Ny museumsdirektør? Så ring efter en jurist, journalist eller arkitekt

Når et museum søger en ny direktør, er det ikke længere nødvendigt, at vedkommende kommer med en museumsfaglig baggrund.

I de seneste år er der blevet ansat både arkitekter, journalister og advokater som direktører på landets museer.

Det er en ny tendens, fortæller Peter Thor Andersen, der ud over sit virke som museumschef ved Øhavsmuseet i Faaborg også har en personlig interesse for udviklingen i museumsdirektørens rolle gennem tiden.

“Det er en meget interessant tendens i en lille branche som vores, hvor der længe har været tradition for udelukkende at ansætte direktører med en kulturhistorisk eller kunstfaglig baggrund”, fortæller Peter Thor Andersen og pointerer, at størstedelen af landets museumsdirektører dog fortsat har museumsfaglige baggrunde som kunsthistorikere, historikere og arkæologer.

En god leder kan komme fra hvor som helst

På VejleMuseerne fik de i januar sidste år en ny direktør, Flemming Hedegaard. Han er uddannet cand.comm. fra RUC og har de sidste 23 år arbejdet som leder i DR.

Men Flemming Hedegaards baggrund uden for museumsverdenen skræmmer ikke de ansatte, fortæller Dorthe Horn Christensen, der er arkæolog og tillidsrepræsentant på VejleMuseerne.'

“Det paradoksale i det er, at vi nok havde kedet folk ihjel, hvis vi kun var fagfolk. Vi brænder for alle detaljerne, så vi har brug for dem, der kommer udefra og kan se de store linjer. Det er bestemt noget godt”, siger Dorthe Horn Christensen.

Inden Flemming Hedegaard kom til VejleMuseerne, var Ove Sørensen direktør på museet i ti år.

Men selvom han havde en museumsfaglig baggrund som etnograf, var han ikke bedre kvalificeret end Flemming Hedegaard, mener Dorthe Horn Christensen.

“Jeg synes ikke, at dét, at han havde en museumsfaglig baggrund, nødvendigvis gjorde ham til en bedre leder”, siger hun og tilføjer, at det i sidste ende handler om den individuelle person.

“Du kan have en enormt god fagfaglig leder, som kan bidrage til udstillingen, og som ikke går ind og stjæler rampelyset. Omvendt kan du også være en dårlig leder, selvom du har tredive års forskningserfaring inden for museets område. Direktørens job handler mest af alt om at løfte os, synes jeg”.

Museumsloven ændrede reglerne

'For blot ni år siden var det lov, at statsanerkendte og statslige museer skulle have en direktør med museumsfaglig baggrund for at være tilskudsberettigede.

Men den regel blev fjernet i den nuværende museumslov fra 2012 af den daværende kulturminister Uffe Elbæk (R). Kulturministeriet mente, at museets bestyrelse burde stilles fri til at vælge den rette leder.

“Kulturministeriet har tillid til, at museernes ansvarlige og professionelle bestyrelser kan foretage det relevante og nødvendige valg af kompetente ledere, så nærmere regulering heraf i lovteksten er overflødig”, kommenterede ministeren dengang.

Men spørgsmålet skabte stor debat, da flere organisationer mente, at kravet om museumschefens faglighed skulle præciseres i museumsloven. Her nævnte blandt andre Organisationen Danske Museer (ODM) og Børne- og Kulturchefforeningen, at der skulle stilles krav om museumsfaglige og ledelsesmæssige kompetencer i museumsloven.

Peter Thor Andersen kan godt huske diskussionerne.

“Det var i lang tid et tema, om man skulle lade paragraffen glide ud. I museumsverdenen tænkte vi måske før, at det jo bare var ledelse oven i faglighed, men så let er det heller ikke”, forklarer Peter Thor Andersen.

Et væld af evner

På de ti museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, som er samlet under museumskoncernen ROMU, var der også brug for en ny direktør i 2019.

Her faldt valget på Morten Thomsen Højsgaard, der kom fra en stilling som udviklingschef på Kristeligt Dagblad.

Det var derfor også noget af en overgang for de ansatte, fortæller museumsinspektør og AC-tillidsrepræsentant hos ROMU Isabella Fuglø.

“Vi gik fra at have en historiker, der var leder i 40 år, til derefter at have en chef fra Det Danske Filminstitut i lidt over et år til nu at have Morten (Thomsen Højsgaard, red.). Det er noget, vi er bevidste om. Vi oplever, at vi har fået en direktør, som er noget andet”, fortæller Isabella Fuglø på vegne af sine kollegaer.

I dag er de ansatte tilfredse med valget af en chef fra medieverdenen, da hans kompetencer har været vigtige for ROMUs udvikling.

“Vi er glade for, at han ikke er styret af de traditioner, som stadig findes i faget. Han kender ikke den klassiske måde, man gør tingene på. Derimod tør han komme ind med træsko på og være visionær”, siger Isabella Fuglø.

Også hos Kunsten i Aalborg fik de i begyndelsen af 2020 ny direktør, da den arkitektuddannede Lasse Andersson overtog jobbet. I den forbindelse fortalte bestyrelsesformand Christen Obel, at bestyrelsen var bevidst om, at det var et opsigtsvækkende valg af direktør.

“Det er klart, at vi i ansættelsesudvalget har drøftet den faglige baggrund. Men ledelsen af større kulturinstitutioner kræver efterhånden så mange forskellige kompetencer og egenskaber, at man i en robust organisation som vores kan – og skal – vælge den nye leder, som man mener samlet set bedst kan bringe institutionen frem”, sagde Christen Obel.

Lasse Andersson har dog en ph.d.-grad og kender derfor til forskningsmiljøet. Det samme har Morten Thomsen Højsgaard fra ROMU.

Museumsinspektør ved Kunsten Søs Bech Ladefoged mener heller ikke, at hendes øverste chefs uddannelse er afgørende for museets drift.

“Vi er så privilegerede her på Kunsten, at vi er en ret stor organisation, så vi har en hel kunstfaglig afdeling med en specifik kunstfaglig chef. Lasse (Andersson, red.) har altså et helt team til at udføre det kunstfaglige arbejde. Det er ikke hans opgave. Han kommer selvfølgelig med sit besyv, men i sidste ende er det noget andet, han laver og er virkelig god til. Det er derfor, han er leder”.

En svær opgave

Ifølge Søs Bech Ladefoged har jobbet som museumsdirektør ændret sig meget de seneste år.

“For år tilbage blev et museum nok lidt set som et støvet sted, hvis primære opgave var at passe på samlingen. I dag arbejder vi selvfølgelig stadig med samlingen, men vi styrer også enormt store projekter med særudstillinger, aktiviteter, arrangementer, kommunikation og meget mere. Det er ikke for at sige, at en kunsthistoriker ikke kan varetage opgaven. Men jeg tror, at det i langt højere grad handler om, hvilken person der er den bedste kandidat til jobbet”, siger Søs Bech Ladefoged.

Også Isabella Fuglø mener, at den store udvikling, der er sket i museumsverdenen, nu afspejles i den nye ledertype. Det oplevede de i hvert fald på ROMU.

“Morten (Thomsen Højsgaard, red.) er tydelig omkring, at et museum er en udstilling, men i dag er det også alt muligt andet. Han tror på det nye fokus mod formidling og ønsker, at vi i museumsbranchen skal være endnu mere relevante og til stede i samfundet”, fortæller Isabella Fuglø.

Spørgsmålet er, om jobbet som museumsdirektør i dag kræver så mange forskellige færdigheder, at en djøf’er eller journalist faktisk er lige så egnet til jobbet som en kunsthistoriker eller arkæolog? Peter Thor Andersen er i tvivl.

“Jeg synes, det er enormt komplekst. Det ville måske være mærkeligt, hvis jeg var ingeniør eller djøf’er og skulle vise dronningen rundt på vores museum uden selv at vide noget som helst om de ting, jeg pegede på. Men selve opgaven at være direktør har ændret sig rigtig meget”, fortæller Peter Thor Andersen, der selv er uddannet inden for både statskundskab og historie.

Han påpeger, at de seneste års fokus på museernes formidling og besøgstal skaber et større pres på direktørerne, som nu ikke bare skal få organisationerne til at køre rundt, men også udvikle dem.

“Kæmpesucceser som Tirpitz og Moesgaard presser hele systemet. Nu forventer bestyrelserne og politikere, at man som museumsdirektør bare lige kan gøre det samme. Men sådan er det selvfølgelig ikke. Faktisk er det også mangeårige museumsfaglige ledere, som står bag både Tirpitz og Moesgaard”.

Tilbage til museumsloven

Peter Thor Andersen håber derfor ikke, at museumsfagligheden vil ryge helt ud af jobbeskrivelsen for fremtidige museumschefer.

“Det er vigtigt, at man kan fungere som tolk for medarbejderne over for fx fonde og politikere. Kan du overbevise fonde om, hvad museet kan, hvis du ikke forstår området?” lyder spørgsmålet fra Peter Thor Andersen, som fortsætter:

“Der er et fællesskab i vores branche, og der er en stor ærekærhed og respekt over for fagområderne. Så hvis man ikke selv har baggrunden, så skal man i hvert fald tage hensyn til den”.

Det er Dorthe Horn Christensen, Isabella Fuglø og Søs Bech Ladefoged alle enige i. De mener, at det er altafgørende, at chefen forstår vigtigheden af fagligheden, uanset om han eller hun selv er uddannet i kerneområdet.

Netop derfor skal museumsdirektørens kvalifikationer tilbage på museumsloven, hvis du spørger Peter Thor Andersen.

“Jeg er tilhænger af, at der udtrykkes noget om kompetencerne hos lederen. Men vel at mærke kompetencer knyttet til både museernes faglige indhold og selve det at udføre ledelse. På den måde sikrer man også, at temaet bliver dyrker noget mere. Der er virkelig brug for en diskussion af, hvad en god museumsdirektør i dag er og bør være”.