Efter 23 år hos DR blev Flemming museumsdirektør: “Der sker bare noget, når man kommer ind med nye øjne”

Hvorfor ville du være museumsdirektør på VejleMuseerne?

“Jeg brænder for at formidle kunst og historie ud til danskerne, hvilket jeg allerede har meget erfaring med fra min tid som kanalchef på DR K. Museumsverdenen er også en public service-institution, hvor opgaven er at oplyse og formilde viden og indsigt. På den måde var skiftet fra DR til VejleMuseerne ikke så stort et spring. De har mange af de samme centrale værdier”.

Hvilke erfaringer tog du med fra medieverdenen til museumsbranchen?

“Som museum skal vi hele tiden følge med tiden og udvikle os. Og er der noget, man bliver trænet i i DR, så er det forandringsledelse. Ledelse af stærke personligheder og fagligheder med holdninger er også noget, jeg har taget med mig fra DR og kan bruge i museumsverdenen. Endelig havde jeg som chef for DR K et mindre budget, det handlede meget om at få maksimalt ud af få penge. En erfaring, der giver rigtig god mening på et museum – her svømmer man jo ikke ligefrem i penge”.

Manglede du nogle erfaringer?

“Jeg kendte ikke noget til museumsdrift, og jeg er hverken kunsthistoriker eller arkæolog. Derfor er det også vigtigt, at jeg har nogle kompetente medarbejdere, som kan støtte mig. Vi har blandt andet en dygtig forskningschef, så vi sikrer, at vi udvikler forskningen og fortsætter vores fagligt høje niveau. Der er ingen grund til, at vi i ledelsen skal kunne det samme som medarbejderne. For mig handler det om at finde en konstellation, hvor man som ledelse og medarbejdere supplerer hinanden og får flere kompetencer i spil”.

De fleste museumsdirektører i DK kommer selv fra et fagfagligt område eller forskning. Hvad tænker du om det?

“Det har helt klart sin styrke, at man kender en branche indefra, og at man har et netværk. Men fordelen ved at komme fra en anden branche er, at man ikke er belastet af plejer og konventioner. Jeg kan se på vores organisering, formidling og drift med friske øjne og erfaringer fra mediebranchen. Jeg er overbevist om, at det altid er sundt i enhver organisation og branche at få et nyt blik på, hvordan den fungerer. Der sker bare noget, når man kommer ind med nye øjne”.

Kort tid efter at du startede, inviterede du alle museets ansatte til en frivillig individuel samtale hos dig. Hvorfor det?

“Jeg synes, at man bliver en bedre chef, når man har et indblik i, hvem de ansatte er som mennesker, hvad de brænder for, hvad de har af kompetencer, og hvad de rent faktisk laver. Normalt kan det tage rigtig lang tid, inden man som chef er kommet rundt i hele organisationen og kender alle. Så initiativet var en måde at sætte turbo på processen på. Tidligere har jeg oplevet, at medarbejderes kompetencer er blevet overset, fordi de er havnet i en bestemt rolle eller på en særlig hylde i organisationen. Så samtalerne hjalp mig til at få et overblik over alle de mange kompetencer, vi har i huset”.

Har du kunnet sætte dit præg på museet her i dit første år som direktør på trods af Covid-19?

“Ja, det synes jeg, men ikke i den grad, jeg havde ønsket. Noget har kunnet lade sig gøre, for eksempel i arbejdet med at udvikle udstillinger og en ny strategi. Men perioden har faktisk også været givende. Coronaepidemien har stresset organisationen, og på den måde har jeg på meget kort tid fundet ud af, hvor robust organisationen er. Hvad kan vi klare? Hvor tager medarbejderne ansvar? De ting, jeg har lært i år, plejer at tage meget længere tid at erfare. Den viden gør, at vi kan forandre tingene hurtigere nu, end man ellers ville kunne”.

Nogle museumsansatte siger, at de godt kan være bekymrede for, at udefrakommende chefer som dig selv vil prioritere formidling over deres kernefaglighed. Hvad tænker du om det?

“Det er en falsk modsætning. For mig er det helt naturligt, at formidling og faglighed går hånd i hånd. Faglighed er vigtigt, det er vores fundament, men uden formidling forbliver fagligheden i et lukket rum. Fagligheden skal ud af buret, ud at leve og blandt andet give indsigt og viden til borgerne”.