

I sidste ende er det ikke kun underviserens eller firmaet Marselisborgs skyld, at jobcentrene udbyder så dårlige kurser, mener Ricki Nielsen.

“Intentionerne fra jobcentrene er gode. De vil gerne, men de har ikke tiden og pengene til at udvikle de tilbud, som ville give mening. I sidste ende er det politikerne, som bestemmer jobcentrenes krav og ressourcer”.

Hvis det stod til ham, burde ledige som Josefine Geisler selv kunne vælge, hvilke kurser der er relevante for deres jobsøgning.

“I stedet for at kontrollere dem, som gerne vil i job, så bør man hjælpe med at finde de løsninger, de kan bruge. Hvis man har arbejdet som SoMe-ansat, har man måske ikke brug for et standard-LinkedIn-kursus sammen med 60 andre”, siger Ricki Nielsen.

Endelig færdig!

Mens Josefine Geisler to gange om ugen sidder foran sin computer i lejligheden på Østerbro i København, begynder hun at livetweete om sine oplevelser fra jobkurset på Twitter.

“Jeg havde kun været til det første kursus i fem minutter, da jeg begyndte at skrive om det. Jeg tror, at det var en måde for mig at komme af med mine frustrationer på”.

På Twitter skriver hun blandt andet:

“Okay jeg er i “breakout room” med 4 andre deltagere og det her kursus hænger (også) dem langt ud af halsen og de er blevet totalt nedbrudt af hans pisk og hans “du SKAL være gartner” og at man ikke engang (iflg. ham) må have lov til at være på dagpenge, mens man søger jobs man rent faktisk er uddannet til og HAR erfaring inde for ...”.

Flere liker og deler Josefine Geislers opslag, og da hun den 26. marts skal til sit sidste kursus hos Marselisborg, skriver hun på Twitter:

“SIDSTE JOBKURSUS IDAG!!!! HAR I SAT CHAMPAGNEN OVER??”

Opslaget fik 143 likes.

“Jeg er blevet kontaktet på LinkedIn af et par stykker, som havde været på det samme kursus, og som bare ville sige, at de havde oplevet præcis det samme som mig. Det har været rart at blive valideret i min oplevelse af kursusforløbet”.

Men på et tidspunkt overvejede Josefine Geisler faktisk at stoppe med at dele sine betragtninger på sociale medier.

“Jeg blev ringet op af underviseren ud af det blå. Han spurgte, om jeg kunne give ham noget feedback til undervisningen, og jeg fortalte ham om mine oplevelser. Han affejede mig bare og prøvede at bortforklare”.

Underviseren lød ikke truende, men det gjorde hende alligevel usikker.

“Jeg ved ikke, om han kunne ødelægge noget for mig hos jobcenteret. Det skræmte mig, at han bare ringede sådan ud af det blå. Dette kunne kun være, fordi han har læst teksterne på Twitter”.

Opkaldet fra underviseren sidder stadig i Josefine Geisler i dag.

“Jeg synes, det er en vigtig debat, og jeg synes, det er ærgerligt, hvis det slutter her. Det er jo et vanvittigt dyrt beskæftigelsessystem, når der ikke stilles flere krav til leverandørerne. Men jeg har ikke lyst til at være ansigt på hele diskussionen”.

En samtale om ugen

Ud over de to ugentlige kurser hos Marselisborg har Josefine Geisler også haft en ugentlig en til en-samtale med en konsulent fra Marselisborg.

Josefine Geisler fortæller, at hendes kritik af Marselisborg udelukkende handler om kursusdelen, da hun er tilfreds med det individuelle forløb med konsulenten.

I en mail til DM Akademikerbladet svarer områdeleder ved Marselisborg Work & Life Rene Jeddi Pedersen, at Marselisborg prioriterer den individuelle vejledning over kurserne i aktiveringsforløbet.

“I stedet for at sammensætte deltagere i grupper baseret på faggrupper, uddannelsesniveau og erfaringsbaggrund prioriterer vi vores ressourcer på den individuelle vejledning. Et utal af undersøgelser peger på, at det er i den individuelle samtale mellem deltageren og en fast konsulent, at den ledige føler sig bedst hjulpet i sin jobsøgning”, svarer Rene Jeddi Pedersen, som også har undervist på nogle af de hold, Josefine Geisler kritiserer.

Det er Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning, som har hyret Marselisborg til at afholde aktiveringsforløb for ledige. Her er de ikke enige i kritikken af kursernes holdstørrelse og brogede sammensætning af deltagere.

“Vejlednings- og opkvalificeringsaktiviteter skal selvfølgelig give mening. Vi mener dog ikke, at aktiviteter i gruppe per se bliver meningsløse, hvis holdene er store eller består af forskellige AC-profiler. Det handler i høj grad om den specifikke situation og aktivitetens karakter/formål og det, den fagprofessionelle har at byde ind med”, skriver Københavns Kommune i en mail til DM Akademikerbladet og fortsætter:

“Vi forventer dog kvalitet i indsatsen og forventer en bemanding på disse digitale aktiviteter, som er tilpasset (dvs. at der er et rimeligt forhold ml. deltagere/undervisere), samt nogle lærings- og tilrettelæggelsesmetoder, som gør, at de ledige har de bedste forudsætninger for at få noget ud af de enkelte aktiviteter. Det kan fx være ved brug af breakoutrooms, højere bemanding af undervisere til at styre spørgsmål i chatten mv.”.

Områdeleder i Marselisborg Rene Jeddi Pedersen er glad for, at Frans Bévort og Ricki Nielsen finder kursusmaterialet relevant. Han fortæller, at Marselisborg vægter højt, at metoderne er afprøvede og gennemtestede. Desuden er det ikke den enkelte underviser, som opdaterer materialet.

“Vi underviser ud fra et fælles koncept, hvorfor nye metoder og tiltag i sagens natur skal udgå fra den faglige ledelse, så vi sikrer, at undervisere og vejledere kører i samme overordnede retning”, skriver han.

Marselisborg vil dog rette op på stavefejlene i oplæggene, oplyser Rene Jeddi Pedersen.

“Det er selvfølgelig uheldigt med stavefejl, så det retter vi op på”.

Han ønsker ikke at kommentere på opkaldet, som Josefine Geisler modtog.

Et samlet forløb

Hos DM kalder formand Camilla Gregersen et forløb som Josefine Geislers “frygteligt deprimerende”.

“Man er nødt til at tage udgangspunkt i den enkelte, så aktiveringskurser ikke opleves meningsløse. Jeg synes, man stadig hører om forløb, der ingen mening giver, og det er jo frygteligt deprimerende – og her skal man huske, at de ledige er i en presset situation, hvor humøret i forvejen er lavt”, skriver hun i en mail til DM Akademikerbladet.

Camilla Gregersen så gerne, at aktiveringsforløbene fokuserede mere på de virksomhedsrettede indsatser.

“Jeg synes, at kommunerne skal lægge deres æg i den kurv og fokusere benhårdt på virksomhedsrettede indsatser, hvor ledige matches 1:1 med en virksomhed. Det er lidt dyrere, men til gengæld slipper man for at betale til forløb, der måske mest virker som beskæftigelse i sig selv”.

Vicedirektør i Magistrenes A-kasse Marianne Rossander mener også, at aktiveringsforløbene er bedst givet ud, hvis de fokuserer på at hjælpe den individuelle ledige.

“Jeg tænker, uanset om man er ledig akademiker eller andet, så bør et godt aktiveringsforløb altid tage udgangspunkt i den enkelte. Der findes ingen “one size fits all”, når det handler om aktivering. Det skal derimod tage udgangspunkt i den enkeltes kompetencer”.

Hvis der er noget, Josefine Geisler har fundet ud af gennem kursusforløbet, så er det, hvad hun kunne have haft brug for, forklarer hun.

“Jeg kunne godt have brugt et kursus i jobsøgningsstrategi, hvor man hører om, hvordan man planlægger sin dag og holder sig motiveret i jobsøgningen. Det må jeg selv finde ud af via mit netværk nu”.

Hun regner ikke med, at hun fra nu af kan se tilbage og hente de værktøjer og strategier i sin videre jobsøgning. Men det kan også blive svært, da hun aldrig har modtaget materialet fra Marselisborg.

“Efter hvert kursus sagde de, at de ville sende os præsentationerne, så vi selv kunne arbejde videre med indholdet, men de sendte os aldrig noget”.