Medier foretrækker mandlige eksperter

En rigtig ekspert er fortsat en hvid, midaldrende mand fra københavnsområdet. Og sådan var det også i coronaåret 2020.

Det fremgår af en liste over de 50 mest citerede ekspertkilder, som Infomedia har udarbejdet for DM Akademikerbladet. På listen, der dækker omtaler i radio, på tv og i printmedier, optræder kun seks kvinder:

• Tyra Grove Krause, afdelingschef i Statens Serum Institut. Den 8. mest citerede med 2.124 omtaler.
• Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen. Den 12. mest citerede med 1.627 omtaler.
• Bolette Søborg, enhedschef i Sundhedsstyrelsen. Den 17. mest citerede med 1.255 omtaler.
• Lone Simonsen, professor og epidemiforsker på RUC. Den 27. mest citerede med 945 omtaler.
• Else Smith, tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen og speciallæge i samfundsmedicin. Den 40. mest citerede med 424 omtaler.
• Nina Smith, økonom og tidl. overvismand. Den 48. mest citerede med 334 omtaler.

Medierne spørger tre mandlige eksperter for én kvindelig

At kun seks kvinder har fundet vej til ekspertkildernes top-50, overrasker ikke Hanne Jørndrup, der er lektor på RUC og har forsket i mediernes kildebrug.

“Vi bliver ved med at sige: “Bare vent. Lige om lidt kommer kvinderne”. Men det sker bare ikke i pressen. Faktisk er journalistikken stærkt konserverende, når det gælder repræsentationen af køn og etniske minoriteter”, forklarer Hanne Jørndrup.

Hun hører ofte fra redaktører og journalister, at skævvridningen opstår, fordi de kvindelige eksperter oftere siger nej til at stille op.

“Men når vi prøver at finde forskningsmæssigt belæg for den påstand, viser det sig, at for hver kvindelige ekspert, der bliver inviteret til at udtale sig, har medierne spurgt tre mænd. Og begge køn siger nej tak lige ofte”, siger Hanne Jørndrup.

Et vognlæs af perfide angreb

Adjunkt Christoph Ellersgaard fra CBS påpeger, at kvindeandelen på top-50 passer nogenlunde med andelen af kvindelige professorer.

“Det kan også stadig have en betydning, at mænd i større omfang opdrages til at tænke på sig selv som genier. Derfor tør de også oftere udtale sig om ting, der ikke ligger helt præcis inden for deres forskningsfelt”, siger Christoph Ellersgaard.

Der er også en omkostning forbundet med at stå frem som kvinde, som mænd ikke oplever i nær samme grad.

“Mine kvindelige kolleger modtager et vognlæs af perfide angreb på de sociale medier, som mænd ikke kommer i nærheden af at opleve. Det er ikke alle, der synes, det er prisen værd, eller kan holde til daglige digitale tilsvininger”, siger Christoph Ellersgaard.

En undersøgelse, som mediesociolog Søren Shultz Jørgensen foretog i 2001, viste, at mens 1/3 af landets universitetsforskere jævnligt kommer i medierne, sker det aldrig for de øvrige 2/3. Det holder stadig den dag i dag, vurderer han.

“Når det skal gå stærkt på en nyhedsdag, ringer journalisten til den kilde, der leverede sidst. På den måde bliver det en sluttet kreds af Tordenskjolds soldater, der løber med al opmærksomheden”, siger Søren Schultz Jørgensen.

Indtil videre er det mændene, der har haft størst gavn af den såkaldte Matthæuseffekt i medierne, siger han.

“Dem, der allerede har, skal mere gives, som det hedder. Med det resultat, at vi får en meget forudsigelig offentlig debat”, siger Søren Schultz Jørgensen.

Kønsuligheden er værst i pressen

Svenske undersøgelser har dokumenteret, at journalistikken ligefrem kan være en bremseklods for ligestillingen, forklarer lektor Hanne Jørndrup.

“Mens de kvindelige eksperter bliver overset, er kvinderne til gengæld overrepræsenterede, når medierne skal skrive hverdagshistorier. Det passer ikke, når medierne siger: “Vi spejler bare verden”. Det står faktisk ofte værre til med køns­uligheden i pressen end i verden”, påpeger medieforskeren.

Hun kender ikke den præcise kønsrepræsentation blandt virologer og epidemiologer.

“Men jeg ved, at kvinderne er strømmet ind på medicin og længe har været i overtal på studiet. I coronaåret kunne det altså ikke aflæses i mediernes brug af eksperter. Fordelingen bliver først mere ligelig, når medierne bliver mere bevidste om kildevalg og langt mere selvkritiske”, siger Hanne Jørndrup.